Tag-arkiv: Blogge

For 8 måneder siden kom jeg under Bloggers Delight paraplyen!

Jeg syntes det var et spændende tiltag og med til at forbedre bloggeres forhold. Man bliver kontaktet af mange mærkelige typer som vil udnytte ens berøringsflade.

Derfor virker det mere fordelagtigt at være mange bloggere sammen.

Desværre virker det vist mest for mode og skønhedsbloggere, og ikke så meget for ældre sure damer som jeg, der hverken er moderne eller noget, så jeg vil til sommer stoppe hos Bloggers og naturligvis fortsætte på Kongmor.dk som er mit eget domæne.

Alt hvad der var at finde hos “kongmorsverden.wordpress.com” kommer også med, så det bliver ganske som det plejer, ord der vælter ud, billeder af dette og hint, blot uden reklamer.

Men der er naturligvis noget tid til.

Er dog sikker på at sommeren kommer hurtigt i år!

Jeg har undret mig en del over kommentarer på det sidste. Ikke bare hos mig selv, men også hos andre. Og det var faktisk Hanne som fik sat noget igang med sit indlæg om at kommentere.

Det er som om man – og “man” er jo så mig i dette tillfælde – bliver vant til at kommentere hos de samme og ikke rigtigt “tør” lægge en kommentar hos andre.

Og de få gange jeg vover pelsen og lægger en kommentar hos en hvor jeg ikke plejer at kommentere, så er det sjældent jeg får svar. Sådan er det naturligvis ikke hver gang, men meget ofte.

Men jeg kan se et tilsvarende mønster hos andre også. Man skriver altid hos de samme.

Og dybest set ved man ikke helt hvem det er der læser med, mest fordi de aldrig lægger en kommentar og giver sig til kende!

Så er der svarene. Mine svar til mine kommentarer altså. Jeg prøver så vidt muligt at svare alle hver især. Nogle gange er det lidt forsinket, men jeg svarer altså. Naturligvis kan det smutte.

Så er der spørgsmålet om hvorvidt I vender tilbage for at se svarene. For hvis ikke I læser mine svar, så kan det vel være bedøvende ligegyldigt om jeg svarer!

Jeg ved vi har været ude i hvorfor man blogger, og jeg vil nu holde på at selvom jeg skriver fordi jeg slet ikke kan lade være, så er det vidunderligt at nogen gider læse det, og endda gider sende et lille ord.

Så I år ønsker jeg mig kommentarer i fødselsdagsgave! Så ved I det!

Altså.

…

Det kan nogle gange være en anelse upraktisk at “alle” læser ens blog. Og endnu mere upraktisk, at man selv bor midt i det hele.

Jeg kan tage mig selv i at tænke “iiiihhhh DET var vel nok morsomt” og “det må jeg skrive om i morgen”

…

Nååårh nej, det kan være at naboen ikke bliver så begejstret for at se sig selv omtalt som, nå ja.. noget ikke så pænt. Altså ikke Irene.. Men ham hæklipperbørge som er notorisk idiot.

Så det må jeg hellere lade være med. Tænker jeg så. Ikke fri for at være en ganske lille bitte smule skuffet.

For hvad skal jeg så skrive om.

Børnenes venner? Eller endnu bedre børnenes venners forældre! Det kan der vist komme meget sjov ud af.

Hvordan er det nu lige med det?

Jeg deler for det meste dagens indlæg på både på min private facebook og på Kong Mor eller også skifter jeg lidt, det kommer an på så meget.

Der er ikke ret mange af børnenes venner som følger med på Kong Mor, jeg selv er derimod venner med et par stykker. Det ville aldrig gå godt. Der er derimod et par af børnenes forældre som læser Kong Mor ind imellem.

Så jeg tror heller ikke at det skal gå ud over dem.

Familien… altså min egen, vil jeg overhovedet ikke komme ind på. Det ville da have konsekvenser som jeg ikke har fantasi til at forestille mig! Puuh, bliver helt svedt ved tanken. Matador er vand i forhold til.

Det er også til stadig overraskelse at blive mindet om, at mine børns lærere vist også læser med her.

Men så igen, det giver helt andre muligheder for kommunikation, så derfor vil jeg gribe chancen gribe chancen og bede dansklæreren om at rose Gårdmand Bjørns fine fine franske skråskrift. Han skriver så smukt, at man ikke skulle tro han var en dreng. Og selv pigerne fra klassen har beundret det! Bare ikke hans lærer.

De eneste som jeg er helt.. eller næsten sikker på, ikke læser med her, det er dem fra mit fancy-opvisnings-gymnastik-tortur-hold. Så dem ville jeg i teorien godt kunne skrive om.

Der er bare det ved det, at den eneste som er totalt til grin på det hold..

Det er mig.

