• ···

Sprængt gås..

Det må være mig.

Og det står helt for egen regning at jeg ligger og glor, det meste af min tid på min sofa. Man kan bare lade være med at lave sport.

Men det kan klart anbefales for folk med stress at få en fibersprængning.

Udsigt fra sofaen

Man ligger ned og kan ikke ret meget andet og det lige indtil det holder op med at gøre ondt!

Jeg bliver kørt på arbejde og kørt hjem igen, for jeg må naturligvis heller ikke bruge benet på en kobling.

Er dog meget træt af tingenes tilstand. Er ikke ret god til at være syg uden feber!

Forklædt som hybrid.

En hybrid mellem en hamster og en smølf.

Det er mig. Og har været det siden sidste torsdag.

Og jeg har ikke været meget omkring i blogland, hverken i mit eget land eller jeres lande.

Har svaret med forsinkelser og ikke helt læst så meget med.

Jeg ligner nemlig et slemt tilfælde af hustruvold, subsidiært en trafikulykke. Det føles stort set også ligesådan. Og så har jeg bare været ved tandlægen.

Det forholdt sig nemlig sådan at da Ellen i torsdags skulle lappe min knækkede tand definitivt sammen, opdagede hun noget. Og da hun ikke vidste hvad det var, besluttede hun meget fornuftigt at det under alle omstændigheder skulle væk fra indersiden af min mund.

Efter noget graven.. Et par klynk og derpå en god portion bedøvelse, og så en del mere graven og roden rundt, fandt hun det mystiske som havde taget bolig et forkert sted i mit tandkød.

Det var såmænd bare et stykke knogle.

Forvitret, og dermed knækket af resten af mig, efter dårlig – og ulovlig – brug af arsenik ved en noget uautoriseret og smertefuld rodbehandling. Synderen er ingen anden end den gamle heks i Normandiet, hende der ligeledes efterlod en nål i mit indre.

Så ser man bort fra smerten, og det imponerende blå mærke jeg nu er i besiddelse af, er jeg overordentlig tilfreds med resultatet af de arkæologiske udgravninger i min mund, som medførte fundet af dette knoglestykke, da det er netop det bevis jeg manglede for at slå heksen i gulvet.

Rent juridisk forstås. Selvtægt er jo en slem ting, men jeg kan forsikre jer om at det ikke er lysten der mangler.

Hvorom alting er, sagen ruller igen og resultaterne vil blive offentliggjort efterhånden som de ruller ind.

I mellemtiden glæder jeg mig over at jeg ikke er startet på job endnu, for en ting er at jeg lider, for det gør jeg. Jeg har ørepine og tandpine og alle andre piner. Og er dermed en anelse pylret. En anden ting er at jeg ligner noget der er løgn…

Hermed – som en slags bonus – vises den side af mit ansigt som til forveksling ligner en blå hamster, når nu jeg ikke har kunnet tage mig sammen til at fortælle om besøget hos ministeren endnu.

Men det kommer!

… Hvem der? En doven suppe!

Jeg har gået og set mig over skulderen et par dage nu. Ren paranoia.

Jeg kan fornemme at nogen iagttager mig. At nogen vil snige sig ind på mig, overfalde mig og bide mig – nej ikke i haserne denne gang – men i næsen..

Jeg er nemlig flere gange – pludseligt og uden varsel – blevet overmandet af en imponerende serie nys.

En forkølelse er ved at luske sig ind på mig.

Jeg har også været omgivet af mange hensynsløse mennesker, der fjumrer rundt i det frie rum for at dele alle deres bakterier med sagesløse, i stedet for at holde deres smitte pænt indendøre og langt borte fra mig.

Desværre bestemmer jeg ikke over alle, selvom jeg er konge!

Men så er det jo godt at være arbejdsløs.

Jeg kan rende rundt i grimt nattøj, og putte på sofaen med varm te og kleenex i bekvem nærhed, og brokke mig højlydt til Blondinen, der som den eneste, ikke svarer mig igen, eller beder mig om at stikke piben ind og lade være med at være hysterisk!

Det er også længe siden jeg sidst var syg, så det er måske på tide vil nogen mene.

Jeg synes det er ganske uretfærdigt, jeg hader at være syg og jeg bliver altid så meget farligt syg, sådan på mandemåden, og det er vældig synd for mig!

