• ···

Vilje..

Når man vil noget… så gælder ingen undskyldninger.

Som sjovt nok altid er dårlige.

Så når jeg vil forbedre konditionen og den daglige sportsudøvelse åbenbart ikke er nok, så må jeg jo hoppe på min egen spinningcykel.

Jeg er nemlig så heldig at have en sådan stående på matriklen.

Men…

Den står et sted hvor der er koldt især i disse dage.

Meget koldt.

Helt afsindigt koldt.

Så koldt at jeg kan se min egen ånde. Og bliver nødt til at have vanter på derude.

– men jeg får så god en kondition at I tror det er løgn.

Og det var jo det som var meningen!

Permafrost

Det er koldt i andedammen pt.

Det kan ikke have forbigået nogen. Ikke ret mange i hvert fald.

Pissehamrende koldt.

Altså udenfor.

Inde nyder jeg gulvvarme og brændeovn uhæmmet. Og hul i CO2!

Og da jeg nyder mine sidste feriedage, inden jeg starter på job, er der virkelig ingen grund til at jeg skal ud og føjte mens det stadig er mørkt og meget koldt. Men i denne uge ser virkeligheden ganske anderledes ud.

Jeg skal nemlig i allerhøjeste grad ud i både mørket og kulden. For at fragte børn til store uddannelsessteder, for at de kan danne sig et overblik over deres muligheder senere i livet og efter niende klasse.

De skal være der klokken 8. Og det er langt væk.

Det er lige tidligt nok synes jeg, men hvad, jeg er da ikke den der brokker sig…

Kører bare artigt fra møllen og til de store steder. Og der skal samles flere op undervejs. Men jeg slipper så for at hente.

Så jeg var tidligt på færde. Og tog det ellers forholdsvist roligt. Mens jeg skrabede isen af. Officielt altså.

Uofficielt kan det godt være der kom nogle høje lyde ud gennem min mund, men det var først da jeg i 20 minutter havde skrabet sne og is og permafrost af det røde lyn, og derpå satte mig ind i det – lynet altså – kun for at undre mig over jeg intet kunne se ud af den forrude, jeg netop havde skrabet fri for is.

Det var så der de høje lyde kom ind i billedet. Det viste sig nemlig at der også var is på indersiden af det røde lyns forrude.

Det er ikke i orden.

Er I klar over hvor besværligt det er at skrabe is af indersiden?

Og hvor meget det sviner?

Og efterfølgende drypper ned?

Så mine bukser så ud som om de havde fået mæslinger uden farve.

Og det var ærligt talt lidt koldt.

Ej men altså… Is inde i bilen. Noget må være utæt.

Vil godt have en garage. Subsidiært tøvejr.

Faktisk helst tøvejr.

Nye tider

For 8 måneder siden kom jeg under Bloggers Delight paraplyen!

Jeg syntes det var et spændende tiltag og med til at forbedre bloggeres forhold. Man bliver kontaktet af mange mærkelige typer som vil udnytte ens berøringsflade.

Derfor virker det mere fordelagtigt at være mange bloggere sammen.

Desværre virker det vist mest for mode og skønhedsbloggere, og ikke så meget for ældre sure damer som jeg, der hverken er moderne eller noget, så jeg vil til sommer stoppe hos Bloggers og naturligvis fortsætte på Kongmor.dk som er mit eget domæne.

Alt hvad der var at finde hos “kongmorsverden.wordpress.com” kommer også med, så det bliver ganske som det plejer, ord der vælter ud, billeder af dette og hint, blot uden reklamer.

Men der er naturligvis noget tid til.

Er dog sikker på at sommeren kommer hurtigt i år!

 

 

Enighed eller fjendskab

Er det efterhånden kommet så langt ud, at alternativet til enighed, hedder fjendskab eller uvenskab for nu at holde det på et mindre teatralsk niveau?

Det er da umodent og tåbeligt at såfremt man ikke er enige, så er man nødvendigvis uvenner og kan ikke tale sammen mere.

Eller?

