• ···

Min glorie er for lille!

Så bliver jeg ikke kvalt af den hvis den skvatter ned om halsen på mig! Smart ikk’?

Men sagen er at jeg er klar til jul.

Ikke helt færdig med alle småkager, men det går planmæssigt. Jeg har uddelegeret – en helt ny fornemmelse – og skal lave mindre end jeg plejer.

Jeg kan mærke at roen sænker sig, at hyggen indfinder sig. Jeg har haft besøg, og nye besøg lægger an til landing.

Og jeg G L Æ D E R mig!!

 

 

 

Fredag d. 14/12 kl. 10.00

Efter dette indlæg, brugte jeg helt afsindigt meget tid på at finde frem til, hvad det var jeg skulle fredag d. 14. kl. 10.00

Jeg havde faktisk givet op, kan jeg så sige.

For jeg havde simpelthen prøvet alt.

Læge, fodnusser, specialister, veninder, jobsamtaler – gid det var så vel –

… det kunne måske være det virkede, hvis man nu ringede op og sagde: “HEJ har vi ikke en aftale om et job til mig idag?”

Nå, ikke? Nej det tror jeg heller ikke, men tanken var da lidt sjov.

Men altså – jeg havde været alt igennem og havde givet op. Og endte med at tro at det var en and.

Men SÅ kom jeg tirsdag aften til at tænke på, at det jo var Luciadag torsdag, OG at de børn som går Lucia også skal rundt til de omkringliggende kirker og plejehjem og der hvor man gerne vil se 22 femteklasses lopper, som går i evig fare for at sætte ild i hinandens hår, som synger forkert – og sikkert også falsk – og i øvrigt har meget lidt tilfælles med yndige og fromme martyrjomfruer.

Jeg slog derfor op på kirkens hjemmeside og bingo – jeg kunne næsten høre et komplet englekor – der stod det: Gårdmand Bjørn skal give sin arbejdsløse mor våde øjne fredag d. 14. kl. 10.00.

Nå ja, ikke præcis sådan stod det, men meningen var ganske tydelig!

Og jeg blev så glad.

Fordi, for en gangs skyld – nu hvor jeg jo var arbejdsløs – kunne jeg faktisk lege groupie og følge Luciaoptoget rundt på deres vej i byen!

Det må være en af de tre fordele ved at være arbejdsløs. Jeg kan ikke komme på andre, men der MÅ være flere end den åbenlyse det er at kunne se sin søn gå Lucia.

Men altså!

Sådan skulle det ikke blive, for da jeg i går aftes var ovre og se dette: (og NEJ han er ikke ved at sætte ild til Annikas hestehale, det er bare vinklen på billedet)

– fik vi besked om at Præsten havde fået influenza, og det var aflyst.

Føler mig SÅ snydt!

Taknemmelig

Jeg ved godt det er en amerikansk skik, men i år blev vi inviteret på Thanksgiving middag, a la USA. Med hele udtrækket.

Som at være der selv!

Eller jo vi var der naturligvis, det var bare ikke i USA.

Men idéen er god nok. Lidt sentimental, bevares, men det må man altså godt være engang i mellem. Man må godt flyde over med utætte tårekanaler, og lidt gåsehud.

Det ER ikke rosenrødt og skønsang det hele, heller ikke engang hver uge. Og det er også okay.

For lykken kommer i glimt.

Men det kan godt være vigtigt at være taknemmelig. Sådan.

Og huske hvad man er glad for.

Og blive mindet om det som er allervigtigst.

Tak – en eller anden!

Rør blot ikke ved min gamle jul!

Så for dælen.

Dette er nok en af de største sure bøvser i nyere tid.

Jeg havde lovet at tie stille med jul her, og i stedet holde mine juleudbrud derovre.

Men faktisk handler dette slet ikke om jul.

Jeg skal nok lige advare om, at er et indlæg så politisk ukorrekt som det overhovedet er muligt. At jeg oprindeligt havde en plan om ikke at snakke om politik hvis jeg kunne undgå det, er så noget jeg lige må forbigå i stilhed lige idag.

