• ···

Nye tider

For 8 måneder siden kom jeg under Bloggers Delight paraplyen!

Jeg syntes det var et spændende tiltag og med til at forbedre bloggeres forhold. Man bliver kontaktet af mange mærkelige typer som vil udnytte ens berøringsflade.

Derfor virker det mere fordelagtigt at være mange bloggere sammen.

Desværre virker det vist mest for mode og skønhedsbloggere, og ikke så meget for ældre sure damer som jeg, der hverken er moderne eller noget, så jeg vil til sommer stoppe hos Bloggers og naturligvis fortsætte på Kongmor.dk som er mit eget domæne.

Alt hvad der var at finde hos “kongmorsverden.wordpress.com” kommer også med, så det bliver ganske som det plejer, ord der vælter ud, billeder af dette og hint, blot uden reklamer.

Men der er naturligvis noget tid til.

Er dog sikker på at sommeren kommer hurtigt i år!

 

 

Hvorfor objektiv?

Når det handler om Zorronaldos valg af politiske præferencer, vil jeg lige uddybe min trang til objektivitet!

Om ikke andet, så fordi Fruen ikke fik et ret fyldestgørende svar i går.

Jeg synes det er for nemt at synes det man altid har gjort.

Folk som er snævertsynede, intolerante og stivnakkede – og her tænker jeg ikke kun på min sure svigerfar – fastholdes gerne i deres deres overbevisning af omgivelserne. De læser aviser der mener det samme som dem, deres vennekreds er udelukkende folk af samme overbevisning, deres dødsyge og stadigt tilbagevendende pseudo oplysende emails om dette og hint, taler sjældent mod deres mening.

Og således kan de blive fastholdt i at se verden udelukkende fra deres eget synspunkt.

De vil vandre gennem livet uden nævneværdig modsigelse fra deres omgangskreds og være evigt forurettede over at verden vil bedrages, samt at det er synd at ingen vil lytte til sandheden!

Derfor er det mig så magtpåliggende at mine børn får lov til at vælge deres politisk ståsted selv. Uden skelen til hvad jeg mener.

Jeg ved jeg har opdraget dem i en bestemt retning, men ligesom jeg valgte noget andet end mit bagland, er det også deres ret at få mulighed for at se hvad verden – i dette tilfælde Danmark – har at tilbyde.

Hvad synes de selv er rigtigt og forkert. Hvor ligger deres værdier og den slags småting.

Hvis deres værdier er nogle jeg har trukket ned over hovedet på dem, kunne de jo godt finde på at slå sig i tøjret og vælge noget andet bare for et syns skyld..

Og det ville da være synd.

Jeg vil gerne have dem lært at deres mening er værdifuld, også selvom det ikke er den samme mening som jeg har.

Derfor ville jeg så gerne kunne være neutral og objektiv i min forklaring af hvordan verden ser ud og hvilke muligheder der er.

Okay… skal på kur NU

Jeg var langt væk. I et fremmed land. Til noget tysk julemarked.

Sagen er den at jeg er blevet fornærmet, såret og ydmyget på det groveste.

Jeg vejer måske – okay ikke måske – jeg vejer afgjort et par kilo for meget. Men kun så “for meget” at man kan tælle dem på en hånd. Kiloene altså.

Og jeg frøs… – havde derfor en dynevest indenunder min jakke.

Men jeg så altså normal ud.

Syntes jeg selv.

Da jeg skulle have et glas dejlig varm “glühwein”.

Var glad.. Faktisk. Indtil da.

Var til julemarked, med Preben og Christiane samt Gårdmand Bjørn og First Man, sådan på den udflugtsagtige måde.

Det var koldt, men smukt og hyggeligt. Og der var en masse seje juleting.

Og så var det at vi mente at et enkelt glas ville fuldende denne idyl.

Men så var det ligesom om glansen gik af Sankt Gertrud da den tyske opskænkerdame spurgte om jeg overhovedet måtte få sådan noget. Alkohol altså.

Mens hun kiggede sigende på det sted hvor min navle gemte sig.

