Lykke kommer i små glimt af varme. I korte øjeblikke mens nu var nu.
Sommetider går der lang tid hvor man ikke har tid til at gribe øjeblikket, eller også er det ikke helt rigtigt.
Men pludselig er den der.
Som regel i helt almindelige situationer. Kommer uden varsel. Og inviterer ingen.
Den kravler sig igennem trætheden over at have forberedt påskefrokost i hvad der føles som 28 timer non-stop (det er naturligvis ikke tilfældet) den slipper også uset forbi den kedelige vrissen over, hvem der skal vaske op.
Men så kryber den langs gulvet og når helskindet frem til sofaerne, sætter sig godt tilrette i puderne, nyder årets sidste pejseild og indtager rummet fuldstændigt.
Den svømmer i vores fælles latter over en vidunderlig film: vores familiepåskeæg. Vi er i dejligt selskab med skønne chokolader indkøbt til lejligheden, uldne sokker, nærvær og tæpper; vi har hinanden …
Hinanden , og så lige det øjeblik af lykke som blev hængende.
Jeg ved ikke helt hvad der skete, da jeg skulle pakke sidste sommer, hjemme på min ø..
Pakke mit – First mans og firkløverets liv ned, til noget simple living på Æblebakken for en tid. Der er som sagt ting jeg huskede – og så er der andre som jeg i forvirringen ikke fik lagt frem og pakket..
For eks. har jeg – det er så ikke min skyld – samtlige fine krystalglas – som egentlig bare skulle pakkes væk mens vi ikke var i nærheden af huset. Men en, som godt nok var så sød at hjælpe os med at pakke flyttebilen, tog lidt fejl af mine venlige vejledninger. Altså læssede han en masse kasser der stod et sted hvor de skulle have været blevet stående.
Af samme årsag fik jeg også alle de spil med, som vi ellers havde bestemt os for at vi sagtens kunne leve uden i et par år.
Da vi pakkede bilen ud, på Æblebakken, og jeg noget stramt bemærkede, at de da vist havde fået sig en tur til Frankrig – sagde vennen at han ville vædde med at jeg fik brugt det hele og at jeg ville sikkert ende med at være glad for at det kom med som blind passager.
Nu er der bare det ved det, at jeg er af en lettere stædig natur, og den slags skal ikke siges to gange før jeg bestemmer mig for at det IKKE bliver sådan. Altså kom de unødvendige kasser på loftet, og der kan de for min skyld stå til vi rejser igen. Om jeg så skal have en anden præsident end mig selv på besøg, må han nøjes med de billige fra ikea. Det gør heller ikke så meget med dem hvis han kommer til at tabe ét, hvorimod jeg nok ville blive lidt muggen hvad han baldrede et krystalglas.
Jeg lærte på denne lumske vis, også at lave både vandbakkelser og roulade. Min til tider meget gnavne svigerfar sagde engang til mig: Vandbakkelser? Det kan du slet ikke finde ud af at lave – for det er alt for svært. Og inde i mit hoved blev en neon tekst tændt og stod og blinkede: HVAD kan jeg ikke?
Og så leverede jeg vandbakkelser med lækker vanilje creme, til eftermiddagskaffen. Naturligvis.
Der er heldigvis ikke så mange der ved det, så jeg bliver ikke på ufin måde udfordret og dermed udnyttet af ondsindede mennesker der har luret hvordan de kan få mig til at lave noget specielt!
Nå, det skulle handle om påske. Og om al den påskepynt som ikke kom med. Heldigvis var min mor så betænksom at sende en lille pakke, med ABClakridser og marcipanæg – samt 3 grønne hængehøns i træ. De hænger nu i nogle julepyntskroge der sidder i en bjælke. For julepynten kom altså med. Noget af den. Måske skulle jeg pynte op med julepynt, julen burde jo vare til påske.
Jeg manglede også en gul dug til påskefrokosten, som i år bliver sildeløs, og snapsen må folk også se langt efter. Den er der heller ikke så mange der drikker på matriklen. Jeg gør i hvert fald ikke. Ikke siden jeg som 17 årig så Mike Tyson boksekamp med Kim og drengene midt om natten, og de skamløst forledte mig til drikfældighed.
Det snavs drikker jeg aldrig nogensinde mere!
Men altså – en gul dug var umuligt at opdrive. Jo jeg fandt en, som kostede en kvart milliard – euro.. Og så var det jeg tænkte – nu kunne jeg jo godt bare købe et ganske almindeligt lagen.. i gult. Og som sagt – så gjort.
Jeg fandt også nogle små søde kurve som passende kunne huse nogle chokoladeæg, som jeg i øvrigt fandt i det rette farvede sølvpapir! Man kan få alt i Frankrig – elsker dette land. Okay – man kan så ikke remoulade og det er lidt en fejl, men jeg er villig til at se igennem fingre med, på grund af alle de kager man så kan få i stedet.
Selvom – en ristet med ketchup og jordbærtærte? Nej, det duer alligevel ikke.
Nå, med disse effekter i hus, var det jeg begyndte at lede efter vores påskeæg – vores mesterværker! Og stor var skuffelsen da det gik op for mig at de er blevet hjemme på øen.
For et par år siden brugte vi en hel formiddag på at lære at tegne det svære muselmønster på rigtige æg – og de blev bare så flotte!
Royal Copenhagen – go home!!
Så summa summarum, min tilstedeværende påskepynt kan resumeres til 1 gul dug – som er et lagen, 3 grønne høns der hænger og de 4 små metalkurve..
Nå skidt, jeg har jo også købt chokolade!! Sådan noget ufatteligt lækkert hjemmelavet noget som jeg har købt hos en chokolatier i byen, så det bliver nu nok påske alligevel!
Der blev sagt: