• ···

Stryg mig med hårene

Det kan ikke komme bag på ret mange at bruger jeg mit strygejern en del!

Både fordi Prinsessen er allergisk og af den grund ikke kan tåle lufttørret tøj, og jeg dermed er mere eller mindre tvunget til at stryge en hel del.

Men også fordi jeg engang havde en barselshushjælp – noget man får af sin sygesikring i Frankrig når man har fået en masse små børn indenfor kort tid – og hun gav sig til at stryge alt mit sengetøj..

Ret træls faktisk, for nu kan jeg ikke lade være. Det var det skønneste at sove i nystrøgne lagner!

Så jeg stryger altså en del.

Stor var min glæde derfor da TEFAL kontaktede mig for at spørge om jeg ville teste et trådløst strygejern de havde udviklet. Og jeg måtte beholde strygejernet bagefter.

Ren bestikkelse, som jeg uden blusel tog imod!

Det skulle altså testes. Men så skulle jeg til gymnastik og det blev ikke den aften. Da jeg kom hjem var strygebunken på mystisk vis blevet mindre. Utroligt men sandt.

Nu har jeg børn der er i stand til at stryge, men frivilligt gør de det ikke, med mindre jeg ikke gider at stryge deres yndlingsbukser kl. 06.20.

Ikke desto mindre havde de ikke kunnet modstå fristelsen for at prøve et trådløst strygejern.

First Man – husets egen maskinoman – havde afprøvet det på alle sine T-shirts og var begejstret. Ikke så meget for selve strygekapaciteten, men for gadget effekten med det trådløse!

Da turen kom til mig var jeg meget seriøst anlagt.

Jeg havde advaret Tefal om at jeg ikke ville skrive andet end den skinbarlige sandhed og nothing but the truth. Bestikkelse eller ej!

Derfor skulle det jo gøres ordentligt.

Altså.. Det kan skrues fast på strygebrættet med sådan en dims som jeg skruede min arkitektlampe fast med da de var på mode i forrige årtusind. Smart men ikke umiddelbart ret holdbart. Så længe man ikke hiver i det holder det dog!

Tefals trådløse vidunder – med dampcentralen i baggrunden!

Og så kan man jo bare lade være med at øve vold på sit strygejern…

Der kan ikke være ret meget vand i – til dampen forstås – men den holdt forbløffende længe. Og selve det at jernet var trådløst gjorde jo at der skulle lades op indimellem, men det passede stort set med at når man var færdig med et stykke, og skulle sætte strygejernet fra sig alligevel for at rykke skjorten hen til næste etape, så kunne man sætte det på holderen i stedet for at lade det stå på bagenden.

Så fald jeg glemte at sætte det i holderen længe nok kom der en lille enerverende biiiiiip lyd som gjorde at jeg ret hurtigt satte det hvor jeg skulle for at slippe for den der tinnituslyd!

Det var en lille fiks sag, lå godt i hånden og var behageligt let.

Så til selve vurderingen..

Jeg ville nok ikke købe et selv. Selvom den trådløse faktor frister mig en hel del!

Tefal kunne jo ikke vide at jeg er i besiddelse af en dampcentral der stryger med 5 bar og det er dampen mere end varmen fra metallet der stryger tøjet, og jeg kan nøjes med at stryge et par cowboybukser kun på den ene side fordi varmen suser lige igennem det hele. Og det er meget tidsbesparende!

Jeg elsker min dampcentral og kan stryge mine gigantiske bunker på ingen tid så jeg tror jeg beholder dampcentralen.

Men det var nu et ganske udmærket lille strygejern, som samtlige unger lagde billet ind på – til når de skulle flytte hjemmefra – og jeg giver dem helt ret.

Som første strygejern, eller strygejern til unge mennesker, eller par uden børn der gerne vil have strøget tøj uden at gå tilbage til stenalderen i form af noget der kan fyldes med kul og brænder hul i alt, så kan det trådløse dampstrygejern fra Tefal altså varmt anbefales.

Jeg kendte ikke prisen, men et hurtigt tjek på elgiganten gav mig en pris på 899kr og det synes jeg faktisk er rimeligt billigt hvis man vil have et godt strygejern af den kvalitet.

Det strøg forbløffende godt af sådan et lille strygejern at være

Det strøg godt, og holdt til lige præcis så meget tøj et par ville vælge at stryge.