“Gravid, naa?”

Mange grimme ord banede sig vej gennem min strube. Mange! Rigtigt mange. Men de forblev bag mine tænders gærde da jeg ikke kunne overskue konsekvenserne af at skulle skælde ud på tysk. Det ville blive noget forfærdeligt noget.

Og Christiane skyndte sig at snakke om alt muligt andet på speed-tysk-er-indfødt-taler-måden, måske håbede hun at mit ellers ret begrænsede tyske ordforråd ikke dækkede den slags, men jeg forstod hver en hentydning den uforskammede dame kylede i knolden på mig.

Jeg gik i chok. Intet mindre. Og formåede at smile sødt til damen, der trods alt blev flov over sine fejlagtige antagelser, og jeg hørte mig selv forsikre hende om at det var okay og vældigt sjovt.

Hahaha. Ha.

Ej men altså helt ærligt.

Hvor groft er det lige?

Christiane og First Man forsikrede mig bagefter om at det da var super positivt at nogen kunne tro at en gammel kælling som jeg overhovedet kunne blive gravid. Det måtte jo betyde at damen mente jeg var vældig ung.

Som OM det trøstede mig…

Preben så medfølende på mig og undskyldte at han havde foreslået mig at beholde min vatterede vest på inde under min vinterfrakke.

Bevares, resten af dagen var skam hyggelig, men ikke desto mindre skal jeg på kur.

NU.

Nymodens pjat – BROK

Allerførst skal jeg lige advare: Dette bliver et nyt indlæg til samlingen af sure bøvser. Mega-Bøvs faktisk.

Det er netop gået op for mig at mine børn ikke har noget skema på deres gymnasium. I internettets hellige navn skal det være – og er det – muligt at ændre på skemaet, ikke alene fra dag til dag, men fra time til time.

Og fordi det er muligt, så bliver det anvendt!

I stor stil.

Og så sidder jeg tilbage, med følelsen af at være et sted mellem 80 og skindød, for jeg kan ved den søde grød ikke forstå, hvordan det kan være sundt ikke at have et skema for sin uge.

Skrækhistorier går på at nogle steder kan visse emsige lærere finde på at give en opgave for søndag eftermiddag, som eleverne har for til mandag. Jo, det er ganske vist.

Såfremt dette en dag skulle ske for mit afkom, så vil det udelukkende være fordi skolen ikke aner at jeg findes, for jeg kan godt love jer, at jeg vil fortælle dem min ærlige mening om sådan en åbenlys mangel på struktur. Med fede typer og så deres hår bliver blæst bagud i et par uger!

Man taler så meget om at unge i Danmark går ned med stress, får depressioner og har  svært ved at blive voksne og tage ansvar, men hvad ligner det så at kræve at et ungt menneske skal forholde sig til sin dagligdag, udelukkende ved at logge sig på lektie-net hver halve time, endda også i weekenden?

Det er efter min bedste overbevisning decideret usundt at mangle plan og struktur i sit liv. Hvordan skal man nogensinde lære at disponere over sin tid, hvis ikke man kan planlægge et minimum?

Derudover har de jo aldrig helt fri, hvis de kan risikere at få en opgave for søndag eftermiddag.

Ingen voksen ville acceptere ikke at kunne have helt fri i en weekend. Selv folk der har diverse tilkaldevagter, ved hvornår deres vagt slutter. Og selvom deres dagligdag ikke er ens fra uge til uge, ved de trods alt hvad tid de skal møde.

Marion skulle have geografi i sidste time efter engelsk. I engelsktimen logger hun på og ser at geografi er aflyst og hun har fri.

Kamille får at vide – af en lærer – at hun skal have ITforståelse kl. 08.15 – møder op og deltager sammen med en helt anden klasse, og da hun efterfølgende logger på, ser hun at hun skulle have haft historie i stedet. Hun får noteret fravær.

Silvio skal have fysik i lokale 213. Han går til lokalet – hvor han er den eneste. Logger på og ser at det er flyttet til lokale 313. Han kommer 10 minutter for sent.

