• ···

Søndagskage i solen

Når hele resten af huset ligner dette:

Så er det vidunderligt at kunne hive en dag ud af kalenderen (nu da det ikke er mors dag hernede) og hygge sig med søde mennesker. Det bliver så ekstra hyggeligt, når de tager dette med:

En lækker Tarte Tatin, nydt med creme crue og Calvados.

Så er jeg vist klar til at tage fat på den sidste uge inden ugen!

Ja – det måtte jo komme: Kager

I det der bageri, laver de nemlig også kager. Kager som smager.

Kager som ingen laver mere.

Jo, Anette i Møllergade, hun kan godt være med her! Hendes kager er også vidunderlige. Men hun er stadig meget dyrere end hernede. Det er nok derfor vi ikke spiser så mange kager i Danmark. Men lidt har også ret. Vi nøjes med at spise kager hos Anette efter devisen: kvalitet frem for kvantitet.

Denne kage, er en ganske almindelig normansk æblekage. Bagt med kærlighed. Selvom bageriet nok ikke ville få ret mange smilende smileyer klistret på deres dør.

Den slags tager man ikke så tungt hernede, når det ikke handler om skolekantinemad.

Kagen smagte rent. Den smagte af æbler, smør og omsorg. Den var ikke så stor, og der blev kun et lille stykke til hver, men ligesom rigtig god vin eller fantastisk god chokolade, har man slet ikke brug for at proppe sig, det er smagen man bliver mæt af, længe inden man når kvalmegrænsen.

Det er ren nydelse.

Søndagskagen

Søndagens kage … er ren oprydning.

De sørgelige rester af dansk kransekage, som vi trods alt ikke orker slæbe med hjem igen.

IMG_0832

Men hende Karen Volf – hun kan altså noget!

Så vi nyder danske industrikransekager ude i vores 23 grader, hvor vi ligger i solen og får lidt farve på de vinterblege kinder.

God søndag!

Søndagskage

En rigtig bombe af noget tysk. Jeg tænkte det var på sin plads efter jeg havde tænkt på tyske guldfisk i går.

Så kagen blev en Fôret noir eller vist nærmere en Schwartzwald.

Bastant og uden den rigtige smag. Stor skuffelse. For mig i hvert fald. I bedste fald smagte den af lidt tung lagkage, i værste fald – eller hvis jeg skal være ærlig – smagte den af ingenting og lidt tørt.

Forêt noir

Firkløveret hev de syntetiske kirsebær ud af deres stykker, men ellers gled det ned. Jeg er fuldstændig overbevist om at jeg sagtens kan lave en der smager bedre end denne som bageren diskede op med.

Det skal i hvert fald komme an på en prøve!

Older posts