• ···

Hvilken kost?

Hvad er det for en kost de havde dengang i stenalderen? Hvorfor skulle den være så meget bedre end min swiffer?

Hva’?

Det vil jeg gerne vide?

Er det ikke bare typisk at jeg man er år om at opdage den slags?

Og nu er det endda et af de mest populære ord i 2012.

Så er det vel nok godt vi ikke er der mere!!

 

Højtravende!

Nu da vi er – jeg er i hvert fald – oppe i de højere luftlag, vil jeg benytte lejligheden til at lufte min generelle sindstilstand.

Muligvis en anelse sukkerdryppende og pakket i lyserødt vat, men sådan bliver man bare når ting går godt. Jeg har haft et fjollet smil på læben siden jeg, onsdag kl. 11.02 fik at vide, at der faktisk findes et firma som gerne ville ansætte mig.

Okay, jeg slap det fjollede smil i de 42 minutter mellem det øjeblik min tand knak på årets sidste brændte mandel, og til jeg lå i Ellens tandlægestol og hun fik lappet mig sammen igen, men det var ikke noget der virkelig kunne få mig til at surmule.

Jeg smiler igen, omend lidt savlende idet bedøvelsen stadig virker.

Men så var det – det har jeg nu tænkt over længe – men lige en anelse mere siden i Onsdags, at jeg kom til at tænke på hvor taknemmelig jeg er for mit liv, lige nu.

Det er jo helt oppe i tiden – nytåret I ved – at se indad og sådan.

Jeg er glad for de mennesker jeg kender.

Lige pt. er jeg nok mest glad for Tina, fordi hun har overbevist sin arbejdsplads om at de skulle tage og snakke med mig!

Dermed ikke sagt at jeg ikke også nyder alle de andre søde og dejlige mennesker jeg er så heldig at have i min omgangskreds – blandt andet Lene som har foræret mig et varmetæppe i julegave, men altså især Tina har en høj stjerne lige pt.

Jeg prøvede at skrive det i min Facebookprofil nytårsaften, men det kom faktisk lidt klodset ud: “Fred på jord og kør forsigtigt”.

Men det sammenfatter nok alligevel meget godt hvad jeg mener.

Hvis man lige tænker sig om.

Altså, fred på jord!

Jeg mener, trukket lidt i håret, kunne det godt blive analyseret til noget med minus skænderier, opmærksomhed på andre, ro på – man kan ikke stresse med fred – og jord er jo noget med køkkenhaver og hunde.. Sådan kunne man godt læse det. Og se som noget rart, i hvert fald.

Og så den med at køre forsigtigt…

Det ligger lige for. Man skal ikke skynde sig. Og man skal – igen – passe på andre. Og sig selv. Man skal huske at få det hele med – lydbøger und alles!

Og det med at grine.

Derfor vil jeg også her i årets første rigtige blogindlæg bringe en vits. Den er godt nok på engelsk, men det kunne have været meget værre, den kunne jo i teorien godt have været på fransk!

So, there’s this nun, taking a bath, and then a knock comes on the door. She says: “Who is it?” And the reply comes: “It’s the Blind-Man, can I come in?” She thinks for a minute and says: “Yes, okay then. Come in.” So this man comes in and says: “Ohhh nice tits; where do you want me to hang the blind?”

Jeg kunne ikke helt finde et billede af en topløs nonne, I må derfor nøjes med et billede af mig iført tøj, umiddelbart efter jeg fandt en pive-rulle-ud-dims i en bordbombe, til min store glæde.

Godt nytår!

 

Jeg kan godt lide dyr!

Nu ved jeg godt jeg har udbredt mig om telefonfis før, men det er faktisk en kunst jeg i den grad excellerer i, det er bare så sjældent jeg får muligheden.

Faktisk er det lidt synd for de der telefonsælgere i den anden ende, for jeg kan ikke forestille mig at ret mange bider på krogen i disse tider hvor riget fattes penge.

Det er nok også derfor de ringer til mig.

Og jeg elsker det. Sidste gang begyndte jeg at tale fransk. Og næstsidste gang gav jeg mig vist til at græde fordi jeg var så fattig og arbejdsløs.

Men i går var det nu alligevel synd for hende.

Først lirede hun noget remse af med beskyttelse af dyr og om jeg ikke havde set deres tv-spots. Nej, det havde jeg ikke for jeg ser ikke fjernsyn.

Og før hun kom for godt igang afbrød jeg hende og sagde at vi altså ikke var onde mod dyr.

Så blev der stille. Men det var vist blot stilhed før stormen for hun blev ved og ved og jeg prøvede venligt at afslutte vores ellers hyggelige samtale, men hun hørte slet ikke efter og så blev jeg langsomt mere og mere irriteret.

Og så prøvede hun igen:

“Jeg er søreme glad for at have fået fat i en som kan lide dyr!”

Så for der desværre en djævel i mig og jeg svarede:

“Jamen jeg elsker dyr, især stegt, og med en god sauce”

Og så var der vist ikke så meget mere at tale om.

Goodiebox #2

Jeg fik skam en ny Goodiebox her i forgårs.

Herligt at få sådan en forkælelsespakke. Jeg ved godt at man selv betaler de 119 kr.

Jeg kunne jo bare gå ud og bruge 120 kr. i Matas.

Men jeg får det bare aldrig gjort.

Jeg er typen der glemmer at få afprøvet nye sjove dufte, eller at se efter nyheder indenfor hårkure og andre skønhedsprodukter, og jeg kan ved den søde grød ikke huske hvornår jeg sidst har haft en flydende eyeliner.

Og har man tid til at putte det på, ser det bare så godt ud!

Alle ved hvordan flydende eyeliner ser ud. Det klatter og er svært at putte på og der er meget galt. Det skal som oftest tages af et par gange og puttes på igen før man kan være tilfreds med resultatet!

Men se lige her: hvor fin man kan blive!

En hel Hercule Poirot!

Og endda i første forsøg.

Nu er jeg såmænd snart klar til garnbutikkerne!

Older posts