Tag-arkiv: De små glæder

Jo, for man har da ferie når man har et job, men ikke er på arbejde?

…

Hurra!

Og godt nytår forresten! Jeg er klar over at nogen har lagt mærke til tavsheden og jeg beklager hvis det har bekymret – det var ikke meningen – jeg har blot haft hovedet fyldt af andet.

Jeg glæder mig, i den grad, til 2013 går helt igang! Året har foreløbigt vist sig fra en yderst positiv side!

Jeg var til samtale i sidste uge, og fik at vide at de ville give mig besked “i næste uge”. Der var bare det ved det at “næste uge” startede i går. Og for en gangs skyld var jeg helt klar til at bare aflyse nytåret og starte på en ny og almindelig uge allerede i mandags.

Men som sædvanligt var der ingen der lyttede til mine udmærkede forslag, og dermed fejrede vi nytår midt i det hele. Og så blev det onsdag. Trods alt.

Og telefonen ringede.

…

Jeg gjorde mit bedste for ikke at hvine højt af fryd ind i den lykkelige budbringers øre. Hvilket jeg meddelte hende.

Hun lo og bad mig advare såfremt det ville ske så hun kunne nå at fjerne røret en anelse og dermed undgå høreskade!

Men jeg fik jobbet alligevel.

Og glæder mig.

Og skal nu – efter d. 1. februar – ud og køre 101 km. hver dag. 50,5 km hver vej! Sikke en masse lydbøger jeg skal nyde!

Jeg ved jeg får det godt, jeg har nemlig en forhenværende kollega som arbejder der allerede!

…

Fik jeg sagt at jeg glæder mig?

Så bliver jeg ikke kvalt af den hvis den skvatter ned om halsen på mig! Smart ikk’?

Men sagen er at jeg er klar til jul.

Ikke helt færdig med alle småkager, men det går planmæssigt. Jeg har uddelegeret – en helt ny fornemmelse – og skal lave mindre end jeg plejer.

Jeg kan mærke at roen sænker sig, at hyggen indfinder sig. Jeg har haft besøg, og nye besøg lægger an til landing.

Og jeg G L Æ D E R mig!!

eller.. fod på det hele..

I hvert fald.

Jeg var simpelthen en tur ovre hos Anne.

Og skulle der være nogen som tror jeg får penge for dette indlæg, så er det ikke tilfældet. Det er helt og holdent for egen regning!

Men altså.

Jeg kom over vandene og over noget bro, til en anden ø, og kørte så langt ud, indtil jeg næsten fik våde sko, og der lå et sjovt hus. Et gymnastikhus!

Hvor Anne arbejder.

Jeg var lidt nervøs, er nemlig lidt sart med mine fødder. Jeg bryder mig for det første ikke om at folk kigger på dem, og for det andet er jeg – ikke kilden men – lidt ømfindtlig. Og så har jeg en brækket tå som sender mærkelige lyn ud i kroppen når man piller ved den.

Men jeg lå nu helt godt der i min stol, med udsigt over vandet.

Og alt imens jeg fik klippet negle og fjernet noget hård hud, fik vi lige ordnet verdenssituationen, Anne og jeg.

Sart som jeg nu engang er med mine – og andres fødder – glæder det mig usigeligt at kunne anbefale en tur hos en fodplejer. Det er naturligvis bedst hvis det er Anne og man kender hende, men jeg er sikker på at andre også kan stå distancen og give folk en behagelig oplevelse.

Det var ikke ulækkert, det kildede ikke, det var på ingen måde suspekt, og det var ikke abnormt dyrt. I hvert fald ikke sådan at jeg ikke vil tilbage.

Nu var jeg naturligvis også så heldig at Anne roste mine pusselanker og sagde at jeg ikke behøvede at komme igen lige med det samme.

Gad vide om det var fordi jeg lugtede??

Men i hvert fald, jeg vil tilbage engang til næste år og nusses om, måske krydret med lidt zone-nusseri; det kan Anne nemlig også!

For nogle år siden da jeg syntes det var vældigt synd for mig, fik jeg den opgave at jeg skulle gøre noget godt for mig selv hver dag. Det blev lidt dyrt i længden så jeg begrænsede det til noget godt hver uge. Og zoneterapi var en af de gode ting. Massage var en anden.

Det er så behageligt at få nusset sine fødder og man er virkeligt et nyt og bedre menneske bagefter!

Ja ja, jeg er også faldet for det. Sad på Æblebakken og læste om det her og der, allerede i foråret.

Blev også behørigt misundelig over disse pakker kun var disponible hjemme i andedammen.

Da andedammen er det sted jeg nu befinder mig, har jeg derfor grådigt kastet mig over dette abonnement af en månedlig goodiebox. Til sølle 100 kroner. Og så lidt fragt.

