Nu da vi er – jeg er i hvert fald – oppe i de højere luftlag, vil jeg benytte lejligheden til at lufte min generelle sindstilstand.
Muligvis en anelse sukkerdryppende og pakket i lyserødt vat, men sådan bliver man bare når ting går godt. Jeg har haft et fjollet smil på læben siden jeg, onsdag kl. 11.02 fik at vide, at der faktisk findes et firma som gerne ville ansætte mig.
Okay, jeg slap det fjollede smil i de 42 minutter mellem det øjeblik min tand knak på årets sidste brændte mandel, og til jeg lå i Ellens tandlægestol og hun fik lappet mig sammen igen, men det var ikke noget der virkelig kunne få mig til at surmule.
Jeg smiler igen, omend lidt savlende idet bedøvelsen stadig virker.
Men så var det – det har jeg nu tænkt over længe – men lige en anelse mere siden i Onsdags, at jeg kom til at tænke på hvor taknemmelig jeg er for mit liv, lige nu.
Det er jo helt oppe i tiden – nytåret I ved – at se indad og sådan.
Jeg er glad for de mennesker jeg kender.
Lige pt. er jeg nok mest glad for Tina, fordi hun har overbevist sin arbejdsplads om at de skulle tage og snakke med mig!
Dermed ikke sagt at jeg ikke også nyder alle de andre søde og dejlige mennesker jeg er så heldig at have i min omgangskreds – blandt andet Lene som har foræret mig et varmetæppe i julegave, men altså især Tina har en høj stjerne lige pt.
Jeg prøvede at skrive det i min Facebookprofil nytårsaften, men det kom faktisk lidt klodset ud: “Fred på jord og kør forsigtigt”.
Men det sammenfatter nok alligevel meget godt hvad jeg mener.
Hvis man lige tænker sig om.
Altså, fred på jord!
…
Jeg mener, trukket lidt i håret, kunne det godt blive analyseret til noget med minus skænderier, opmærksomhed på andre, ro på – man kan ikke stresse med fred – og jord er jo noget med køkkenhaver og hunde.. Sådan kunne man godt læse det. Og se som noget rart, i hvert fald.
Og så den med at køre forsigtigt…
Det ligger lige for. Man skal ikke skynde sig. Og man skal – igen – passe på andre. Og sig selv. Man skal huske at få det hele med – lydbøger und alles!
Og det med at grine.
Derfor vil jeg også her i årets første rigtige blogindlæg bringe en vits. Den er godt nok på engelsk, men det kunne have været meget værre, den kunne jo i teorien godt have været på fransk!
So, there’s this nun, taking a bath, and then a knock comes on the door. She says: “Who is it?” And the reply comes: “It’s the Blind-Man, can I come in?” She thinks for a minute and says: “Yes, okay then. Come in.” So this man comes in and says: “Ohhh nice tits; where do you want me to hang the blind?”
Jeg kunne ikke helt finde et billede af en topløs nonne, I må derfor nøjes med et billede af mig iført tøj, umiddelbart efter jeg fandt en pive-rulle-ud-dims i en bordbombe, til min store glæde.

Godt nytår!




Der blev sagt: