• ···

Zzzzzzz

Beklager dybt manglen på aktivitet.

Men jeg har fået arbejde. Og jeg løber stærkt. Meget stærkt. Prioriterer lidt anderledes, og lad mig straks sige at bloggen kommer efter både børn, blondine og mand!

Og hold nu helt op hvor er jeg træt. Jeg skal holde styr på en masse nye arbejdsopgaver som ikke er af de allernemmeste, rutiner og andet godt. For slet ikke at tale om navne og ansigter på de 45 kolleger der befinder sig i lokalerne.

Så jeg er godt mør når jeg rammer den gule mølle der sidst på eftermiddagen.

Men så er det jo godt at mine børn er så skønne – nu praler jeg ublu og det ER meningen at I skal blive lidt misundelige – og forkæler mig!

De styrer bare huset så det hele kører. Maden er serveret, der er ryddet op og i det hele taget sådan at man har lyst til at komme hjem fordi man ikke skal starte forfra med at lave en hel masse!

Men blogge, det er der altså ikke lige tid til nu. Endnu.. Men det kommer, skal bare lige vænne mig til at have et liv igen!

Jeg har ferie!

Jo, for man har da ferie når man har et job, men ikke er på arbejde?

Hurra!

Og godt nytår forresten! Jeg er klar over at nogen har lagt mærke til tavsheden og jeg beklager hvis det har bekymret – det var ikke meningen – jeg har blot haft hovedet fyldt af andet.

Jeg glæder mig, i den grad, til 2013 går helt igang! Året har foreløbigt vist sig fra en yderst positiv side!

Jeg var til samtale i sidste uge, og fik at vide at de ville give mig besked “i næste uge”. Der var bare det ved det at “næste uge” startede i går. Og for en gangs skyld var jeg helt klar til at bare aflyse nytåret og starte på en ny og almindelig uge allerede i mandags.

Men som sædvanligt var der ingen der lyttede til mine udmærkede forslag, og dermed fejrede vi nytår midt i det hele. Og så blev det onsdag. Trods alt.

Og telefonen ringede.

Jeg gjorde mit bedste for ikke at hvine højt af fryd ind i den lykkelige budbringers øre. Hvilket jeg meddelte hende.

Hun lo og bad mig advare såfremt det ville ske så hun kunne nå at fjerne røret en anelse og dermed undgå høreskade!

Men jeg fik jobbet alligevel.

Og glæder mig.

Og skal nu – efter d. 1. februar – ud og køre 101 km. hver dag. 50,5 km hver vej! Sikke en masse lydbøger jeg skal nyde!

Jeg ved jeg får det godt, jeg har nemlig en forhenværende kollega som arbejder der allerede!

Fik jeg sagt at jeg glæder mig?

Åbent brev til jobnet.dk

Vejen

Skive

Kruså

Tønder..

Alle sikkert ganske udmærkede byer. Jeg mener jeg engang har været i Tønder. I fjerde klasse måske? Dengang vi også var ved Højer sluse og så den slags man nu skal se.

Men altså. Disse fine gode danske købstader…

Der er én ting som generer mig.

De ligger alle i Jylland.

Ikke at Jylland er et problem i sig selv, Jylland er sikkert meget fint. For jyder og alle de andre mennesker som rent faktisk bor der.

Men jeg har lige en besked til dem på jobnet.dk

Jeg vil også gerne bruge en times kørsel – hver vej – for at komme på job og tilbage igen. Det kommer naturligvis an på hvor spændende jobbet er, men som udgangspunkt er det okay.

Jeg er meget fleksibel. Jeg har endda engang søgt et job hvor man skulle være elektriker.. Jeg fik ikke jobbet, da jeg jo ikke er elektriker, men for at sige at jeg er villig til meget. Men jeg bor på en ø.. Jeg bor ikke i Jylland.

Jeg har heller ikke de fjerneste intentioner om at flytte til Jylland!

SÅ HOLD OP MED AT SENDE MIG JOBTILBUD FRA JYLLAND!

