• ···

Kapitel 4 – Juleaften

Angela og Nico sagde ja til at komme med ud og hjælpe nisserne med at pakke gaver, gøre rensdyr klar og den slags, fordi nisserne havde virkelig brug for deres hjælp. De var alt for sent på den.

Da Angela og Nico gik ud sammen med nisserne, kunne de høre lyden af gavepapir der knitrede. Det var gaverne der blev lagt op i julemandens sæk.

Nico, Angela og nisserne gik ind et kæmpe stort hus med en masse lys i, der var en masse lugte der kom ind deres næser, nemlig: varm kakao, pebernødder og andesteg og en masse andet.

Men så blev der kaldt efter hjælp forskellige steder fordi de havde brug for en hånd så de fik ikke tid til at smage på noget. Nico og Angela hjalp til, de fik pakket gaver ind, lagt dem op i den store sæk, og en masse ting, lige til de skulle have rensdyrene ud på stien foran den store kane.

Så gik alle nisserne ud og begyndte at klappe og grine og var rigtig glade.

Lidt efter blev der helt stille og alle kikkede hen mod en stor lysende dør, som blev åbnet og lige der stod Julemanden, med et stort smil og sagde ” Ho ho hooo”

Angela troede hun skulle besvime, hun stod bare og kikkede lige på ham. Julemanden.. Så han fandtes altså.

Han havde et stort smil på læberne og gik hen mod sin kane, men i stedet for at gå op på kanen, gik han lige ned mod Angela. Han havde et halsbånd til rensdyr – en krans med gyldne stjerner på.

Han sagde til Angela: ”Kan du se de her stjerner?”

Angela smilede og  nikkede og sagde: ”ja, men jeg troede bare ikke at du fandtes”

Julemanden sagde: ”Det passer ikke  at du ikke troede på mig. Du tror nemlig på mig, hvis du kan se de her stjerner. Det vil det sige at du tror på håb, mod, kærlighed og på at jul er Jesus’ fødselsdag.”

Angela nikkede og begyndte at grine og gav et stort knus til julemanden.

Efter det, kunne hun kun huske at Nico holdt hende i hånden og at hun vågnede næste morgen.

Da lå de i deres senge, som om at alt det de havde oplevet, bare var en drøm.

Det var bare ikke en drøm, fordi der lå to pakker for foden af deres seng, og der stod ”fra mor” udenpå.

Nico og Angela sprang op og hen til gaverne, flåede papiret op og i den ene pakke var der den største stjerne, som de nogensinde havde set.

Den skinnede helt gyldent og var vidunderlig smuk. Den fløj op på væggen og hang helt selv.

I den anden pakke var der to små babydragter. Nico og Angela vidste at dem havde de haft på lige da de blev født.

En gave fra fortiden og en gave til fremtiden.

De faldt på knæ og græd lidt, så tørrede de deres tårer af og gik hånd i hånd ind i stuen, hvor der var en masse andre gaver under juletræet.

Ved siden af gaverne stod Minna og smilede til dem. Minna gik glad hen til dem og gav dem et knus og ønskede dem en rigtig god jul.

Senere gik Angela op på loftet med en skål risengrød til nisserne og så at der lå en pakke. Det var en pakke til hende. Hun gik hen og åbnede den og der var den krans med stjernerne, som julemanden havde vist hende. Den krans som beviste at hun troede på håb, kærlighed og Jesus’ fødselsdag.

Hun smilte og gik hen til vinduet, åbnede det og skreg højt ” GLÆDELIG JUL” ud i den kolde nat og hun syntes næsten hun kunne høre nogen le..

Som gæsteblogger på min mors blog ønsker jeg jer alle sammen en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Tak fordi I ville læse min historie, vi ses måske til næste jul!

Kærlig hilsen

Prinsesse Lyserød

Kapitel 3 – Paradiset

Da Nico og Angela var på vej ud af hallen og vinkede farvel til alle nisserne, så de noget meget smukt, lysende, det var en person – de holdt vejret og holdt hinandens hænder hårdt, for det var… Jesus.

