• ···

På Christiansborg

Nej, jeg blev hverken præsident eller konge.

Og da skuffelsen over disse to så store mangler i dagens program havde lagt sig, nød jeg – og firkløveret – besøget hos vores handelsminister, trods blåt mærke og diverse piner her og der.

Altså…

Der var ministeren, firkløveret og så mig!

Helt enormt spændende!

Vi fik endda prøvet den der morsomme hoppeelevator. Schyyy!

Der var stor og en anelse hvinende fryd at spore hos firkløveret da de skulle kaste sig ombord – to og to – for at blive fragtet op i den hellige folketingssal.

Holger talte derinde. Om noget, jeg ikke fik fat i, jeg hørte nemlig ikke efter, da min opmærksomhed var rettet mod hvad Pia hviskede imens. Og formanden stod og luftede noget ged. Men jeg kender godt hans ged, han har nemlig også sommerhus ved siden af os!

Nogle gymnasieelever stirrede muggent på os, da vi prøvede alt det sjove og undlod det som måske var knap så sjovt.

Men sådan er det at kende de kendte!

Nu vi snakker om kendte, så har jeg forresten og så fået Fetterleins mobilnummer. Ikke at jeg nogensinde ville bruge det, men jeg har fået det! Ved en fejltagelse godt nok. Fordi nogen ikke er helt skrappe til det med at “svar” eller “svar alle” på fælles mails.

Ikke desto mindre har jeg nu Fetterleins nummer!

Nå, det var et sidespring… eller NEJ det var så slet ikke – men i hvert fald

Jeg har fået rørt ved en minister og set grundloven.

Den vigtigste.

Den fra 1915. Og kunne med stor undren ikke finde en eneste kvinde på meleriet af forsamlingen omkring Grundloven af 1915. Lidt trist synes jeg nok.

For der hænger ellers mange mænd sådan rundt omkring.

Og lige knapt så mange kvinder.

Jeg synes måske også, at en ligestillingsminister burde være en kvinde; så kunne en anden i øvrigt nøjes med at holde sig til sine bøger, men sådan er der så meget.

Vores dag var utrolig spændende, og da der ikke var andre på rundturen end os, hørte firkløveret efter!

Selv Gårdmand Bjørn har nu helt styr på hvorfor vi ikke lige med et fingerknips kan modernisere, den efterhånden noget forældede Grundlov.

Jeg er endnu en smule benovet over at en minister vil prioritere at hive tid ud af sin kalender for at vise os rundt på Borgen.

At være objektiv.

Det er bare svært.

Zorronaldo har lektier for. Sådan noget samfundsfagnoget. Med at præsentere et politisk parti.

Han kom ned i går.

“Mor, hvem skulle jeg overhovedet stemme på, hvis nu det var?”

Æhhh.. Eftersom jeg dårligt nok selv ved hvem jeg ville stemme på – er ærligt talt blevet en anelse desillusioneret de sidste par år – var det enormt svært at råde ham til noget.

Vi fandt en masse valg-test-sider som han kunne klikke på. Jeg blev siddende. Som orakel.

For hvad betyder bruttonationalprodukt og topskat lige?

Ret fedt at føle sig alvidende for en stund. Det sker virkelig meget sjældent efterhånden. Det var ikke som da de var små og man kunne nøjes med at forklare hvor mælken kom fra.

Men altså, han fik klikket sig i gennem to-tre tests som alle gav stort set samme resultat. Men det mindede faktisk ret meget om det jeg selv ville lande på, altså svarene, ikke selve resultatet. For det havde jeg ikke lige set komme.

Men hvad, man skal jo have et åbent sind.

Og så var det jeg tænkte hvor meget har jeg drejet ham i min retning?

Sikkert ret meget. For selvom jeg kan sige noget både for og imod afskaffelse af efterløn, eller flere privathospitaler, så har jeg min mening. Og den skinnede jo igennem, da jeg var ude af stand til at forklare ham det fornuftige i at melde Danmark ud af NATO.