Projekter

Jeg klarer mig meget dårligt med lediggang.

Sådan lediggang generelt.

For at sige det mildt. Jeg vil nemlig så gerne have noget fornuftigt at lave.

Det er ikke nødvendigt at det er lønnet arbejde, men noget skal jeg have at tage mig til, ellers bliver jeg tosset.

Og så finder jeg gerne på projekter. Det må være genetisk, for sådan har jeg altid gjort når jeg har kedet mig.

Fundet på et eller andet jeg kunne planlægge!

Og nu er jeg på jagt efter brugbare projekter igen.

Når nu de jobs, jeg ellers var som skabt til, ikke er disponible for mig og mine talenter. Et ongoing projekt er naturligvis jobsøgning og selvom det næsten er en fuldtidsbeskæftigelse at søge job, så fylder det bare ikke hele mit liv.

Altså må jeg i gang med projekter. Så der sker bare lidt.

Projekterne kan være ting som herreløse hunde, søndagskager, cykelstier, skattelovsændringer, konfirmationer, skattejagte, det dødsyge hæklede tæppe jeg aldrig blev færdig med fordi jeg midt i det hele bestemte mig for at jeg ikke kunne lide garnet, eller andre ting af samme kaliber. Nogle projekter bliver dog færdige indimellem, vil jeg godt lige sige. Faktisk størstedelen.

På onsdag er mit “Prøv noget nyt hver dag i fire uger”-projekt desværre slut, og selvom jeg har gang i noget motionshejs med sport hver dag i de næste mange uger, så er det ikke helt nok. Det indebærer nemlig ikke så meget planlægning.

Jeg har ellers tænkt på flere ting.

For eks. et nyt tæppe.. I noget garn jeg kunne lide. Men det ville medføre garnindkøb… Og dermed indtræden i butikker med strikkedamer. Og det tør jeg ikke. Det var svært nok dernede i Normandiet, hvordan må det så ikke være her, hvor jeg ikke engang er udlænding.

Jeg kunne selvfølgelig godt give mig til at tale med accent og male overskæg, men jeg tvivler på det ville virke. De ville alle sammen vide med det samme, at jeg ikke er en speltmor med klid på. Og jeg er stadig ikke særlig god til at strikke.

Så med mindre man kan købe garn på nettet, subsidiært få sin mor med derind, er dette ikke en mulig løsning på mit projektproblem lige pt.

Jeg er gået i gang med at ribbe haven for alt spiseligt og omdanne det til geléer og den slags, for i det mindste at retfærdiggøre mit køb af saftkogeren. Men meget projekt er der ikke over det, for nu er der faktisk kun æbler tilbage og jeg har ikke flere tomme marmeladeglas.

Jeg faldt over en Jamie Oliver kogebog, som bestemt ikke er uden potentiale. Som for eks. at lave alle opskrifterne, og bare begynde fra en ende af. Men det kan jeg jo også se en ende på.

Så jeg tænker.

Det nemmeste ville nok bare være, hvis jeg fik et job. Sådan NU agtigt.

Altid et valg

Man har altid et valg. Man kan vælge at gøre det ene eller noget andet.

Men kan vælge nu og vælge om senere. Tage en beslutning, og så tage en ny når man er kommet længere i sit liv og generelle overvejelser om dette og hint.

Der er altid flere muligheder. Også selvom det er “Pest eller Kolera” for begge.

Men.

Og NU skal I høre efter – vi er ude i guldkorn her:

Man kan vælge at gøre det man gør – hvadenten man gør det fordi man skal, eller fordi man simpelthen ikke har andre valg – med godt humør.

Eller i det mindste et positivt livssyn.

Det betyder ikke at man skal være lalleglad og useriøs.

Jeg kunne godt sætte mig i et hjørne og jamre – hvad jeg skam også gør indimellem – over at være arbejdsløs.

Men man kunne også bare tage det som en slags forlænget weekend!

Jeg vælger den sidste løsning!

Older posts