Han stod der i en lysstråle med en hvid kjortel på. han gik hen mod Angela og Nico og sagde ”Vær ikke bange, jeg er guds søn jeg er kommet her for at opfylde et ønske for jer”

Nico måbede, mens Angela stod og smilede og skulle lige til at besvime af glæde. Så sagde Jesus: ”Jeg tror I har et ønske i gerne vil have opfyldt.”

Angela hviskede noget i øret på Nico og han nikkede hurtigt.. Så sagde Angela: ”Vi vil gerne op i himlen og se vores familie..”

Jesus nikkede og sagde ”Det tænkte jeg nok I gerne ville – jeg har nemlig snakket med jeres mor!”

Jesus rakte hænderne ud mod dem og lige da de havde taget hans hænder fløj de op i himlen på en sky. Angela hold sig helt ind til Jesus og smågrinede lidt. Han strøg hænderne over hendes hår og smilede..

Lidt efter kom de op i himlen, hvor der var en kæmpe guldport og de gik på en kæmpe gigantisk sky.

Jesus rørte ved porten og åbnede den, og sammen gik de stille ind. Der var en masse små børn der legede, men de havde alle sammen vinger på.

Lidt længere henne var der en flok gamle fruer der drak te og spiste kager og grinte højlydt. Lidt længere endnu, var der en familie som kikkede på Angela og Nico, og da de vendte sig om så de at de havde fået vinger og hvide kjoler på.

Lige pludselig så de deres mor og de skreg ”MOR” – hun vendte sig om og løb hen til dem.

De græd alle tre, og det var så dejligt at se hende igen. Det var hendes duft, hendes øjne, og bare hende. Lidt efter gik de sammen med hende over til et havebord hvor deres far, storesøster og lillebror sad.

De sad i en time og gav hinanden knus. Det var verdens bedste time Angela nogensinde havde oplevet og hun ville ikke væk fra himlen. Aldrig nogensinde… Angela og Nico legede med familien og de havde det så dejligt..

Lidt efter kom Jesus og hentede dem og sagde at de skulle tilbage.. De græd så meget, og ville ikke afsted.

Så gav deres mor dem nogle gaver, som de kun måtte åbne den 24 december.

Nico trak Jesus i kjortlen og spurgte: ”Kære Jesus, kan vi ikke godt komme her hver nat i vores drømme?” Jesus svarede ”Det må I meget gerne”.

Så holdt de op med at græde.

De sagde ”vi ses” til deres familie og glædede sig til at sove så de kunne komme til at se dem igen.. Deres mor og far kyssede dem på kinderne og på panden.

Så gik de med Jesus og vinkede til deres familie og gik ud af den store port. De fløj ned til duften af kakao og pebernødder.

Nede på jorden igen sagde de farvel til Jesus og gav ham et store knus. Så løb de rundt og legede i sneen mens de snakkede om hvad der var sket den her nat.

De gik tilbage til hallen og snakkede med en masse små nisser og grinede da de begyndte at snakke om julemanden.

Angela troede jo ikke på julemanden, så hun vidste ikke hvad hun skulle sige da de små nisser spurgte om de ville hjælpe til med at gøre julemandens sidste gaver klar.

Og hun spekulerede på hvad der mon var i gaverne fra deres mor.

Kapitel 2 – Juleforberedelser

Klokken var 2 om natten, da Angela blev vækket ved lyden af en klokke. Hun rejste sig halvt op, og så over mod Nicos seng – han var der ikke mere. Så lagde hun mærke til at han var på vej ud af værelset. Han havde taget en varm kåbe over sig. Angela rejste sig med det samme og tog også sin kåbe på og fulgte efter ham, mens hun hviskede: ”Nico vent, hvor skal du hen?”

Nico svarede ”jeg kan høre noget” ”Det kan jeg også” svarede Angela ”men hvad er det?”

Da de havde fået deres støvler på åbnede de døren. Det havde sneet rigtig meget, der var mindst en halv meter. Nico blev ved med at tabe sin støvle i sneen så hans sok var helt våd og hans fod blev kold. Der holdt også et tog ligesom i en film.