Og det der trådløse er jo helt afsindigt smart!

Zorronaldo syntes især det var smart og jeg forudser at jeg bliver nødt til at forære et til hvert barn, når de engang flytter hjemmefra.

Jeg er dog glad for at jeg kun skal investere i 3, når nu Tefal har været så søde at forære mig dette!!

Kilopriser.

Eller hvordan man får en ny maskine!

Jeg har længe været sygeligt besat af indholdet i mit køleskab.

Jeg køber pålæg ind i store mængder, når det er på tilbud, fryser det ned og har så pålæg til de fem gigantiske madpakker jeg laver kl. 6.42.

Der er nemlig det ved det, at mine børn er sultne. Meget sultne. De spiser og spiser. Gode ting, det er jo klart! Der ryger også kiks indenbords, men som regel er det rugbrød og sådan noget.

Og det betyder pålæg.

RIGTIGT meget pålæg.

Nu til dags er der omkring 8 skiver hamburgerryg i en almindelig gængs pakke fra Steff eller Pålægger eller hvad de nu hedder alle sammen. Som regel er skiverne så tynde at der kun er en side…

I de pakker hvor skiverne er en anelse tykkere end silkepapir, er der kun 6 skiver. De 6 skiver forsvinder på en sølle madpakkesmøring. EN!! Og såfremt alle er sultne når de vender hjem igen efter skole, så forsvinder der en pakke mere.

Og enhver kan regne ud, at det giver en ret heftig kilopris såfremt dette pålæg ikke bliver købt på tilbud, og selv endda.

Især som arbejdsløs, er det bare vildt vigtigt at passe på sine penge, så de ikke flyver rundt til højre eller venstre uden mål eller med.

Når man tager i betragtning hvor lidt interesse jeg havde for matematik i folkeskolen, er det en gåde for mine omgivelser at jeg er opmærksom på kilopriser og rabatter osv.

Men det er jeg, og jeg har længe jamret – højt og inderligt – over at jeg skal give, i bedste fald 120 kr. pr. kg. for de billigste, tyndeste skiverhamburgerryg på tilbud, i værste fald 266 kr. pr. kg.

I mandags så jeg en kæmpe hamburgerryg på lige over 4 kg. til 220 kr. Og så bestemte jeg mig – efter måneders tøven og snakken for og imod med mig selv og andre – nu skulle det være: Jeg ville have en pålægsskæremaskine.

Jeg mener, en maskine fra eller til i vores maskinpark!

Og der var ikke langt fra tanke til handling, den var billigst hos Ulrik i Skousen, beklager Punkt 1, men det var den.

Og nu har den bolig her hos mig!

Jeg fik kogt min gigahamburgerryg – i tre dele – og her til morgen skulle den skæres i pålægsstykker.

Jeg skar tykke skiver – i hvert fald tykkere end de i plastik solgte enheder – og jeg fik 156 skiver, aftensmad til i går samt pålæg til både i dag og i morgen.

I stedet for at skulle købe 156 skiver hamburgerryg til en kilopris på 145 kr. hvis den ellers er på tilbud, kunne jeg nøjes med at give 54 kr. pr kilo.

Jeg regner med at den holder i et par uger! Mindst.

At jeg så samtidig kunne få skåret to store spegepølser til pålæg, samt et par hjemmebagte rugbrød, uden noget gik til spilde, højnede i den grad mit humør på den ellers noget våde og grå dag!

Bare tanken om hvor meget jeg sparer hver gang jeg smører en madpakke, altså!

At der nok skal en del til, før prisen er tjent ind er en anden sag.

Hængende skygger

Dengang der var mønter i min vaskemaskine, kom de næsten op og hænge til skræk og advarsel. Men så tog jeg dem ned alligevel, for det pyntede ikke lige, heller ikke selvom de ikke ødelagde et stilleben i økologisk råhvidt. Som jeg i øvrigt ikke har nogle af.

Derpå skyndte jeg mig at glemme absolut alt om skræmme og tømme lomme kampagner.

Det var nok lidt dumt.

For vaskemaskinen begyndte at sige meget mærkeligt. Igen. Den holdt dog ikke op med at vaske, hvilket jo var det vigtigste. Men lydene.. Dem kunne jeg godt blive lidt bange for.

