• ···

Candyfloss

På en regnvejrsdag – hvor eneste løsning for ikke at give sig til at bide af hinanden på de 12m2 – var at køre en tur. Det regnede så meget, at vi ikke engang gad gå ud af bilen, for at tage billeder af det ualmindelige grå vejr. Man kunne knap nok se hvor havet sluttede og himlen begyndte.

IMG_4863

Vi åbnede lige vinduet på klem, tog billedet og skyndte os derpå at lukke igen – og så kunne vi ellers tørre en mindre syndflod op fra indersiden af bildøren.

Det var en dag som indbød til indtagelse af denne slags måltider:

IMG_4872

På vej tilbage til campingpladsen kom vi forbi et havnetivoli – stadig i regnvejr – I ved, 4 forkølede karruseller, og 12 boder med spiseligt skrammel. Og candyfloss.

De som kender mig lidt bedre – ved at jeg bestemt ikke med min gode vilje accepterer at have candyfloss i nærheden af mig selv og mit afkom. Sukker og farvestof. Brrr.

Ikke desto mindre har det været et meget meget højt ønske hos Prinsesse Lyserød, i mange år faktisk, at indtage sådan en gang opsvulmet vat med E-numre.

Divaen smagte for år tilbage og ved at det kan hun ikke lide, Gårdmand Bjørn har smagt for nylig og kan absolut heller ikke lide det. Zorronaldo må slet få den slags, så det er så nemt!

Men prinsessen havde dette høje ønske og min modvilje blev skyllet væk med regnen, jeg lukkede øjnene og gav hende lov til at købe den mindste..

Den allermindste…

IMG_4876

Og hun kunne naturligvis godt lide det.

Postkort fra Lourdes

 

I begyndelsen af bjergene ligger Lourdes – en lille ubetydelig by, indtil en lille pige – Bernadette – for 160 år siden så en dame der talte til hende på et sprog hun ikke forstod.

Hun kunne gengive ordene – og så var Maria løs i bjergene. Bernadette blev helgen i 1925 og kilden som det siges Jomfru Maria viste hende – løber stadig. Den tager hvert år æren for helbrdelse af mange af de ca. 1.000.000 mennesker der kommer forbi.

De fleste af disse bygninger huser pilgrimme, og syge på pilgrimsrejse. Der ligger 3 kirker ovenpå hinanden og bagest i billedet er et præsteseminarium. Katolsk forstås!Ferie i France 07 093

Kilden springer inde i den underliggende grotte – men jeg gad ikke have de hundredevis af mennesker med på billedet – så I må nøjes med Maria.Ferie i France 07 084

Kom ikke og sig at den katolske kirke er fattig – vel?Ferie i France 07 086

80% af Lourdes drejer omkring denne katolske tourisme. Hvert andet hus er lavet om til et hotel, og i stueetagen er der endeløse rækker, gade op og gade ned, af butikker hvor man kan købe pastiller lavet af helligt vand (as if – de bliver lavet i Vichy!) selvlysende Maria statuer, blinkende pavestatuer, lys, kors og hellige billeder i lange baner.

En gigantisk pengemaskine over en fantastisk historie. ren udnyttelse.

Postkort fra Saint Cado

I Bretagne ligger der en lille ø. En lille ø med et eneste hus på.

Jeg elsker huset og øen og den stemning der er omkring det. Har jo muligvis også noget at gøre med at jeg jo er på ferie. når jeg  lige er i nærheden!

DSC01419

Legenden siger at den lokale præst fik bygget denne bro med hjælp fra djævlen – mod at han fik lov til at få den første sjæl der gik over den nye bro. Broen blev færdig og præsten sendte en sort kat over broen – og den måtte djævlen så tage til takke med. Det blev han vist lidt fornærmet over..DSC01420

Broen står der endnu, selvom firkløveret er blevet ældre, og dagen på billedet er længe væk.

Postkort fra Mont Saint Michel

For en del år siden.. 7 faktisk allerede.. var vi et smut på Mont Saint Michel. Man skal være væbnet med en god portion tålmodighed og ikke være bange for mange mennesker.

Det er ydermere en fordel at kunne lide omelet.. Just saying..

Men hvis man kan klare det – kan man med fordel lægge vejen forbi til et besøg. Det er spændende at se og allerøverst oppe er der altså ikke så mange mennesker.

Såfremt man som familie bevæger sig ved hjælp af hjul – det være sig Oddervogn , kørestol, rollator eller rulleskøjter, skal man måske overveje det en gang til. Subsidiært efterlade hjulene i bilen.

Vi startede med en lille klapvogn og den blev vi nødt til at efterlade bag en trappe. Dem var der nemlig en del af – trapper altså – så en lille Gårdmand Bjørn på 2½ år måtte gå – det gik fint. Det var nok ikke gået helt så smertefrit, hvis han havde været mindre.

DSC00543

Det er et flot syn man bliver mødt af!

DSC00551

Her er vi på vej ind i selve fæstningsbyen.

DSC00552

Uvist af hvilken årsag laves der meget omelet – og de bliver pisket på en meget morsom og intens måde. Jeg fik ondt i Skipper Skræk musklen på deres vegne!

DSC00558

Først var der toppede brosten som gjorde køreturen mindre komfortabel for en meget ung Gårdmand Bjørn – dernæst et utal af trapper som vi så måtte gå op af i stedet for. Men han er jo sej – så han klarede det – med et par pauser.

DSC00569

Man skal lige huske at det ligger i et tidevandsområde og fjerner man ikke sin bil i tide.. får man saltvand i motoren – og det har jeg hørt, ikke er så smart..

Postkort fra lykkelig morgenmad

Der var ikke meget sommerferie over ankomsten i silende regn i går.
Det blæser en halv pelikan nu og har regnet hele natten, men det er fuldstændig ligemeget fordi Gårdmand Bjørn og jeg deler en stille morgenmad som kun forekommer to gange om året: dypning af baguette i te og en portion chocapic!
Ren sommerlykke.

Og billedet af vores kulinariske morgennydelse ligger paa facebook fordi camping, fransk tastatur og indernet SUCKS.

Older posts