Spørgsmålet om at forlænge behandlingsventetider fra en til to måneder på ikke livstruende sygdomme faldt mig noget nemmere at guide ham igennem.

Men mine argumenter og forklaringer, så sobre og objektive jeg gerne ville gøre dem, var jo stærkt farvede af mine holdninger.

Heldigvis kom det med at børn naturligvis skal have karakterer fra 6.klasse helt fra ham selv. Han har prøvet begge systemer på egen krop og er helt klart til mere målen og vejen  i det danske system.

Men det ville være rart hvis der var nogle let fordøjelige oplysninger som kunne guide en ung og vranten – ja vranten var han så ikke lige på det tidspunkt – 15årig igennem den jungle den politiske verden er.

Jeg fandt partiprogrammet frem på hvert af de to partier han kom tættest på, som han så kunne læse igennem, men jeg føler mig alligevel ikke sikker på at testen afspejler hans helt egen private mening.

Af forskellige årsager skal vi – firkløveret og jeg – på besøg på Christiansborg til næste år. Sådan med sikkerhedstjek og noget. Spændende!

Synes jeg!

Det firkløveret dog sætter mest pris på, er at de skal have fri fra skole!

Det er skam svært at være objektiv!

Og NU kan der ikke være flere udråbstegn i den tekst!!!

Sure tæer i saftevand

eller.. fod på det hele..

I hvert fald.

Jeg var simpelthen en tur ovre hos Anne.

Og skulle der være nogen som tror jeg får penge for dette indlæg, så er det ikke tilfældet. Det er helt og holdent for egen regning!

Men altså.

Jeg kom over vandene og over noget bro, til en anden ø, og kørte så langt ud, indtil jeg næsten fik våde sko, og der lå et sjovt hus. Et gymnastikhus!

Hvor Anne arbejder.

Jeg var lidt nervøs, er nemlig lidt sart med mine fødder. Jeg bryder mig for det første ikke om at folk kigger på dem, og for det andet er jeg – ikke kilden men – lidt ømfindtlig. Og så har jeg en brækket tå som sender mærkelige lyn ud i kroppen når man piller ved den.

Men jeg lå nu helt godt der i min stol, med udsigt over vandet.

Og alt imens jeg fik klippet negle og fjernet noget hård hud, fik vi lige ordnet verdenssituationen, Anne og jeg.

Sart som jeg nu engang er med mine – og andres fødder – glæder det mig usigeligt at kunne anbefale en tur hos en fodplejer. Det er naturligvis bedst hvis det er Anne og man kender hende, men jeg er sikker på at andre også kan stå distancen og give folk en behagelig oplevelse.

Det var ikke ulækkert, det kildede ikke, det var på ingen måde suspekt, og det var ikke abnormt dyrt. I hvert fald ikke sådan at jeg ikke vil tilbage.

Nu var jeg naturligvis også så heldig at Anne roste mine pusselanker og sagde at jeg ikke behøvede at komme igen lige med det samme.

Gad vide om det var fordi jeg lugtede??

Men i hvert fald, jeg vil tilbage engang til næste år og nusses om, måske krydret med lidt zone-nusseri; det kan Anne nemlig også!

For nogle år siden da jeg syntes det var vældigt synd for mig, fik jeg den opgave at jeg skulle gøre noget godt for mig selv hver dag. Det blev lidt dyrt i længden så jeg begrænsede det til noget godt hver uge. Og zoneterapi var en af de gode ting. Massage var en anden.

Det er så behageligt at få nusset sine fødder og man er virkeligt et nyt og bedre menneske bagefter!

Hvorfor november er skøn!

Så I nordlyset?

Det gjorde jeg. Vidunderligt smukt og eventyrligt. Her på novembers nattehimmel.

Og så var vi – sammen med godtfolk fra nær og fjern – mast sammen i vores lille bitte kirke forleden aften. Den kirke som normalt synes ganske stor, og meget ofte temmelig tom søndag morgen, var pludselig alt for lille til alle de mennesker der ville ind og høre gratis musik.

Vores lokale musiker har nemlig en veninde som synger.

Og hun synger edderbroderemig godt. Så godt at man får ståpels på armene.

Der skete det sjove, da vi havde sat os ind i varmen, vores kirke har nemlig numsevarmere under alle bænkene, at de grå og lidt utilnærmelige novemberlukkede ansigter tøede op, og fik farver og lys. Selvom det var november.

Vi var så mange, at også de gamle kirkebænke – dem uden varme i – blev fundet i et skur og slæbt ind, så der var siddepladser til alle.

Smil fandt vej fra det inderste af vrisne rynker, og folk tøede op. Alle var der. Alle. Også Irene!

Og efterhånden som vores musikers veninde fik varmet stemmen op, fulgte lokalet med helt af sig selv og det var skønt at sidde og fornemme det bølgende hav af mennesker der bare ikke kunne sidde stille. En aften i november!

Sommetider har folk der bor i store byer, med masser af kulturelle tilbud her og der på hvert andet gadehjørne, ikke så meget tilovers for en bitte landsbys forsøg på at sætte lidt liv i folk en kedelig søndag aften.

Der bliver grint lidt, peget fingre og vi bliver kaldt provinsielle, men sådan en aften i november, har noget som man sjældent finder i en storby.

For vi var der jo alle sammen, unge og gamle, og fuldstændigt uafhængigt af om det lige var ens favoritbeskæftigelse at sidde og høre live gospel en søndag aften, og det ganske gratis.

Men når der endelig sker noget i byen, så bakker vi op om det. Alle sammen. Også selvom det måske sjældent kan måle sig med de tilbud store byer har.

Dette her var dog hverken middelmådigt, ej heller dilettantagtigt eller talentløst. Det var vanvittigt godt.

Og hun fik stående applaus. En søndag aften i november!

Sammendrag

Resultatet er offentliggjort: efterårsferien har været superfantastisk!

Nu vil jeg bringe et kort sammendrag med billeddokumentation, så I ikke føler jer så snydt over de manglende indlæg.

Jeg fik som sagt set Fregatten Jylland. Imponerende og morsomt – for alle aldre så vidt jeg lige kunne fornemme. Muligvis ville jeg ikke sætte pris på at få min rollator slæbt op på dækket, men man kan aldrig vide hvordan man er som 93årig så jeg vil lade det komme an på en prøve, til den tid!

Divaen fik ofte foreviget mig – som her var i færd med at forevige kanonkugler – i sære positioner, og jeg sakkede alt for tit bagud fordi jeg skulle zoome eller noget andet morsomt!

Især på Glasmuseet i Ebeltoft – lige ved siden af Fregatten – var jeg helt vild med dette arrangement af glasvaser.

Jeg var dog glad for at jeg havde forvildet mig derind uden vrantne teenagere og uden småbørn. Det var afgjort ikke et sted for børn i pillealderen. Det var langt fra alle der havde fattet det.

Lene måtte endda hen og fortælle en emsig dame, at man ikke måtte pille ved skulpturerne. Der var stort set skilte overalt med – IKKE RØRE – men det mente damen åbentbart ikke var gældende for hende. Og hvis ikke hun kunne fatte det, hvordan skulle hendes børnebørn så vide hvad der var tilladt at pille ved eller ej?

Til sidst var vi en tur i Ree park. Det var – ligesom fregatten – også yderst velegnet til alle aldre. Spændende med de mange dyr man kom meget tæt på og enkelte kunne man godt pille ved.

Dette billede vil jeg godt have en eller anden medalje for, bare så I ved det!

Det var virkelig sjovt at tage billeder af alle de dyr.

En skøn og afslappende ferie, jeg glemte helt at være irriteret over mine status som arbejdsløs, og er nu helt klar til at tage en tur i karrusellen igen!

Håber også at I har haft en godt ferie.. Eller bare uge, hvis I ikke har været ferieramte.

Older posts