Og så er det ligesom sket med at skrive morsomme ting om de andre. Jeg kunne selvfølgelig godt skrive noget om det tåbelige jeg gør, og sige det var en anden.

Det var lidt nemmere at skrive om sære franskmænd, faktisk. Og om danskere der sad langt væk.

Men alt dette blot for at sige at I faktisk går glip af en masse gode indlæg. Som min samvittighed trods alt forbyder mig at skrive.

Havde jeg nu haft en bærbar eller i det mindste en ipad, havde jeg kunnet blogge LOL: “live on location”, men da jeg ikke har det, blev det ikke til noget.

Jeg har godt nok en iphone, men den ligger ganske fint – og ubrugt – i sin æske og venter på at jeg får fat i et simkort en noget mindre størrelse end det badelagen TDC udstyrede mig med for mange år siden.

Selve det der bloghalløj var lærerigt for HTLM analfabeter som jeg, og jeg skal da have gjort noget.. Er ikke helt sikker på hvad, men noget. Sad jo ved siden af bloggere der har ligeså mange besøg på en uge, som jeg drømmer om at få på et år.. En anelse svært at leve op til må jeg sige.

Søde var de da, vist var de så.

Jeg havde parkeret min rollator i et hjørne. Satte mig derpå tæt ved siden af en dejlig Pudderdåse som kunne lege min støttepædagog. Hun så ud som om hun havde været der før.

Og jeg talte kun om mine børn en gang. Men det var altså kun fordi hun spurgte.

Så vil jeg også godt påpege at københavnske sushi er større end her på Øen. Jeg trillede meget ufikst det ene møllehjul af en sushi efter den anden ind i munden. Med pinde er sushi en kende besværlige at dele i to, endsige bide over. Så det var ind på hapsmåden.

Det var lige før jeg ikke kunne lukke munden, og jeg håbede inderligt at de andre havde mere travlt med deres wasabi og soyadims, end med at glo på mig og min åbenlyse mangel på sushi-pli.

Ellers havde jeg mine betænkeligheder med – ikke alene det der bloghalløj – men i det hele taget det at komme ud blandt andre mennesker.

Der sker nemlig ofte det lidet charmerende, når man skifter land – og kost i særdeleshed – at der kan opstå indre luftarter som gerne vil ud, det lugter ikke nødvendigvis, men de kan godt larme lidt.

Den første uge gik fint. Men dansk brød har nok haft en finger med i spillet, for de sidste tre fire dage, har vi pruttet lystigt om kap herhjemme.

Den slags er ikke ret generende når blot det holdes inden for hjemmets fire vægge, men offentligt kan det godt gå hen og blive en anelse pinligt.

First Man var heller ikke hjemme, han tog direkte i fængsel med Lars Ulrich.

Og hvor jeg er overbevist om at der uden tvivl ville blive lagt mærke til mine små lyde, er jeg sikker på at ingen hverken kunne høre eller lugte First Mans trutten til aftenens Metallicakoncert.

Hvem ved, han kommer måske hjem og kan prutte i takt?

Jamen altså – se hvor det kører! Og har I set det: jeg har fået mine prikker med?

Hvis ikke, vil jeg gerne opfordre til at man lige holder en pause og nyder mine fine prikker.

Det roder stadig en del. Blandt andet er det med billeder ikke optimalt, (jeg kan ikke finde ud af at få det til at fungere) og så er der alt det som jeg gerne vil have til at stå ude i siden. Men det kommer jo nok efterhånden. Lise skal bare hjem fra ferie så hun kan hjælpe mig!

Og jeg håber ikke at der er for mange kommentarer som er forsvundet ved flytningen!

Jeg har som sagt fået et par reklamer på, men selve indholdet på Kong Mor ændres under ingen omstændigheder, det er stadig mig og mine helt egne – sære eller mærkelige alt efter hvem man spørger – synspunkter som jeg, uden blusel, gavmildt hælder udover den ganske blogverden!

En enkelt sur bøvs kan jeg sikkert også godt drive det til, fra tid til anden. Skal jo vedligeholde min “Brok” tag.

Jeg vil endda gå så langt som til at love jer, at der også vil komme sødsuppe klistrede børnekommentarer ud over rampen, når jeg ikke har andet at skrive om. Dog mest om mine egne børn.

Jeg kan forsikre jer for, at jeg vil blive ved med at være pinlig, skvatte over havelåger, spise chokolade i januar, lave telefonfis og vedligeholde alle mine fordomme, måske endda få nogle helt nye og spændende!?

Jeg kan stadig ikke kende forskel på byg og hvede, for slet ikke at tale om ukrudt eller ikke ukrudt, og min viden om fugle begrænser sig til at det er noget med fjer.

Krøller og ungdom forgår – Kong Mor består – … eller sådan noget; velkommen til den nye adresse i hvert fald!