• ···

Jeg kan trille…

Hvilket er helt og aldeles selvforskyldt, da jeg efter devisen: det er ikke det du spiser mellem jul og nytår der feder, men derimod det du spiser mellem nytår og jul som sætter sig, har ædt mig igennem de sidste tre uger.

Derfor er jeg rund som en opsvulmet ballon og burde kaste mig over grøntsager og fibre i stedet for juls og nytårs efterladenskaber.

Og marcipan med blød nougat.

Men det er svært og jeg har nogenlunde ligeså meget rygrad som en våd regnorm – ikke at den tørre har mere rygrad men det lyder bare mere slattent – og jeg er fuldstændigt ude af stand til at holde mig fra alt det lækre.

Og man gider da ikke bare smide det ud, vel?

I disse StopSpildAfMad tider.

Så jeg æder igennem og glæder mig over at jeg i morgen kan gå igang med at tabe det igen. Uden at være sulten.

I foråret var jeg på første gang i mit liv på en kur, med en masse anderledes regler og ting jeg skulle gøre og ikke gøre – jeg overholdt dem – og tabte mig. Og tog ikke det hele på da jeg holdt op med at bruge kuren.

Det var så først nu med al den marcipan og småkager og blød nougat, jeg tog på igen.

Jeg E L S K E R mad. God mad, smagfuldt mad. Mad med fløde, mad som er dampet, mad i alle afskygninger. Okay altså hverken levende eller rå mad, ejheller nedfaldsmad som det er synd for, men ellers alt mulig andet mad.

Så jeg har aldrig været sådan rigtigt på kur, for det er da så kedeligt at være på kur og man er sulten hele tiden.

Men i denne her kur får jeg lov til at spise fem gange om dagen! Fem!

Den hedder GO Diet.

Det virkede meget indviklet og en anelse uoverskueligt i starten men jeg blev hjulpet igang af andre og jeg nød faktisk at være på kur!

Nej, jeg får ikke penge for at sige sådan!

Men altså, først er der det med maden. Faktisk skal jeg spise fem gange dagligt. Og der skal som minimum gå 2 1/2 time mellem hvert måltid og maksimum 4 timer. Så det er bare med at have regnet den ud og placeret måltiderne på strategiske tidspunkter!

Til hvert måltid skal jeg have tre ting:

– kulhydrater og/eller frugt i en mængde der svarer til min knyttede hånd.

– proteiner i en mængde der svarer til min håndflade/tykkelse uden fingrene

– fedt som en tommeltot!

Til mindst to af de fem måltider skal der spises to “knytnæver” grøntsager. Kartofler skal enten være kogte eller bagte.

Og jeg skal drikke tre liter vand dagligt.

Men så har jeg en hel fridag, hvor jeg må spise hvad jeg vil. Ja ja! Og derudover et frimåltid – som ikke må vare mere end 2 timer – hvor jeg ovenikøbet må drikke et glas vin. For alkohol er ellers bandlyst i denne hersens kur.

Det var indtaget.

Så skal man også love at man sover 7 timer hver nat. Eller i hvert fald ligger i sin seng med slukket lys.

Og man skal lave motion i 30 min, hver dag. Hvad enten man vælger at gå en rask tur eller lave spinning er vist et fedt, bare man får pulsen op.

Dette er naturligvis et gammelt billede fra før jul.. Jeg går jo først igang i morgen!

Og så er der det mentale.

Man skal finde en dårlig vane man vil af med.. Og noget godt man vil gøre for sig selv. Den dårlige vane kunne være hvis man altid spiser foran TVet og ikke er opmærksom på mand og børn, kunne man vælge at slukke TVet under måltiderne og være lidt mere tilstede. Og det gode kunne være at man huskede at bruge rynkecreme hver aften. Eller sådan noget.

Vi, i vores klub af damer der vil tabe sig, har fundet ud af at 12 deltagere i en omgang er det bedste. Vi delt ind i små hold på tre, og dyster mod de andre hold, og man skal snakke sammen dagligt, både med modstandere og holdkammeraterne.

Det hele føres ind i et flot excelark og man får strafpoints hvis ikke man gør som aftalt.

