• ···
På Christiansborg

Enighed eller fjendskab

Er det efterhånden kommet så langt ud, at alternativet til enighed, hedder fjendskab eller uvenskab for nu at holde det på et mindre teatralsk niveau?

Det er da umodent og tåbeligt at såfremt man ikke er enige, så er man nødvendigvis uvenner og kan ikke tale sammen mere.

Eller?

Er det bare mig som er gammeldags?

Kan man ikke bare acceptere at man har forskellige synspunkter i nogle tilfælde?

Hvorfor er det så svært?

Det er vældigt helligt og politisk korrekt at synes sådan, jeg ved det godt. Men det irriterer mig grænseløst at folk kan blive så hidsige på hinanden, hvis deres holdninger ikke er ens.

At man er fundamentalt uenige i stort set alt, kan naturligvis forekomme og jeg tror ikke jeg nogensinde har hørt eller læst udtalelser, overhovedet, jeg kan være enig med Asmaa om. Nu kender jeg hende ikke og det er muligt at hun er et rart og godt menneske, men vi har intet til fælles.

Derfra og så til at hade hende, er lidt langt.

Jeg ville nok ikke ligefrem opsøge hendes selskab frivilligt, men hade hende, gør jeg ikke.

Jeg kan også sagtens snakke med folk der stemmer på andre partier end dem jeg ville vælge.

Det bliver jeg næsten nødt til, idet jeg ikke aner hvem jeg skulle stemme på hvis det var valg i morgen, men jeg ved nogenlunde hvem jeg i hvert fald ikke ville stemme på.

Jeg tror endda jeg vil gå så langt som til at sige, at jeg ville opføre mig nydeligt såfremt jeg en dag skulle træffe en forhenværende skatteminister, selvom jeg ved Gud ikke synes han er noget at råbe hurra for.

Kunne folk ikke bare begynde at gå efter bolden og ikke efter manden?

I det mindste acceptere at man godt kan have forskellige meninger, uden absolut at skulle hade hinanden.

Eller skal man være en anelse mere moden og fornuftig for at kunne fatte den slags?

   

22

  • Selvfølgelig skal man ikke hade andre bare fordi man har en anden mening, det er for langt ude…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • HØRT! Jeg er nærmest blevet apolitisk fordi jeg har haft mennesker tæt på mig, som ikke kunne håndtere, hvis jeg var uenig politisk med dem, og jeg gad ikke at skulle skændes og diskutere, så jeg holdt min mund.

    Og jeg glæder mig til at du flytter domæne, for nu popper Paris Hilton og Paradise Hotel op hver gang jeg klikker ind til dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kongmor

      Jamen tænk engang? Er det ikke utroligt?

      Jeg er MEGET ked af popuppere!! Det kan jeg ikke se? Måske skulle jeg bare skrive lidt.. på min gamle WP side? hmm

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jamen, hvad kan man sige til det? Andet end at du selvfølgelig har helt ret.
    Politikersnak er meget et spil for galleriet … de kan sable hinanden ned i medierne og næsten få os andre til at frygte, at der er mord i luften.
    Når pressen er væk, er de fleste af dem måske ikke de bedste venner i verden (nogle er faktisk; rent privat), men fuldt ud i stand til at tale sammen og faktisk være enige i mange flere ting, end vi andre helst skulle få indtryk af.
    Det gælder både i kommunal- og i nationalpolitik.
    Privat diskuterer jeg meget sjældent politik. Det sker selvfølgelig alligevel sommetider, men det er lidt lige som religion: jeg har ikke noget imod at afsløre, hvor jeg står, men diskussioner fører alligevel aldrig rigtig til noget, så man kan lige så godt lade være 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kongmor

      Det var nu også mest skrevet som en konstatering.
      Jeg ved godt at politikere vil hinanden: det har Pia fortalt mig for år tilbage!

      Nej nu du siger det så diskuterer jeg vist heller ikke politik eller religion så meget, jeg lytter og tænker “dem om det” Men jeg forventer accepten af mig som menneske selvom jeg har en anden mening.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeps. Det er et spørgsmål om modenhed. Måske også om, at man har hentet en livserfaring og opdyrket en tolerance andre steder end foran TVet. Og så at man tror på, at man selv er værd at elske, selvom man er uenig.. Fuck, det er dybt på en onsdag, Kong Mor 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kongmor

      HELT vildt dybt 😀

      Og lige præcis TV er jeg så enig med dig i. Medier giver et så ensporet syn af mange ting. Frygteligt irriterende!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har meninger om alt … jeg mener faktisk også, at det er sundt at have forskellige meninger, men ligefrem hade andre personer for at have en anden mening er i min verden utopi.