Beklager.

Nogle vil måske have gættet at det handler om et juletræ i Kokkedal.

Det er muligt at det ikke er noget særligt, men det gør mig komplet hysterisk at høre hvordan nogle meget smålige mennesker ikke vil sætte et juletræ op, fordi det ikke er en del af deres tro.

For det er jo præcis det, det handler om. Deres tro. Imod vores traditioner.

Ja ja, man påberåber sig asyl bag ved den demokratiske afstemning, og alt det der, men i virkeligheden handler det om at nogen vil have en kamp om værdier, en kamp om tro, og som vil have en “dem mod os” kamp. Og det gemmer man så bag ved en demokratisk afstemning.

Det er bare ikke hensigtsmæssigt at begynde at blande tro eller religion ind i denne diskusion.

At folk ikke er til julehygge eller juletræ, for den sags skyld, fordi de ikke tror på jul eller gud eller noget andet, er for så vidt deres egen sag, jeg er fløjtende ligeglad. Mange tusind mennesker i Danmark tror ikke på Gud, er meldt ud af folkekirken og alle mulige andre kirker, men størstedelen af dem fejrer jul alligevel.

Så lige her – selv om jeg begræder folks manglende kendskab til hvorfor vi egentlig fejrer jul – lige her mener jeg ikke det handler det om kristendommen som sådan.

Det handler derimod om vores traditioner.

Vores danske traditioner.

Og om at jeg er så dødtræt af mangel på forståelse. Mangel på tolerance. Jeg er endnu mere ked af at de eneste mennesker der åbent siger noget om denne sag, som tør tage stilling, jamen det er folk fra partier, jeg aldrig nogensinde ville stemme på.

Og det handler om at en minister fra rød stue fejt nægter at tage stilling. Ikke til religionen, som ikke er hans gebet, men tage stilling til traditionen. Tage stilling til at det at holde jul og have et juletræ, faktisk er meget dansk.

Af skræk for ikke at være politisk korrekt. Og hvorfor er det ikke i orden at tage stilling til at vi er danske og at julen er en del af at være dansk?

Det ville da være smukt hvis alle trosretninger kunne have frirum og blomstre på lige fod. Hvis alle mennesker kunne leve sammen og give plads til folks forskelle. Men den virkelighed findes bare ikke.

Jeg savner at flere kommer på banen, folk som siger noget når deres kolleger bliver for rabiate i deres snævertsynede udtalelser. Jeg savner folk som siger: “Ja, naturligvis skal der være et juletræ i en dansk boligforening, også selvom jeg ikke plejer at have et juletræ.”

Jeg savner også at flere danskere gad engagere sig i foreningsarbejde, gad og turde tage stilling, i stedet for bare at brokke sig når det er for sent.

Og det er SÅ ynkeligt og misforstået at man prøver at feje det hele ind under demokratiets gulvtæppe i stedet for at kalde en spade for en spade.

Jeg er afsindigt træt af snævertsynede mennesker, oftest ældre mænd, som ikke vil lade resten af verden være som den er.

Og få så for pokker et juletræ op i Kokkedal!

NU, blev der sagt.

PS – du kan støtte “Juletræ til Egedalsvænge” her. Det er en side som på en meget sober måde vil sikre at der kommer et juletræ. Der bliver holdt en god tone!!

Græskar.

Det er – som altid – lidt tamt at holde Halloween når man ikke er i et Halloween land.

Men vi gør hvad vi kan, vi laver edderkoppepizzaer, grøn pasta og blodrøde kiks og pynter op. Og skærer græskar ud.

I år ligner de ikke de traditionelle som vi ellers hidtil har givet os i kast med. Og der var kun tre, det var alt det lokale opland havde at byde på.

Men ligemeget, der kom flotte græskar ud af det.

Nu står de udenfor.

Og kan byde velkommen…

Spørgsmålet er så om folk har lyst til at komme ind?

Older posts