• ···

Ventetid

Der er forskellige slags ventetider.

Der er de søde ventetider. De tager som regel ni måneder, eller 24 dage – subsidiært et tilsvarende antal dage før en fødselsdag – og så kommer det fantastiske man har ventet på.

Så er der de der vente på afslag-ventetider. Eller vente på at få at vide du har tabt en konkurrence.

Men så er der en anden slags ventetid. Man skal vente på at få at vide om den knude der var lige der… om den nu var enten ikke eksisterende, bare dum eller helt ufattelig modbydelig.

Og det er en ganske forfærdelig ventetid.

Og så bliver man en anelse sær i knolden, og forestiller sig alt muligt. Og overdramatiserer en hel masse og kan slet ikke holde fokus.

Og så var der jo nogle kvinder ude i verden. Som gjorde hvad de kunne for at forsøde ventetiden… Og var der når man selv synes man er for meget. Og sende tanker og søde ord.

Ja, det er jer jeg snakker om:, Jessica, Trine, Helene, Mette, Athena, Laura, Jeanette, Lisbeth og Birgitte.

Uden jer havde jeg ikke overlevet mentalt indtil jeg fik min dom, som var bare en lille bitte smule dum, men slet ikke modbydelig!

Jeg blev båret igennem noget der lige var lidt svært, og lyttet til og opmuntret og bare holdt om og af af stærke og dejlige og søde kvinder.

Så TAK!!

Man burde faktisk kunne få veninder på recept. Sådan efter behov.

I hvert fald sådan nogle som mine!

 

Going pink

I dag er det den officielle brystkræftdag.

Lyserød Lørdag!!

Jeg synes der skal mere fokus på sygdommen, jeg synes også der skal screenes tidligere, forskes mere, så der i sidste ende bliver større overlevelseschancer for alle som bliver diagnosticerede.

En ud af 9 kvinder i Danmark bliver ramt af brystkræft og det er den kræftsygdom som kvinder oftest får.

Som en kær ven skrev forleden: “Det er jo ikke sjovt at være med til. Det er ikke en klub jeg ligefrem ønskede at være med i.”

Så nej, det skal ikke fejres, men det skal ses og høres og overleves.

En af måderne man kan hjælpe til på er ved at give tid eller penge til forskning, behandling og screening. Der er stadig alt for mange som får brystkræft og hvis det ikke bliver opdaget i tide, eller behandlet korrekt kan det være fatalt.

Så støt brysterne – alt hvad du kan.

Det er svært at huske på at støtte eller være opmærksom, hvis man ikke kender en som har fået diagnosen, eller selv har været der, og derfor er der lavet mærkedage hvor man kan blive mindet om at støtte denne sag.

Jeg synes at det er en sød idé at man ikke bare giver penge, men at man køber en bluse, et armbånd eller noget andet som man kan bære og på den måde husker på at der skal ske mere endnu!

Til alle de kreative sjæle rundt omkring – jeg ved I er derude – er der følgende sjove links til hjemmelavede ting man kan lave, og enten sende eller også give til sin veninde, kollega, mor, søster eller datter og på den måde hjælpe til.

Du kan lave en smart pude som kan mindske smerter efter en brystoperation!

Du kan strikke huer til folk som har mistet håret efter kemo! Eller købe en og forære til en som har mistet håret.

Jeg tror det vigtigste er at være opmærksom også på denne sygdom, fordi den er så udbredt og fordi den kan ramme alle kvinder – også mig… Og dig?

 

 

Hvad er det med oktober?

Jeg har investeret i – som hvert år – et lyserødt armbånd og en T-shirt. Fordi jeg støtter nemlig også brysterne!

Men hvorfor er det lige at det hele skal foregå i oktober?

Hvor jeg end vender mig hen får jeg mærkesager smidt i hovedet.

Gad vide hvorfor oktober er blevet til en officiel (sæt-selv-ind)måned. Hvad er det som gør at oktober skal fratages alt frivilligt initiativ?

Forstå mig ret, jeg synes det er vigtigt med anti-alt-muligt kampagner, det er noble tanker og ædle hensigter.

Men hvorfor skal det hele foregå i oktober? Er det sådan at vi ikke har andet at tage os til i denne måned?

Jeg synes i hvert fald det er mærkeligt, at man bliver gjort opmærksom med alle mulige mærkesager lige i oktober. Man burde vel være meget opmærksom på både brystkræft, mobning og alt det andet, hele året rundt og ikke kun i oktober.