Man skulle gerne opnå at tabe 1% af sin vægt om ugen og hvis det lykkes, får man bonuspoints. Vi spiller i fire uger i alt.

Vi spiller om penge. Man kan spille om så meget andet. Vi betaler alle 200 kr for fire uger, og vinderholdet deler puljen!

Det lyder indviklet – det er det ikke – ikke ret meget altså.

Der er skrevet en bog om kuren og den kan vist fås på amazon.

Jeg er helt klar – og starter i morgen!

Såfremt nogen vil vide mere kan I bare spørge, enten her eller på min email hvis det er lidt hemmeligt!

Forbruger og træstammer.

Jeg har været til sådan et forbrugermøde. Langt væk. Sammen med andre der kom langt væk fra.

Ja, sådan 10 mennesker der intet har tilfælles og som skal snakke om noget forbrugerrelateret. Og så fik jeg er gavekort på 300 kr. til en dagligvarebutik. Hvis jeg trækker benzin og parkering fra, er der vel nok til de brunede kartofler på lørdag!

Men som en slags bonus fik vi noget at spise. Lækre sandwiches. Og så helt uden for nummer kunne jeg også indtage årets første træstamme til dessert.

Mums!

Jeg ville have taget en til, men det virkede lidt grådigt, for jeg havde også taget et stykke chokoladekage. Det smagte til gengæld så tørt og grimt at jeg ikke spiste det. Og så lå det bare der og kiggede misbilligende på mig fra tallerknen. Og så var det lidt svært at række ud efter en træstamme mere. Når jeg ikke engang kunne spise op.

Sådan er det ofte svært at være dessertoman.

Men det er altså uvæsenligt, for det var faktisk rigtigt spændende at være til forbrugermøde. Der blev lagt op til at vi i to timer skulle spekulere over – sætte ord på – hvor vi handlede.

Og lige en indskudt sætning her: Det hedder IKKE handle ind. Okay? Det hedder enten at “handle” eller at “købe ind”. Ikke handle ind.

Og det hedder heller ikke “jeg tænker.. “. Men mere om det en anden gang, ellers taler jeg mig bare varm, og glemmer det jeg egentlig kom for at sige.

Nå , men vi skulle sætte ord på hvor vi handler og hvorfor.

Spændende.

Der er ikke så mange som bruger tilbudsaviser, til at købe ind efter, og der er flere end man tror, som skærer ned på økologi i krisetider.

(Hvornår bliver den fornuftige og miljøvenlige mad billigst?)

Derudover fandt analyseinstituttets ansatte dame ud af at vi generelt har mere plads til at gemme de 20 flasker vaskemiddel og 200 ruller wcpapir væk på, her på Øerne.

Hun kom vist fra København, hvor kvadratmeterprisen jo er noget højere end på diverse øer rundt omkring i det ganske land.

Derfor er jeg inspireret til at lave min egen lille forbrugerundersøgelse med følgende spørgsmål:

Hvilke butikker vælger I til dagligvarer?

Hvad motiverer jer til at købe ind der? Beliggenhed eller priser eller noget helt andet?

Og lige til sidst – for en ordens skyld, siger I “handle ind”???

Ulækker mad

Lyder ikke i sig selv som nogen nydelse.

Men det smagte fint. Undtagen lige den grønne cremepynt.

Eiiirk altså.

Det havde smag af spearmint tyggegummi, bar præg af en fabrikation på noget kommunekemi og det smagte ganske aldeles rædselsfuldt. Vi skrabede det alle sammen af og direkte ned i skraldespanden!

Men de der blodkiks var gode. Smagte lidt som pleskner eller sådan nogle nemme småkageagtige ting. Og så bare med glasur på.

Menuen til et Halloweenarrangement på skolen, smagte også fint. Hver familie skulle tage mad med til en fælles buffet. Det var SÅ flot, siger jeg jer!

Jeg havde lavet fluesvampe af hårdkogte æg og udhulede tomater med mayonaiseklatter på.