Og netop af den årsag, vil jeg have suppe i aften! En doven suppe.

Man tager:

Noget frossent færdiglavet klar suppe – ja det skal naturligvis tø op først. Enten hønsekød eller oksekødssuppe. Hvad man nu lige er til. Der var tilbud i Netto på førstnævnte i sidste uge!

Hvidvin. Det er ligemeget om den er tør, den skal bare ned i suppen og så bliver den våd alligevel.

Chilipulver eller andet HOT.

MANGE kødboller. Rigtigt mange! Og jeg vil ikke diskutere melboller overhovedet!

Det hele blandes sammen og varmes op, lige til kogepunktet. Og så spiser man det, mens man drikker resten af vinen til!

Og så er man rask næste morgen. Det siger Svenne i hvert fald!

Ømt..

Når der kommer en dag, hvor man mener at man ikke lige har tid til at tage i fedtnisse centeret, fordi det stadig er påskeferie og fordi man hygger sig intenst med sit firkløver, så skulle man måske bare gøre det alligevel.

Tage i fedtnissecenteret altså.

Det ville nemlig spare en for en masse besvær … og smerter.

Man skal i hvert fald lade være med at rende i byen, og købe ”Best of Just Dance” til sin wii. Under påskud af at man så ikke behøver fedtnisserne. Og bare fordi man har lyttet til dejlige Jeanette. Men Jeanette med de smukke røde negle, har alle dage været mere sej end jeg, så det er ris til egen røv.

Nå, hvis man så alligevel har været så tåbelig, at indkøbe spillet, så bør man helt afholde sig fra at give sig i kast med det. Helt og aldeles.

Skulle man mod forventning, og trods al fornuft, have kastet sig ud i halsbrækkende danse med svingende arme og spjættende ben, til tonerne af Boney M’ og Aqua, foran fire måbende og lamslåede børn, bør man nok overveje at tage sig en muskelafslappende aspirin, subsidiært en valium, så man undgår at sidde med afsindige smerter i samtlige lemmer den samme aften.

For slet ikke at tale om den næste morgen.

Jeg ved ikke engang hvordan jeg kommer ud af min seng idag.

Har faktisk ondt i muskler jeg ikke anede jeg var i besiddelse af. Og det er min krops tak for at jeg faktisk GØR noget for den, så den ikke forfalder helt.

Men utak er verdens løn, det er jo en kendt sag, og hvor er jeg glad for at jeg ikke skal noget før kl. 14.00.

Undrer mig, sådan en passant, over hvorfor jeg ikke har en kategori som hedder “Sport”, men finder “Sygejournal” langt mere anvendelig.

Så er der pålæg

Velkommen til mit indre.. i skiveform. Jeg vil skåne jer for detaljerne! Men der var rigeligt af dem – detaljer altså.

IMG_0811

Det var betydeligt mere ubehageligt, end jeg lige havde regnet med det ville være.

Nej, det gjorde ikke ondt, jo lidt i skuldrene til sidst: skulle ligge i 20 minutter udstrakt på noget båreagtigt med armene over hovedet. Mens jeg holdt på sådan en ”Tag-Mig-Ud-Herfra-NU-PANIK”knap i den ene hånd, og en sprøjte et eller andet i den anden.

Og hovedet lige akkurat sådan, at hvis jeg kiggede bagud kunne jeg se loftet. Men lige præcis nok til at jeg ville gå i panik hvis jeg prøvede at bevæge mig. Det prøvede jeg så derfor ikke.

Men jeg fik dejlig musik i ørerne – havde naturligvis glemt min egen CD “Silhouettes” som skulle have bragt mig frelst igennem – men så satte han ørebøffer på mine ører og blæste igennem med ABBA, Aha og Alphaville.

Det må være en opsamling som hedder “80er musik fra A til Z” men gad dog vide hvor mange der overhovedet når til B?

Det hele efter en times tid i jordens kedeligste venteværelse. Jeg fik helt ondt af dem som ikke havde en First Man med.

Man bliver dog noget træt efter sådan en omgang, så jeg vil slæbe en lænestol ud i haven, sætte mig der, drikke en kvart million liter vand så jeg kan blive renset igennem.

Og så vil jeg for resten lukke mine øjne, mærke solen og de 22 grader på mine hvide stænger og høre noget musik som snart skal til Canada og gøre Birgitte glad!

Vi ses i morgen!

Older posts