• ···

Kort opfølgning på negle!

Jeg vil godt lige sige…

Det der neglelak, som jeg fik på i onsdags. Det holder altså stadig!

Det er stadig skrammet og ikke så jævnt at det gør noget.

Men, flytning og andre fortrædeligheder taget i betragtning så holder det faktisk ret flot her på dag 4!

Jeg ved godt at det er nemt nok, når det fra starten ligner noget fra i sidste uge! Men jeg – som ikke er så velbevandret udi neglepyntning – synes det er ret godt det der.

Fra Mavala!

Jeg har endda fået fat i noget acetone, så jeg kan få mit pink candyfloss af, og få prøvet nogle af de andre fine farver.

Det der med neglelak

Indlægget KUNNE også godt have heddet ”Hvorfor jeg ikke er skønhedsblogger!”

Det er der nemlig en helt klar, og udmærket grund til.

Jeg kunne ikke huske hvorfor jeg ikke havde brugt den der neglelak, som jeg oprindeligt købte i 2002 til Gårdmand Bjørns barnedåb. Den og den medfølgende læbestift. Ja, jeg snakker om de to ting, jeg netop har kylet ud, da jeg mente at de var lidt over sidste holdbarhedsdato.

Jeg vidste bare, at jeg glemmer man kan putte farve på andre kropsdele end lige øjnene.

Men, inspireret af diverse heftige udbrud vedrørende Sephoras ankomst til Illum, ville jeg da også have nye farver.

Da jeg kom hjem med alle de andre fine forårsfarver, nåede jeg ikke at tage et billede af dem, før jeg i stedet smadrede spredte den fineste candyfloss lyserøde ud over et ganske stort areal på mit køkkengulv.

Jeg måtte derfor vaske gulv i acetone, og det stank helt forfærdeligt. Blondinen forlod huset og aftensmaden blev ydermere forsinket, idet jeg slet ikke turde tænde for komfuret – som er et gaskomfur – af skræk for at futte hele hytten af.

Derfor nåede jeg også kun at tage et hurtigt billede af de nye lakker, så I kunne se at jeg altså også kan vil noget med farver og neglelak på fingrene.

Men så i går skulle det være. Jeg havde været nede i byen med Prinsessen for at erhverve mig endnu en lyserød én. Vi skulle ud om aftenen og så kunne man jeg jo prøve at se lidt lyserød ud. I hvert fald på neglene!

Jeg fik lagt noget på den ene hånd. Så kom Zorronaldo og så meget interesseret ud.

Må jeg prøve at give dig det på? spurgte han. Jeg gjorde hvad jeg kunne, for ikke se alt for mistroisk ud.

Bevares, en dreng på 15 har vel heller ikke hver dag muligheden for at putte lyserød neglelak på negle, så han måtte da gerne låne mine!

Jeg vil nøjes med at sige, at det på venstre hånd ikke var ligeså jævnt som på højre hånd.

Andet lag klarede jeg selv.

Det blev jættefint. Sådan farven altså. Meget lyserød! Jeg sad glad og beundrede mine lyserøde negle i flere sekunder.

Og så skulle jeg tisse.

Er det ikke bare typisk?

Det var noget af en udfordring at knipse bukseknappen op, og vride sig så meget så de – bukserne altså – kom ned i knæhøjde. Og så at tørre sig bagefter. Med meget strittende fingre.

For slet ikke at tale om at få tøjet på igen.

Naturligvis var lakken ikke helt tør, så jeg havde fået den ene lillefingernegl smurt ud i håndfladen og lavet et par hakker i tommelfingerneglen på modsatte hånd, og et par neglespidser.

Da det endelig blev tørt, opdagede jeg at der var nogle neglebånd der var malet over. Da det var på venstre hånd, den som Zorronaldo fik lov at lege med, går jeg ud fra at han i sin iver for at dække så godt som muligt, havde malet neglebåndene med. Fred være med det, det er der nok ikke nogen der lægger mærke til. Andre end jeg.

Det er desuden begrænset hvor længe den slags holder, når man er mig. (jeg nævner i flæng flyttekasser, forsvundne tapeender, sammenfiltrede halskæder og do snørebånd)

Det siger sig selv at det ikke er way to go for en skønhedsblogger. Ikke at jeg i øvrigt har ambitioner udi den verden, men hvis man flasher sin neglelak er man jo nok lidt wannabe i kanten.

Ikke desto mindre vil jeg trygt overlade skønhedsbloggeri til de som forstår sig på den slags.

Men jeg fik da fine lyserøde negle, som jeg uden blusel fremviser her. Jeg ved de ligner ugegamle negle, men de er altså kun godt 1 time gamle.

Jeg kan dog ikke komme af med dem foreløbigt, for jeg har ikke mere acetone.