• ···

Diktator..

Jeg savner faktisk at være præsident.

Egentlig.

Jeg måtte bestemme, og blev hørt når jeg sagde noget og der blev regnet med mine meninger.

Det står lidt sløjt til med det, lige pt.

Ikke alene på hjemmefronten, hvor jeg måske nok kunne ønske mig at mine børn var lidt mere autoritetstro indimellem. Især når jeg sagde noget, som jeg gerne ville have de skulle gøre.

Såsom at undlade en så effektiv øjenbrynsplukning at man kunne forveksles med Far til fire – den originale og eneste rigtige – eller lade være med at tage sommersko på midt om vinteren, når man i øvrigt har et par pæne – dyre – selvvalgte vinterstøvler stående i skabet.

Men sådan er det nu også ude i verden.

Der er ingen – ikke ret mange i hvert fald – som lytter til mine glimrende idéer om tiltag og forbedringer i dagligdagen.

Jeg bad for eksempel om at få flyttet nytårsaften, men gad nogen lytte? Nej. Jeg ved godt jeg fik jobbet alligevel, men det vidste jeg jo ikke den mandag.

Og så er der nyhederne.

Måske skulle jeg bare helt og holdent lade være med at læse nyheder mere. Selvom det meste er sikkert løgn alligevel, harmes jeg voldsomt over både det ene og det andet.

Nu sådan noget som folk der bliver straffet for noget der er enten ulovligt eller dumt. Og som så brokker sig over at der findes noget så uretfærdigt som konsekvens.

Folk skulle måske have tænkt sig om før de gjorde tåbelige, farlige og ulovlige ting. Men lytter man til mig?

Næ…

Så jeg synes man skulle vælge mig til Præsident.

NU.

Så vi kan få orden på tingene.

Og få nogle mænd til at fatte at… Såfremt man har kalorius for langt frem og går i seng med en kvinde man ikke kender ret godt, så tager man kondom på hvis man ikke vil have børn eller risikere kønssygdomme, og ellers må man indstille sig på at investere både penge og tid i en 18-20 år, såfremt kvinden bliver gravid og vælger at beholde barnet.

Valget tages nemlig FØR graviditeten.

Og så ville jeg bare finde et vilkårligt billede, da jeg ikke lige har den slags liggende i arkivet, og da det er længe siden der har været billede på, og faldt så over det nyeste dogmebillede:

Det er uden tvivl taget af Gårdmand Bjørn – han er afsløret af gardin og minicomputer – og så vidt jeg kan se er han er ved at skype med Emma fra Normandiet, så på en måde kan man sige at ovenstående måske en dag bliver relevant også for dem!

Og netop derfor får mine børn en farlig fin “lovebox” fuld af nydelige kondomer af god kvalitet, til deres 15 års fødselsdag.

Så skidt med om de lytter til alt det andet jeg kræver mellem år og dag, bare denne her fiser ind… Men sig det ikke til dem!

….gggnnnnnn

av.

av for ind i hede hule helvedes forgård.

Ja, og jeg undskylder på forhånd sarte sjæle der ikke kan klare slige detaljer. Og ja – dette er også et indlæg uden billeder.

Sagen er den, at det ikke alene er dumt at sætte et hygiejnebind omvendt på.

Med tapestriben opad.

Det gør også uforholdsmæssigt ondt.

I hvert fald når det skal af igen.

“Brasiliansk voksning” får en helt ny dimension.

Le corbeau.

Det betyder kragen.

På fransk – men det havde I jo godt set – I er ikke til at narre!

Jeg har ingen billeder af krager. Derfor et andet normansk dyr med fjer på..

Men altså, historien om kragen, er ikke en fabel af La Fontaine, men derimod en frygtelig – og sandfærdig – historie om anonyme breve, der blev sendt til en hel by i Frankrig fra 1917 og som først sluttede i 1922 da de endelig mente at have fundet den skyldige.

I de mellemliggende år gennemsyrede “le corbeau” denne by med mistro til alt og alle. Det var en grum historie og skete for længe siden, men faktisk er det ikke spor passé.

Der er nemlig opstået modbydelige sider i diverse sociale medier, senest her i nærheden, hvor børn og unge bliver hængt ud, med navns nævnelse, og beskyldt for det ene og det andet. Det er børn og unge i firkløverets omgangskreds det går ud over og – muligvis – endda også som har forfattet de anonyme skrivelser.

Da jeg hørte om det, samlede jeg mine tropper og fik fortalt dem, hvad jeg mente om den slags.