    Desværre er det jo nok sådan med den internet kultur, der er i dag, er det “nemt” at slynge ud, at “jeg hader dig fordi du har en anden mening end jeg”.

    Jeg priser faktisk vores forskelligheder, for hvor ville det blive kedeligt, hvis vi alle var ens og ingen mening havde 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kongmor

      Det er uden tvivl nemmere at komme med en rask bemærkning om at “du er ikke værd at samle på” hvis man har en anden mening. Men hvor er det trist.

      Og ja det ville være alt for kendeligt. Hvem skulle man så brokke sig over?? 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nu er det selvfølgelig lidt sent at komme med det forslag, men du skulle have spurgt ministeren forleden, om man ikke kunne indføre, at man efter hver eneste tv-transmitterede politiske debat brugte de to sidste minutter af udsendelsen på at vise, hvordan politikerne faktisk meget ofte siger pænt farvel til hinanden med håndtryk, dunk på skulderen eller udveksling af dårlige vittigheder. De er jo fint på bølgelængde med hinanden, selv om de ikke er enige politisk. Og det var der måske en enkelt borger eller tre, der kunne have godt af at lære af …

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kongmor

      Det burde man gøre – det ville nok ændre en del i menigmands hjem. Jeg har set det og undrer mig over at det ikke generer dem mere at blive udstillet som dødsfjender.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Selvfølgelig kan man være uenige uden at være uvenner.. Men du har fuldstændig ret, der er mange som tolker uenighed som uvenskab. Jeg har svært ved at forholde mig til at man kan hade mennesker man ikke kender, bare på grund af deres overbevisning.
    For mig siger det mere om dem der hader end om dem som bliver udsat for hadet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • PS. Ved du godt at der dukker popup reklame vindue op, hver gang man går ind på din blog..
      Jeg bliver på din blog fordi det er din.. 🙂 men generelt ville jeg ha’ droppet et site med så mange og store reklamer som der efterhånden er kommet til.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • kongmor

      NEJ det vidste jeg ikke – det var dog forfærdeligt..

      Jeg må vist begynde at skrive lidt på WP igen for jeg bryder mig IKKE om popups.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • kongmor

      Flot sagt! For det er naturligvis det som sker – haderen stempler sig selv mere end den hadede.
      🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er ligesom Ellen nået dertil, hvor jeg af princip ikke diskuterer politik. Jeg orker det på en eller anden måde ikke. Nogle gange tænker jeg, at det er fordi jeg er ved at blive gammel, men jeg har bare indset, at jeg ikke kan flytte på andre menneskers holdninger, og at jeg heller ikke er så meget for at flytte på mine egne holdninger.

    Jeg ved heller ikke hvem jeg ville stemme på, hvis der var valg i morgen, men jeg ved bestemt godt, hvem jeg ikke ville stemme på.

    Hvad afføder for resten dit indlæg? Jeg får fornemmelsen af, at jeg har været lidt uden for nyhedsstrømmen lidt for længe – og det lever jeg så mænd rigtig fint med, men alligevel har du gjort mig nysgerrig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kongmor

      … hvad der afføder det.. Øhh 😀
      Det var en meget gammel gemt overskrift. Sikkert noget der har oprørt mig men som jeg lykkeligt har glemt alt om nu 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi er så enige. Mere er der vel ikke at sige om den sag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak for det, du skriver. Her forleden brokkede jeg mig over grækenland, og da fik jeg at vide, at jeg var kynisk. Da tænkte jeg nøjagtig det samme.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Altså, jeg er ganske enig med dig. Og af princip hader jeg ikke folk fordi de har en anden holdning end mig. Men… lige netop med hensyn til politik synes jeg faktisk godt det kan være svært altid at leve op til det princip. Fordi det handler om menneskers liv. Jeg kan virkelig have svært ved at forstå hvordan man kan stå inde for en politik, der – efter min mening – ødelægger andre menneskers liv, og så kan det ind i mellem være svært at skille menneske og politik ad – især når det er én man ikke kender personligt. Jeg gør dog altid mit bedste.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På Christiansborg