Og et par pizzaer med forskelligt pynt på, og så til dessert, de allerbedste chokoladebidder med intens chokoladesmag og en fantastisk glasur på.

Og så naturligvis en plastikedderkop for uhyggens skyld.

Jeg skal lave nogle til næste fredag, så finder jeg opskriften frem igen! For de fortjener altså at blive lavet!

Fisker for børn.

Jeg glemmer at købe fisk.

Indrømmet.

Og når jeg endelig køber fisk, er det enten laks eller.. laks. Og rejer. Og så indimellem lidt fiskefars. Men det er sjældent.

Men fisken bliver spist og vi kan alle seks vældig godt lide fisk, det er ikke derfor det ikke lander på tallerknen så ofte.

Det er vist mest fordi jeg aldrig kan finde på nye måder at lave det på. Og grillet laks smager godt, bevares.. men i længden bliver det måske lidt ensformigt!

Så var det jeg hørte om Skagenfood både her og der. Og jeg skulle jo ind og se hvad de havde for noget, om der var nogle tilbud lige til mig. Og – ikke mindst – om de leverede helt hernede på min ø.

De havde noget, ja de havde endda noget som hedder “Børnepakken”.

Og det var vel nok godt. Et helt måltid blev leveret i fredags. Med børnevenlige forklaret  trin-for-trin-opskrifter, så jeg satte straks Gårdmand Bjørn til at lave mad til os!

Han var også den eneste af de fire som var hjemme.

Jeg er immun overfor løg, så dem hakkede jeg, og jeg vendte også fileterne på panden, men resten stod han for. Jeg var faktisk lidt imponeret. Jeg ved godt at han snart er 11 år men alligevel.

Fisken var frisk – ja det var det andet altså også – det var nemt og sjovt at lave. Og selvom det var en burger, så var der dog fisk i!

Jeg kan derfor glæde mig til at få fisk hver anden fredag, og jeg fisker lidt for at det kunne blive tilberedt og serveret af nogle som ikke er myndige endnu!

Hvis de ellers er hjemme!

Allerede længe siden

Nu er det 3 måneder siden vi kom hjem. Og det føles som flere år.

Det føles faktisk som om vi aldrig har været afsted. Forbløffende hurtigt er vi tilbage i vaner og dagligdag som vi var det før turen på Æblebakken.

Dette er også tilfældet for madpakker.

Da jeg ikke skal skynde mig ud af døren sammen med de fem skolesøgende personer i husstanden, står jeg meget naturligt for madpakkerne.

Lad mig sige det sådan, jeg har ikke savnet at lave madpakker. Overhovedet ikke. Og slet ikke til fem mennesker.

Og de må jo gerne være lidt sunde og hyggelige og alt det der. Leverpostej findes ikke i vores køleskab, så man må jo være lidt kreativ.

Min kreative sans kan imidlertid ligge på et meget lille sted kl. 6.42.

Ikke desto mindre bliver der spist op og det samlede indhold rost til skyerne af alle.

Og det bedste af det hele er at alle har fået tre stykker frugt/grønt indenbords når de rammer matriklen igen om eftermiddagen og resten af de der seks stykker (otte stykker ER altså at stramme den) kan de hive hjem i løbet af eftermiddagssnack – som her i huset hedder et besværligt fransk ord “Goûter” og er et selvstændigt måltid på lige fod med morgenmad – og så aftensmad.

Jeg tror helt ærligt at mange giver op på halvvejen med de der otte stykker.

Hvornår skal man lige have tid til at spise alle dem? Jeg kan få listet fem-seks stykker i firkløveret med lidt held, men otte? Det synes ganske umuligt.

First Man mente i øvrigt først, at han i hvert fald ikke skulle have madpakke med. Det var noget pjat og han kunne spise når han kom hjem.

Godt så.

Men med det fysiske arbejde han udfører i løbet af en dag, mente jeg at han godt kunne klemme en lille rugbrødsmad ned, så en sådan fik han med i en pose.

Hvorpå han kom hjem, højt jamrende over at den ikke havde været stor nok. Den havde tværtimod bare vækket hans appetit.

Så nu får han madpakke med ligesom alle de andre!

Older posts