Det vidste de nu godt, men jeg syntes ikke de ville tage skade af en genopfriskelse.

Altså…

Der er mobbeofferet.

Så er der mobberne.

Og så er der den store grå masse, det umælende publikum, som stiltiende accepterer mobningen, ved intet at gøre.

At sige deres opførsel er forkert, vil falde for banalitetsgrænsen, men der er ikke desto mindre rigtigt mange mennesker, både børn og voksne, som ikke helt har fattet den fulde betydning af tavsheden.

På dette tidspunkt havde jeg nemlig, i hvert fald to teenagere, som en lille smule utålmodigt sukkede og sagde: “jajajajajaaaaaa det ved vi godt, hvorfor skal vi…”

Og jeg forspilte ikke chancen til at støve deres hjerner lidt af: At tage afstand fra andres dårlige opførsel betyder at man siger fra, at man åbent siger: “NEJ – dette vil jeg ikke være med til.”

I dette tilfælde betyder det, at man ikke “synes om” eller er “venner” med på facebook. At man ignorerer disse, så tydeligt mindre begavede, menneskers trang til sensation. Og ikke tager til genmæle på de anonyme sider.

Men derimod henvender sig til forældre, lærere, SSPkonsulenter, andre voksne man kan stole på og måske endda til politiet, for at stoppe det.

Der er nemlig stor forskel på ytringsfrihed og injurier.

Alle har lov til at have deres mening, samt give udtryk for den, sålænge det ikke skader andre. Verbalt eller fysisk.

Til spørgsmålet på hvorfor jeg nu fortalte dem det, når de godt vidste det, og i øvrigt hverken var nævnt eller havde deltaget i disse uhyrligheder, kunne jeg kun svare, at hvis de læste beskederne, videregav dem, eller trykkede “like” på facebook, så var de ikke et hak bedre, end de anonyme forfattere.

Og at ligesom vi har lært dem at sige “goddag-farvel” “tak for mad” og “be’ om” da de var små, så fortsætter vi med at vise dem hvordan man prøver at blive et socialt velfungerende menneske, et omsorgsfuldt menneske, et godt menneske om I vil, som kender forskel på godt og ondt.

Og det er blandt andet ved at turde stå frem, og sige fra.

Heldigvis fik jeg dagen efter også skolens – omend ufrivillige – opbakning, idet der på vores intranet – ligesom de andre skoler i området – blev udsendt en kraftig afstandtagen til hvad der foregår i den nærliggende stad på dette plan.

Det var skønt at se at skolen har taget stillling, at kunne vise vores unge at vi er flere der synes at DETTE her, det er forkert og ikke acceptabelt.

Dette indlæg kan nok ikke undgå at virke kvalmende helligt, og jeg beklager inderligt, men jeg kom helt op i det røde felt. Det er meget muligt at mine børn, eller jeg selv, ikke skal frelse verden, men hvis der var flere der turde tage ansvar generelt, så ville verden være et bedre sted at være, også for de svage.

Og her er det så at min sure bøvs kommer rullende: for hvor POKKER er deres forældre henne?

Hvorfor ved de børn ikke at det er forkert – for slet ikke at tale om det strafbare – at skrive anonyme, og mere eller mindre sandfærdige, ting om andre mennesker, uden deres samtykke?

Og hvis de ved det er forkert, hvorfor får de så ikke besked på at lukke og slukke omgående, samt overbringe en undskyldning til de forurettede?

Jeg fatter det ikke.

Det gør jeg ikke.

Og Bøøøøøvs

Ja, nu kan det simpelthen ikke være anderledes, der lægges an til en bøvs. Men jeg advarede jer på Facebook i går aftes.

En af de sure.

En af dem som trækker mavesyre og ender med et surt opstød.

Som kommer her:

Et fjols har forarget 99 % af Danmarks befolkning ved at være allergisk overfor at skulle vente ved en lygte.

Den sidste procent, der lige i disse dage ikke kaster op over denne ungersvends noget lamme udtalelser, dækker nok over mennesker som gør ligeså.

Det er, hvad det er.

Der er dumt og desværre er der hverken resourcer eller mandskab nok til at mandsopdække den slags mennesker, der er født med et helt fladt encefalogram.

(encefalografi, (gr. encefalo- + -grafi), undersøgelse af hjernen ved røntgenfotografering, efter at der er indblæst luft i hjernens hulheder.)

Der er nok flere lufthuller end hjernemasse.

Desværre. Som sagt. For det koster jævnligt menneskeliv. Og ikke kun deres egne.

Men altså.