Nico og Angela gik med store øjne ind i toget. Så blev de forvandlet til tegnefigurer. Det var så mærkeligt at Angela blev nødt til at nive sig selv i armen.

Hun og Nico satte sig på en plads og så kom der tolv mænd med kakao.. Lidt efter kikkede Angela ud af vinduet og så en masse så huse, hun så også verdens højeste hus og et kæmpe juletræ med en rigtig stjerne på, og en masse pynt og slik.

Så stoppede toget op og de gik ud. Lige da de kom ud af toget blev de til normale børn igen. Så var der en rigtig nissedame som gav dem nissehuer på.. Det føltes som om at det hele var en drøm, men det var det ikke..

Nico tog Angelas hånd og sagde ”kom”. Og lige pludselig stod de i en stor nisseby, hvor der var en masse lys og dufte af flæskesteg, æbleskiver og varm kakao.

Det var det rene paradis. Angela og Nico var blevet rigtig sultne og gik ind på en café og drak to kopper kakao hver, og fik en tallerken fyldt med vafler med flormelis på. De spiste og spiste. Lige pludselig så de nøddeknækkeren og pigen som fik ham i julegave. Angela og Nico kikkede på hinanden og sagde at de bare kunne sætte sig ved siden af dem. Nico snakkede med nøddeknækkeren og Angela med pigen.

Angela kendte selvfølgelig historien om nøddeknækkeren. Men hun syntes alligevel at det var spændene at høre historien fra hende, som havde oplevet det.

Lidt efter gik de alle 4 ud af caféen og sagde farvel til hinanden gik hver sin vej.

Angela og Nico ville ud for at købe jule gaver nu da de var i en nisseby.

De gik ind i en kæmpe hal hvor der var en masse kasser fyldte med julepynt men der var ikke pyntet op i hallen.

Lidt efter kom der en lille tyk nissedame ind som sagde: ”Vil I være med til at pynte op her i hallen, for i morgen er der julefest her, med alle nisserne og julemanden og hans kone.”

Angela og Nico fik store smil på læberne og ville meget gerne være med til at pynte den store hal.

Lidt efter kom et kæmpe juletræ ind i hallen. Man skulle tro at det gik selv, men det var 30 nisser som bar det.

Der duftede dejligt af kager og der lød julemusik, og alle begyndte at pynte hallen.

Da alt pynten var oppe, skulle de i seng fordi i morgen ville være den største dag i året.

Da Nico og Angela var på vej ud af halen og vinkede farvel til alle nisserne, så de noget meget smukt, lysende, det var en person – de holdt vejret og holdt hinandens hænder hårdt, for det var…

Kapitel 1 – Det nye liv

Der var engang en pige på 13 år som havde mistet sin familie under en ildebrand da hun var 10 år. Pigen hed Angela og havde langt hår og grønne øjne, og var vidunderlig smuk. Hun boede på et børnehjem efter familien døde. Det var ikke rart på børnehjemmet så Angela ender med at stikke af.

Dagen efter Angela er stukket af fra børnehjemmet, er hun på vej ned i byen og hun er ved at dø af sult. Så ser hun at bageren er ved at stille nyt brød, nye kager og en masse dejlig mad frem. Hun kan ikke modstå og kommer til at stjæle to store brød med rosiner i, men en ung dreng på hendes alder, ser hende tage brødene.

I stedet for at råbe af hende og rive brødene ud af hænderne på hende, ser han på hende og hvisker, ”er du Angela”, Angela ser usikkert på ham og svarer så ”Ja jeg er, men hvem er du”..

Den unge dreng smiler og siger så ” følg med mig, så siger jeg det når vi er kommet ind i varmen ” og rækker hånden ud til hende, Angela ser på hånden og er usikker på om hun skal tage den eller bare gå videre, men hun beslutter sig så for at gå med, for hvad nu hvis den dreng kunne blive hendes ven.

Så stopper drengen brat op og siger så rigtig trist: ”Hvor er din familie?” Angela kikker ned og siger så ”min familie er i paradiset, oppe i himmelen”.

Så begynder hun at græde og sætter sig på jorden, selvom der var en masse sne som gjorde hende helt våd.

