• ···

Nu www.køreplaner.dk ikk’?

Altså køreplaner…

Det så meget nemt ud.

.dk

Altså:

Indtast afrejseby. Hvorpå jeg indtastede vores by. Så langt så godt.

Indtast ankomstby. Og her indtastede jeg naturligvis den by Divaen og Zorronaldo skulle ankomme til. Samt tidpunkt og dato. Det var nemt!

Der kom et tidspunkt.

Og en rejse der varede helt uforholdsmæssigt lang tid. Men hvad forstår konger sig på køreplaner.

Så derfor stod jeg i morges på det i køreplanen angivne tidspunkt, sammen med de to håbefulde unge mennesker, og havde intentioner om at vinke farvel, når bussen kom.

Hvad den ikke gjorde.

Vi ventede i et kvarter og så gik vi hjem og jeg fik allernådigst lov til at køre dem i min egen bil i stedet for.

Divaen og Zorronaldo blev sat af ved skolen og jeg gik med ind. Jeg kunne slet ikke lade være. Men jeg sværger at jeg gik igen meget hurtigt.

For at sætte mig ind i min røde bil, køre hjem til møllen og ringe til busselskabet.

Der var nemlig i mit hoved, ingen sammenhæng mellem de tider der stod i den på internettet tilgængelige køreplan, og så de faktiske tilstedeværende busser ude i den virkelige verden.

Og det ville jeg gerne forstå noget mere om, så jeg slap for at skulle køre 50 km hver morgen blot for at aflevere dem.

Manden i spørgetelefonen var såmænd hyggelig nok, og hjælpsom. Og han fandt også de samme afgangstider som jeg.

Og bedyrede at de skam var helt korrekte.

Fordi, og her begyndte min fatteevne at fejle, rejseplanen havde – helt for egen regning -indtastet et vilkårligt sted i vores landsby. Og såfremt man nu havde været så smart at trykke på “Se mere” og dernæst scrolle ned for at nærstudere rejseplanen…

Jeg vil lige repetere at vi taler om en helt almindelig bustur fra en by til en anden, helt uden skift eller andet forvirrende hurlumhej.

Altså, NÅR hvis man åbnede disse rejsedetaljer, ville man opdage at nogen havde udregnet at det ville tage 12 minutter at gå fra det vilkårlige sted i vores by, og hen til stoppestedet.

Ligeledes havde de kalkuleret med tre minutters gang fra stoppestedet – foran indgangen til skolen – og hen til skoledøren hvilket jo ret præcist gav en rejsetid der var i hvert fald et kvarter længere end selve busturen.

Jeg ved ikke hvem der har humpet over fortovet med en blokeret rollator for at beregne de 12 minutter, men det kan ikke have været et almindeligt fungerende menneske. Og slet ikke et på to ben.

Hvorom alting var, bussen gik hele 12 minutter senere end det først angivne tidspunkt da rejseplanen mente det ville tage disse 12 minutter at bevæge sig hen til stoppestedet.

Uagtet at rejseplanen ikke engang aner hvor vi bor. Jeg synes altså det er lige frækt nok at insinuere at jeg er 12 minutter om at sjoske ned til stoppestedet.

Og lidt i stil med det voldsomme besvær det var at få lov til at bestille et buskort.

Jeg takkede ikke desto mindre manden hjerteligt, og fik ham for alle eventualiteters skyld til at gentage afgangstidspunktet igen før jeg lagde på.

Jeg synes det var lidt nemmere dengang køreplanen var af papir.

Det positive er at vi de kan sove et kvarter længere og nu kun skal op kl. 06.15

Sommer på Island

Voldsomt inspireret af den noget særprægede sommer vi i år prøvede at overleve, kom jeg i tanke om at jeg har været på Island. I en august måned. Det var cirka ligeså varmt der i august, som det er nu – her i Normandiet i november.

Tankevækkende.

Nå men ja, jeg har været på Island. Ja simpelthen – og det ligger ligesom også i navnet. ISland.

Og jeg havde uldne underbukser..cykelshorts med – OG på.. i august måned..

DSC00685

Ham den anden var lokalt indfødt. Min, noget akavede, stilling skyldtes blæsten. Og regnen. Jeg gentager.. Det var i august..

Naturen var jo ubeskrivelig smuk. Storslået og jeg ville gerne tilbage – bare ikke lige i min sommerferie. Der er altså en grund til at jeg aldrig har været på skiferie.

Hvis jeg har tid og penge til at smide efter en tur, et eller andet sted hen, så bliver det IKKE til is og sne. Varme og gamle mursten – så har jeg det bedst.

Men for lige at komme tilbage til Island – så var det en afsindig morsom tur. Vi skulle ud og køre på en lavastrand – med ATV’er og det var noget vådt.

DSC00661

Derfor er det vanvittigt smart med gulvvarme i de der seje biler der kørte os rundt – jeg kunne tage mine bukser af og varme dem på gulvet mens mine uldne cykelshorts gik fra våde til fugtige på ret kort tid.

DSC00666

Der var også en brændeovn der fik nærkontakt med mine baller efter sådan en tur. Det lugtede umiskendeligt at våd lammesteg.

I det hele taget var det så koldt, at man helt glemte det var sommer. Gad vide om de overhovedet har sommer?

Jeg nåede naturligvis også en tur forbi Den blå lagune.. Og nu – da jeg jo var barn i 80erne – troede jeg at den blå lagune – var et varmt sted med palmer, hvor ham der Chris Atkins føjtede rundt med Brooke Shields og endte med at spise nogle ribs i en gummibåd.. Eller sådan noget.

Jeg kunne ikke tage mere fejl.

DSC00708

Det var et sted med noget yderst uhumsk vand blandet med kisel – som har en umiskendelig duft af svovlprutter – hvor mennesker med hudsygdomme nedsænker deres legemer og deler deres psoriasis med alle os andre. Lækkert siger jeg bare.

Nogle steder var vandet lunkent og andre steder var det decideret for varmt. Jeg skulle bare undgå at tænke på det bløde noget jeg gik rundt på og som på mest slimede måde kom op imellem mine sagesløse tæer, i det skummetmælks blåhvide vand.

Men altså, Island var meget smukt, menneskene var skønne, maden vidunderlig – og jeg vil meget gerne derop igen. Bare ikke om sommeren.