• ···

At give.

Der kommer en dag hvor det bliver næsten lige så dejligt at give som at få.

Jeg glæder mig så meget til at se Gårdmand Bjørns ansigt når han får sin knapperslange som jeg, med megen møje og en del besvær, har fået pakket ind.

Og indpakningen ligner ikke en slange!

Han bliver 11 og jeg synes det er utroligt at han er blevet så stor.

Det gjorde ham godt at være i Frankrig. Ingen tvivl om det. Det var hårdt, vel var det så, men det har givet ham en anden bagage som han sikkert kan bruge et eller andet sted. Han er blevet mere sikker på sig selv og er kommet godt ind i sin gamle klasse igen.

Det er så skønt at se ham sammen med Nicolai og vide at han er glad helt ind i maven. De to små mennesker mødte hinanden endda før de havde et sprog.

De blev nemlig passet af Kirsten og startede deres ballademagerkarriere hos hende!

Kirsten har fortalt mig at mennesker der bliver venner før de kan tale sammen, har noget helt unikt. En speciel kemi som vil binde dem sammen udover det talte sprog.

Hvilket også forklarer deres evne til at forstå hinandens tanker og mindste vink. Om 14 dage har Nicolai fødselsdag og deres fælles fødselsdag skal naturligvis fejres lige i midten!

Bollerne er bagt, bordet er dækket, huset er pyntet med flag og slik så de andre stakler som ikke har fødselsdag, kan få deres obligatoriske smartiesmad!

Nu mangler vi kun at vække fødselaren!

Billedet er fra sidste år, i Eventyrhuset på Æblebakken.

Dagen derpå

Sejler lige på en bølge!

Eller hvad man nu siger.

Jeg kender bare så mange søde og dejlige mennesker. Måske værdsætter man det ikke nok i hverdagen; i hvert fald så er jeg dybt taknemmelig og glad for at kende dem.

Efter det indlæg i fredags hvor jeg nævnte noget om de to mennesker fra folkeskolen som jeg har kontakt med, fik jeg en mail fra den ene.

Som ville sikre sig, at jeg var klar over han altså godt kunne huske mig. Den mail gjorde mig meget glad: det viste for det første at jeg ikke havde valgt forkert ved at sortere i de der folkeskolebekendtskaber, og for det andet fik vi en lang snak om hvordan det var dengang. Dejlig oplevelse!

Nå, det var den der fødselsdag.

Jeg kan varmt anbefale at invitere mennesker man holder af, uden skelen til om selskabet nu passer sammen eller om de kender nogen. Faktisk var det sådan at de forskellige damer i gennemsnit kendte en eller to – udover mig – og det har nok ikke været så nemt for alle at kaste sig ud i flokken!

Jeg gjorde lidt ud af præsentationerne for at nyankomne ikke skulle føle sig alt for alene og snakken gik lystigt ret hurtigt, hjulpet på vej af lakridspiber og saftevand!

Derudover kom mange langvejsfra. Vi snakker flere timer, og broer og gebyr og hvad ved jeg!

Jeg havde ikke forlangt udklædning, men en del ankom i de flotteste pirat-outfit jeg længe har set, blære-fastelavn go home!

Selv havde jeg fundet min Sørøver Sally bluse i en genbrugsbutik og med mit strittende lyse hår og en sørøverhat var min forklædning fuldendt!

Og så skulle vi på skattejagt.

Jeg havde ingen anelse om hvordan det ville foregå eller hvad vi skulle, men vi startede med at få udleveret et kort, et par instrukser og dernæst med at gå en lille tur ned til købmanden for at få næste ledetråd.

Dernede var der bare den lille detalje at vi skulle synge for at få udleveret vores ledetråd.

Glups..

Men altså, vi fik hostet af, og startede med et par sørøversange. Alt imens et par skrækslagne kunder forlod butikken i løb!

Tilbage igen og flere ledetråde blev udleveret. Vi blev sendt hid og did i landsbyen, skulle fange flyve(lakrids)fisk med munden og hænderne på ryggen. Fiskestangen hvorpå fiskene var sat fast med grøn uldtråd, blev styret af Gårdmand Bjørn som morede sig kosteligt med at hive fiskene op ligesom vi skulle til at sætte tænderne i dem. Men vi fik alle en fisk og en hel del grønt uldgarn, men fibre skulle være så sundt!

Vi skulle kravle halvvejs op på taget for at fange andre spor, slås med de vilde horder fra nord (det var trekløveret – idet deres fjerdemand stadig sad oppe på taget med sin fiskestang)

Det endte bag min mors drivhus og vi fandt skatten i en kompostbunke. Skatten var min oldemors syskrin fyldt med Piratos, Sorte diamanter, guldmønter og guldbarer!

En helt igennem herlig skat, som blev delvist fortæret på vej hjem igen!

Hvor er det skønt at være tosset i flok!

Hjemme igen kunne vi sætte os omkring et børnefødselsdagsbord, med saftevand, boller, minilagkager og en masse slik!