Så sætter drengen sig ned ved siden af hende og ser hende lige ind i øjnende os siger så ”Din familie er død i en ildebrand ikk’? ”

Angela holder så op med at hulke og tænker at hun da ikke havde sagt noget om ilde branden, og så siger hun ”hvor ved du det fra?”

Drengen siger så ” Jeg hedder Nico, og jeg er din tvillingebror”.. Angela bliver helt forbavset og sidder bare der med store øjne og så kunne hun faktisk godt se at han havde de samme øjne som hende..

Så rejste Nico sig op, tog hendes hånd og sagde ”Det er juleaften i morgen, kom så skal du møde Minna, som tog sig af mig i al den tid hvor jeg har prøvet på at finde dig.”

Angela rejste sig og gik med uden at sige noget.

Da de så endelig kom ind i varmen, var der et kæmpe juletræ med en masse pynt på. Der var en vidunderlig duft af julekager i det varme køkken. Der stod en høj kvinde, som ikke var tynd, men hun var heller ikke tyk, med langt krøllet hår.

Kvinden havde lige taget et par småkager ud på en fin tallerken, som hun satte på et stort spisebord.

Kvinden satte sig på knæ og rakte begge arme ud, Nico løb hen til hende og sagde ”kom Angela”, Angela gik stille hen til damen. Damen sagde stille: ”Jeg hedder Minna og jeg var din mors bedste veninde..” Angela kikkede på hende og kunne bare ikke klare det og blev nødt til at græde.

Minna gav hende et kæmpeknus og Angela sagde ” jeg savner dem sådan ” Så begyndte Nico også at græde, og selv Minna fik tårer i øjnene.

Det fyldes som en evighed mens de sad der, men så sagde Minna: ”Nu skal jeg gøre et bad klar til jer, fordi I skal ikke røre ved mit bord med de beskidte fingre” og begyndte at grine.

Hun gik ind et stort badeværelse og kom tilbage og sagde så er der klar til første barn.

Da Angela sad og vaskede sig i badekarret ,fortalte Minna hende om julemanden. Minna sagde at han boede på Nordpolen og at han fløj forbi alle huse i hele verden og kravlede ned gennem skorstenen og lagde gaverne ned under træet.

Angela vidste at julemanden bare var en historie, men hun lod som om hun troede på ham. Da hun og Nico var blevet tørre og havde fået varmen, kom Minna med noget nattøj til dem.

Bagefter sagde Minna ”Følg med mig Angela, så skal du se”

Angela var lidt spændt på hvad Minna ville vise hende. Hun fulgte med og følte sig lidt dårligt tilpas fordi hun bare var kommet og selvom hun gerne ville begynde at bo i et rigtigt hus, var det lidt for meget. Minna stoppede lige foran en dør hvorpå der stod ”Angela & Nico”.

Minna smilte og sagde det her er dit værelse og vil altid være det. Hun åbnede døren og viste Angela værelset. Der var en seng, med tre bamsepuder på, et lille natbord og der var et kæmpe stort skab. Da Angela åbnede det, var der en masse kjoler: vinterkjoler, sommerkjoler og en masse andet tøj.

Angela blev så glad at hun var lige ved at græde igen. Der var en fantastisk julekjole som hun skule have på i morgen til juleaften. Nu blev hun alligevel helt glad for at hun have snuppet de der brød fordi hun var så sulten.

I det samme kom Nico løbende ind i værelset og sagde: ”Jeg er altså sulten” og så grinede de højlydt..

Den aften spiste de sig mætte i småkager og rosiner. De begyndte at pynte småkagerne med glasur og for første gang i 3 år fik Angela et rigtigt smil på læberne.

Nu var klokken mange og de skulle i seng. Nico blev ved med at snakke, men Angela blev ikke sur, hun var så glad at hun havde fundet sin bror.

Så sagde Nico at julemanden findes. Angela spurgte Nico om han da nogensinde selv havde set ham.

Det havde han ikke, men de blev enige om at hvis nu de kunne se ham – så var de vildt heldige! Og så faldt de i søvn.