Har ventet – en anelse utålmodigt – på hvad boxen ville bringe, efter jeg svarede på en mængde forskellige spørgsmål på deres hjemmeside, angående hud og hår! Og smag i øvrigt.

Så kom pakken!

Og mand altså…

Blev helt glad. Trods det faktum at det er mig selv som har både bestilt og betalt boxen, så det burde ikke komme som nogen overraskelse. Men bare at åbne den, altså der er pænt bånd om pakken. Og silkepapir og den slags lir.

Elsker i den grad at få pakker!

Nå, men selve indholdet: Alskens lækre sager til brug for det ene og det andet, både indvortes og udvortes. Brugbart. Og ikke kun reklameskrammel der ikke kan bruges til noget. Faktisk rigtig gode ting.

Og så..

Så var der en lipgloss.

Og det er meget muligt at den slags er very old news i resten af verden, men i min make-up pung er det revolutionerende nyt! Simpelthen.

Og I bedes bære over med billedet af mit overskæg, jeg nåede ikke at barbere mig.  Det var bare den eneste måde jeg kunne vise jer dette vidunder!

En lipgloss med LYS i låget!!!

Halleluja!

Da det gik op for mig hvilken åbenbaring jeg stod med, kunne jeg slet ikke lade være med at delagtiggøre resten af verden i denne opdagelse.

Tænk at opfinde en lipgloss med lys i låget, så man kan få lidt farve på læberne selv i mørke – og uden at få sjove streger i hele fjæset!!? Lyset rammer jo præcis læberne og det er da gennemtænkt og helt fantastisk!?

Jeg for rundt hele dagen og tog lipgloss på foran de måbende horder. Okay så, mine to døtre i hvert fald, og så min mor. Og First Man men han tæller ikke med, idet han mente det var noget han sagtens kunne leve uden..

Jeg fik folk til at skrue låget af og næsten hvinede af fryd, når lyset blev tændt i låget.

U-BE-SKRIVELIGT!!

…

Kommer i tanke om, at det nok er meget praktisk at jeg er arbejdsløs lige for tiden. Faktisk.

Jeg er glad for min telefonsvarer.

På mobilen altså.

For jeg tager meget sjældent min telefon, af den årsag at jeg som oftest har den på lydløs når jeg er ude i verden og i øvrigt omkring andre mennesker.

Selv hader jeg inderligt at blive delagtiggjort i andre menneskers fortrædeligheder, det være sig deres underlivsproblemer eller hvad de skal have til middag.

Dette – altså min telefons lydløse tilstand – medfører en del beskeder på min såkaldte voicemail. Som jeg tit glemmer at aflytte, efter devisen, hvis folk vil mig noget vigtigt så ringer de nok igen eller sender en sms!

Ulempen ved at glemme at aflytte min voicemail ofte nok, er at når jeg så aflytter den tager det det meste af en halv time idet der er en del der skal høres igennem. Men det er ofte meget morsomt at aflytte.

Således også forleden hvor jeg kunne aflytte følgende beskeder indtalt af min yngste søn.

Besked nr. 1: “Hej mor! Vi er kommet hjem.. øhh.. Jeg tror nok far har ringet til dig.. men hvor er du henne? det var bare det, hej!”

Jeg havde nemlig forladt hjemmet for at købe ind og da jeg regnede med at indfinde mig på matriklen inden alt for længe samt visheden om at der var en far tilstede, gik jeg ud fra at det nok ikke var livet om at gøre.

Jeg bliver nemlig meget ofte ringet op – især af Gårdmand Bjørn – og får fortalt om oplevelser, spændende bevares, men som ikke ville tabe det mindste i nyhedsværdi hvis jeg først hørte om dem, når jeg var kommet hjem igen…

Hvilket besked nr. 2 også vidner om:

“Hej mor, det er mig igen. Undskyld men øhm, mig og Rasmus, vi har, altså Rasmus fra min klasse, vi har aftalt at – jeg har fået lov af far – at på søndag ikk’? Så tager jeg ned til ham ved ettiden…” (jeg mindes ikke at have sagt nej til den slags med mindre vi altså skulle noget andet)

“Det var bare det. Og så leger vi sammen hjemme hos ham.” (jeg håbede ikke min søn mente at jeg skulle lege med..)

“Og så skal du bare ringe til hjemmetelefonen.. eller til mig! Til mit nummer ikk’?” (Der må være gået en prås op for ham)

“Gårdmand Bjørn Rex-punktum crosskører” (nogen burde fortælle den dreng om forskel på mobiltelefonnumre og emailadresser) og så øhm blir’ det godt. Okay? Vi ses.”

Der var stille lidt og så kom det:

“Kys” og så en meget våd smaske-kysse-lyd hvorpå han lagde på.

Gid man kunne gemme de der små beskeder altid. Men efter 14 dage bliver TDC sur og så forsvinder de.

Desværre.