First Man blev derimod glad, han øjnede straks en chance for at puste på indersiden af selvsamme vaskemaskine med sin nye maskine, men det hjalp ikke en døjt. Tørretumbleren kom ned så han kunne komme til at puste på vaskemaskinen – som står underst.

Lydene vedblev. Men den vaskede.

Der skete imidlertid det, at da First Man placerede tørretumbleren ovenpå vaskemaskinen igen, ville den ikke dreje rundt. Tørretumbleren altså. Indvendigt.

Den ville godt varme, men ikke trille tøjet rundt. Usmart, fordi det således lagt på en varmekilde, godt kunne gå hen og lave brændte eller brune pletter på tøjet.

Altså, tørretumbler ned. Så kunne han puste lidt på den. Og i den. Det hjalp heller ikke.

Og da det samtidig regnede en del, og vores tørrestativ generelt er beregnet til at huse to viskestykker, seks bh’er og en hue, så havde vi et mindre pladsproblem.

Jeg har nogle meget fine kroge, siddende forskellige steder i bjælker og sådan, til julepynt og de tre stykker påskepynt jeg har. Disse kroge blev nu beslaglagt … Er der ikke et ord som hedder rekvisition, på dansk? Det lyder meget bedre!

Altså, mine kroge blev rekvisitionerede, og er jævnligt optaget af hængende, tørrende tøj.

Det er så hvad det er, men i går morges kl. 06 da jeg, nærsynet og mere end halvblind, loppede ned af trappen, fik jeg hjertestop over disse uformelige hængende skygger, og det tog mig mange sekunder at huske at det ikke var en zombiehjemmerøver, men derimod et lagen og Zorronaldos nye cowboybukser.

Tørretumbleren blev godt nok diagnosticeret med en knækket drivrem, men da reservedelene først skulle bestilles hjem og dette så fluks sendte hjemkomsten af min tørretumbler hen til langt ud i fremtiden, satte jeg omgående mit vækkeur til 2 minutter efter First Mans, så han kan nå at gå nedenunder og tænde lys, før jeg dør af hjertestop over fodboldsokker og håndklæder der hænger til tørre, i nattens mulm og mørke.

Jeg glæder mig i øvrigt meget til den er hjemme igen, for selvom det sikkert er sundt for de døde hudceller at blive slebet lidt, så er lufttørrede håndklæder bare ikke det samme.

Maskinoman har slået til igen..

Om det er en maskulin form for shopaholic skal jeg lade være usagt.. men forleden dag kom First Man hjem, slæbende på en meget stor kasse. Der var en maskine inde i den store kasse. Endnu én.

Han råbte bare hej, da han kom hjem, og jeg stod på hovedet i aftensmaden og snakkede med Divaen, så jeg ofrede ikke kassen ret meget opmærksomhed. Heller ikke da han pakkede ud.

Det var en fejl.

Så havde jeg nemlig kunnet kravle i skjul. For pludselig lød der en øredøvende larm, i meget ubehagelig nærhed af min person. Jeg for sammen og var lige ved at tabe gryden med pasta. Divaen nøjedes med at sætte sig på hug og hvine skingert, mens hun holdt sig for ørerne.

IMG_0772

First Man havde købt en slags kompressor eller noget. I hvert fald en meget stor dims til at puste luft med. Han var glad for den. Meget glad.

Og den skulle straks afprøves.

Derfor er der nu ikke den ting i huset han ikke har haft pustet på. Med maskinen forstås. Indersiden af tørretumbleren, Blondinens kurv, tallerkenrækken og støvsugeren.

Se, at han lige skulle puste på støvsugeren kunne jeg så ikke se det smarte i. Den suger jo. Med mindre han ville opnå et slags blæsende kredsløb. Det endte da også galt. Det kunne jeg godt have fortalt ham.

En slags elastik som holdt sammen på noget inde i støvsugeren, fløj af under al hans pusten. Under mange eder og rumsteren fik han moslet elastikken på plads igen. For en kort bemærkning. Så knækkede den.

Der var stille lidt og så kom ederne tilbage. Uden andet akkompagnement. Så fandt han noget andet at puste på. Udenfor. Divaen krøb i dækning og de tre andre smågrise blev ovenpå.

Så indtil han er færdig med at puste, er Æblebakken midlertidigt omdøbt til Stormfulde højder..

Older posts