Retfærdigvis skal det siges at jeg også havde indkøbt en ananas, en bakke jordbær, vindruer og clementiner. At de aldrig nåede frem til sukkerorgiet på bordet skyldes kun at jeg havde glemt deres eksistens.. Men jeg har skam nydt både jordbær og vindruer her til morgen!

Så meget for sundhed..

Men til sidst kom brunsvigerkagekonen ind med 43 lys i, og klap for øjet!

Gaver fik jeg i læssevis. Mind mig om at jeg også fejrer fødselsdag til næste år, da det var en meget givtig affære!

Jeg havde en helt igennem fantastisk forrygende fænomenal dag som gør mig glad helt ned i maven, en følelse der kan holde sig, i hvert fald til en gang i februar!

Og sidst, men ikke mindst, vil jeg tale om vejret.

Selvom der nogle steder var regn, så regnede det ikke på os, og mens jeg åbnede gaver gik solen ned i et brag af lyserødt og orange!

Så kom ikke – aldrig nogensinde mere – og sig at november er kedelig!

Hurra og tillykke til maarj!

Jeg har fødselsdag lige nu!

Hurra for det! Min plads vil se sådan ud – jeg smugkiggede da Prinsessen dækkede bordet. Jeg så desværre ingen gaver.. Jeg er dog overbevist om at det er en finte!

Og om lidt ankommer 12 helt fantastiske veninder til Søløver-Rav-Sally-Party!

Måtte I alle få en ligeså fantastisk søndag som jeg får!

 

Humørforladt voksenliv?

Selvom man bliver 43, så er det altså ikke ensbetydende med, at ens lyst til at blive fejret, og have sjov og ballade på sin fødselsdag, forsvinder som chokoladekiks fra køkkenskabet.

Eller sådan har jeg det.

Jeg glæder mig til min fødselsdag om et par uger, jeg vil gerne have gaver og overraskelser og bare generel hyggen omkring mig.

Men når man når lidt op i alderen, virker som om det kun er legitimt at fejre fødselsdag, når man fylder rundt.

Jeg synes bare at fornøjelsen er en anelse begrænset. For hvor sjovt er det at fejre de der runde dage, når det eneste konkrete der sker er, at man pludselig bliver et helt årti ældre på en enkelt dag.

Gaverne er flasker med flydende indhold af meget variabel kvalitet, et hav af blomster – som regel nok til at dække den lokale kirkegård to gange – og så den eneste formildende ting: chokolade. Men selv chokoladen kan være middelmådig.

Men når chokoladen er ædt, nogen gange på trods, og man har konstateret de ekstra kilo som også fulgte med lige netop den gave, så kan man tit se tilbage på dage som bare ikke var særligt sjove. Hektiske og ikke specielt morsomme fordi der skulle være plads til alle, også tante Oda og fætter Kenneth.

Jeg synes jo bare at fødselsdage ikke nødvendigvis behøver være kedelige, og det kan også gøres uden at man ligefrem behøver holde kæmpefest. Men springet mellem stor festivitas med bulder og brag omkring de runde dage, og så et antiklimaks af en fødselsdage der bare smuldrer og bliver til ingenting på en grå hverdag, er bare for stort.

Det vidste jeg jo godt.

Men jo mere jeg tænkte over det i år, jo mindre havde jeg lyst til sådan en trist og uinteressant fødselsdag, uden Fiona til at sætte lidt fest i gaden.

Dertil kommer at jeg jo også synes det er en mors ansvar at lave en temafest for sine børn.

Hvilket jeg meddelte min mor. (LIDT i spøg.. men ikke ret meget. Faktisk meget lidt.)

Hun grinte heldigvis og tog det derefter meget alvorligt. Hun havde dog ikke grund til at spekulere over hvilket tema der skulle bruges ret længe.

Da jeg var lille – før jeg blev ABBAfan – havde jeg nemlig kun én eneste heltinde!

Jeg går ud fra at man kan tilskrive den noget anderledes udtale af navnet, min ret unge alder: Søløver-Rav-Sally!

Men det resulterede i at jeg nu snart kan holde en rigtig sørøverfest med skattejagt, brunsvigerkone, boller og kakao!

Tak mor!

Og der skal slik på bollerne!

HURRA!

Findes der noget bedre end at kunne forkæle en veninde?

Nej vel?

Det er simpelthen intet mindre end fantastisk at lave en veninde-hygge-dag for at fejre en god venindes fødselsdag. Det behøver ikke koste alverden, det kan bare være en lille surprise-picnic et kønt sted eller man kan bage en kage. Eller strikke en karklud.

Hvis man har lidt mere at rutte med, kan man give hende en tur hos en massør, eller en ansigtsbehandling og slutte af med frokost i byen.

Der er mange måder man kan fortælle sine veninder at man holder meget af dem. Man skal bare huske at gøre det!

Det er jo ikke sikkert at man til daglig får det udtrykt på sådan en måde at det bliver forstået.

I dag er det Lenes fødselsdag – vældigt uinteressant for jer – og derfor en kærkommen undskyldning for at forkæle hende lidt. Det vil jeg – og resten af familien – gøre!

Men så tænkte jeg at I passende kunne gøre lidt ekstra for jeres veninder idag!

Bare fordi!

Older posts