Det som afstedkommer mit sure opstød lige nu, er ikke så meget ham og hans artsfæller, selvom de ved Gud ikke er til at klappe af, men det er derimod alle de selvretfærdige bilister, der tror sig bedre end dem. Og brokker sig over dem på net-debat-sider.

Er I klar over hvor mange der kører virkeligt råddent i det ganske danske land?

Sådan helt almindelige mennesker, med familie, job og ansvar, som heller ikke gider vente, eller køre bare fem minutter før?

Som ikke gider overholde de 40-50-60 km/t der er foreskrevet på et givent sted?

Er I klar over hvor mange gange om ugen (!!!) jeg, ofte med børn i bilen, bliver overhalet på steder hvor det er så forbudt, at såfremt der stod en betjent eller tre, ville de overhalende i løbet af ingen tid få deres kørekort forvandlet til et gækkebrev?

På et langt stykke, igennem og imellem fire små landsbyer, er der en hastighedsbegrænsning på mellem 50 og 60 km/t.

Det er der fordi der er en masse landsbyer hvor man alligevel kun må køre 50, der er skoler hvor en masse små mennesker skal kunne færdes i sikkerhed, der er også en del landbrugsmaskiner som ikke kører så stærkt, derfor er der denne begrænsning, sådan lige for at passe lidt på os alle sammen.

Denne begrænsning finder mange mennesker yderst provokerende og de kører som det passer dem. Også dem som selv bor her.

Efter devisen: “Jo, men sidste år var det 70.”

Så de overhaler med brask og meget bram, inde midt i en landsby, gerne venstre om hellet, hvorpå jeg så syv minutter senere kan holde bag dem, ved lyskrydset inde i storbyen.

Gad vide hvad de troede de vandt ved det?

Her kunne jeg godt sige noget rigtigt grimt, såsom røvhuller, men det gør jeg ikke, for jeg er et pænt menneske.

Jeg kunne også blæse det lange lys lige i nakken på dem.. Men det gør jeg heller ikke.. ret tit i hvert fald.

I foregårs, i går og i dag havde jeg ærinde i storbyen. Og der er blevet repareret asfalt her før frosten sætter ind – Tak Curt – hvilket medfører en del irriterende småsten på kørebanen.

Og derfor er hastigheden nedsat fra 80 til 40. Nemt at se. Nemt at forstå.

Bliver det overholdt?

Det vil jeg helt undlade at svare på, men jeg sværger, jeg har den inderligste lyst til at køre turen, sætte et barn til at styre et kamera og så ellers spamme diverse aviser med billeddokumentation, så lokale herrer OG damer, kunne se sig selv og deres nummerplade blæst ud på forsiden, blot fordi de finder det for svært at køre det de skulle.

For de som kører råddent, er ikke alle sammen invånere i Gjellerupparken, Vollsmose eller Tingbjerg.

De er også her fra.

Jeg siger det bare.

Det var så dagens bøvs. Jeg ønsker alle en behagelig onsdag.

Forbindelse?? Hallo er der nogen??

Findes der noget mere irriterende end når ens internetforbindelse får dårlig mave?

Nej vel?

Det er en af de ting som kan få mig helt og aldeles op i det røde felt.

Hysterisk nedsmeltning. Og så på en mandag..

Det sker også, af uransagelige årsager, udelukkende på yderst kritiske tidspunkter, som når man står op tidligt mandag morgen for at få online hjælp med en ansøgning..

Så er det meget svært at trække vejret roligt, og samtidigt tælle til ti, alt i mens man forgæves prøver at overbevise sig selv om, at det kun er noget materielt, forbigående klumper i strømmen og at det sikkert kommer igen snart.

Hvis ikke det var fordi jeg var så nærig, så havde både TDCboks og computer fået en tur ud gennem vinduet.

Så kan man stirre lidt på skærmen og det lille hjul der løber løbsk i tomgang, for til sidst at meddele at der ingen forbindelse er.

Så genstarter man. To gange..

Slukker for forbindelsen. På kontakten.

Tænder igen.

Konstaterer at det virker fint inde i stuen på en iPad.

Men computeren er tavs.

Slukker hele lortet. Muligvis på en lidt ublid måde.

Går ud og hælder en kop te op.

Priser sig lykkelig for at ingen andre er oppe – så man kan syde i fred og ro.

Trækker vejret heeeeelt ned i tæerne og går ind og prøver igen.

Hvorpå det virker!

Får taknemmelighedstårer i øjnene og tilgiver TDC, Vorherre og ombudsmanden på stedet.

Længe leve internet!

God mandag!

 

Older posts