Kim logger på og pakker taske til næste morgen, står tidligt op og finder derefter ud af at hans to første timer er aflyst.

DET  ER  IKKE  I ORDEN!

De aner ikke på forhånd hvornår de har matematik, endsige hvor.

For nu slet ikke at tale om at det kan risikere at blive aflyst timen før.

De kan ikke planlægge noget som helst, for det tilfælde de havde brug for ekstra matematikundervisning eller anden lektiehjælp efter skole – fordi de ikke ved hvornår de har fri.

HVAD er der sket for de danske gymnasier?

Hvad er der galt med at have et skema?

Og jeg spørger mig selv, hvad bliver det for en slags voksne den slags mangel på struktur udvikler?

At man kan udnytte de åbenlyse fordele der er ved lektie-nettet, synes jeg helt klart er fornuftigt, men når det bliver til ændringer bare fordi man kan – subsidiært er afsindig dårlig til selv at planlægge sin egen tid – så er jeg bare ikke med mere.

Man kan ikke planlægge sig ud af alting, og naturligvis er ingen herre over sygdom eller andet uforudset, men i det store hele burde det ikke være så svært at få et skema sat sammen.

Og det har jeg tænkt mig at gøre noget ved! Også i den grad!

Om ikke andet, så for de kommende elever.

Det der chokolade, ikk?

Den der intention om at komme af med al chokoladen inden udgangen af januar.. Det lykkedes nogenlunde. Faktisk over al forventning!

De store pakker er væk. Jeg åd alle de stykker jeg selv kunne lide – delte med Firkløveret og smed resten ud.

Den mellemste pakke, fik jeg fejt givet væk, da vi en aften skulle ud og spise. Det var ufint – jeg ved det godt – men jeg ville jo aldrig nå at komme igennem al den chokolade alene.

De små pakker hældte jeg ned i First Mans chokoladeskuffe. Så kunne han slås med dem.

Og det var så det, end of story tænkte jeg glad.

Jeg ved godt at der ligger en pakke miniskildpadder fra Toms ude i Danmarkskassen.. Men jeg har ikke haft abstinenser før – så den overlever nok et par måneder endnu.

Og hvad sker der så?

Jo – jeg er forbløffende nok stadig præsident. Ovre på skolen I ved nok.

Og for at tjene nogle penge så findes der et utal af skoleforeningsfirmaer, som har et hav af ting man kan købe og sælge med fortjeneste. Før jul havde vi gang i nogle småkager og noget økologisk marmelade – fordi alle jo havde travlt med deres julechokolader – så vi ville være lidt anderledes.

Nu til påske, vil vi så sælge chokolade.. Meget fint.

Katalogerne som skal deles ud, kom i går. Kassereren Laurence og jeg åbnede kasserne og skulle lige kigge om der var noget interessant.

..

Det var der..

I form af en meget stor æske chokolade.

Vi burde have vidst det. Idet der i kasserne før jul, lå nogle meget lækre småkagesmagsprøver og marmelade-do.. Som vi nød godt af. Uden at dele med andre end os selv.

Nu stod vi der med en kæmpe æske chokolade.

Okay, vi kunne jo godt have foræret den til nogen. En anden en end os, i hvert fald.

Men det faldt os sjovt nok, slet ikke engang ind at andre kunne spise de der chokolader – som i øvrigt var ret lækre. Det måtte vi jo lige teste, før vi besluttede os for hvad vi skulle gøre med æsken.

Ej, der var altså en med kanel i.. Den smagte fuldstændigt himmelsk.

Og så var det jo for sent.. Det er virkeligt enormt uhøfligt, at forære en æske chokolade væk, som både er åben og som mangler et par stykker hist og her.

Så for ikke at lave århundredets faux pas, skyndte vi os at dele rovet og tage dem med hjem hver især!

Med det resultat, at jeg har haft afsindigt travlt med at æde chokolade, så jeg kan nå at blive færdig inden onsdag!

IMG_0546

Older posts