Er det bare mig som er gammeldags?

Kan man ikke bare acceptere at man har forskellige synspunkter i nogle tilfælde?

Hvorfor er det så svært?

Det er vældigt helligt og politisk korrekt at synes sådan, jeg ved det godt. Men det irriterer mig grænseløst at folk kan blive så hidsige på hinanden, hvis deres holdninger ikke er ens.

At man er fundamentalt uenige i stort set alt, kan naturligvis forekomme og jeg tror ikke jeg nogensinde har hørt eller læst udtalelser, overhovedet, jeg kan være enig med Asmaa om. Nu kender jeg hende ikke og det er muligt at hun er et rart og godt menneske, men vi har intet til fælles.

Derfra og så til at hade hende, er lidt langt.

Jeg ville nok ikke ligefrem opsøge hendes selskab frivilligt, men hade hende, gør jeg ikke.

Jeg kan også sagtens snakke med folk der stemmer på andre partier end dem jeg ville vælge.

Det bliver jeg næsten nødt til, idet jeg ikke aner hvem jeg skulle stemme på hvis det var valg i morgen, men jeg ved nogenlunde hvem jeg i hvert fald ikke ville stemme på.

Jeg tror endda jeg vil gå så langt som til at sige, at jeg ville opføre mig nydeligt såfremt jeg en dag skulle træffe en forhenværende skatteminister, selvom jeg ved Gud ikke synes han er noget at råbe hurra for.

Kunne folk ikke bare begynde at gå efter bolden og ikke efter manden?

I det mindste acceptere at man godt kan have forskellige meninger, uden absolut at skulle hade hinanden.

Eller skal man være en anelse mere moden og fornuftig for at kunne fatte den slags?

På Christiansborg

Nej, jeg blev hverken præsident eller konge.

Og da skuffelsen over disse to så store mangler i dagens program havde lagt sig, nød jeg – og firkløveret – besøget hos vores handelsminister, trods blåt mærke og diverse piner her og der.

Altså…

Der var ministeren, firkløveret og så mig!

Helt enormt spændende!

Vi fik endda prøvet den der morsomme hoppeelevator. Schyyy!

Der var stor og en anelse hvinende fryd at spore hos firkløveret da de skulle kaste sig ombord – to og to – for at blive fragtet op i den hellige folketingssal.

Holger talte derinde. Om noget, jeg ikke fik fat i, jeg hørte nemlig ikke efter, da min opmærksomhed var rettet mod hvad Pia hviskede imens. Og formanden stod og luftede noget ged. Men jeg kender godt hans ged, han har nemlig også sommerhus ved siden af os!

Nogle gymnasieelever stirrede muggent på os, da vi prøvede alt det sjove og undlod det som måske var knap så sjovt.

Men sådan er det at kende de kendte!

Nu vi snakker om kendte, så har jeg forresten og så fået Fetterleins mobilnummer. Ikke at jeg nogensinde ville bruge det, men jeg har fået det! Ved en fejltagelse godt nok. Fordi nogen ikke er helt skrappe til det med at “svar” eller “svar alle” på fælles mails.

Ikke desto mindre har jeg nu Fetterleins nummer!

Nå, det var et sidespring… eller NEJ det var så slet ikke – men i hvert fald

Jeg har fået rørt ved en minister og set grundloven.

Den vigtigste.

Den fra 1915. Og kunne med stor undren ikke finde en eneste kvinde på meleriet af forsamlingen omkring Grundloven af 1915. Lidt trist synes jeg nok.

For der hænger ellers mange mænd sådan rundt omkring.

Og lige knapt så mange kvinder.

Jeg synes måske også, at en ligestillingsminister burde være en kvinde; så kunne en anden i øvrigt nøjes med at holde sig til sine bøger, men sådan er der så meget.

Vores dag var utrolig spændende, og da der ikke var andre på rundturen end os, hørte firkløveret efter!

Selv Gårdmand Bjørn har nu helt styr på hvorfor vi ikke lige med et fingerknips kan modernisere, den efterhånden noget forældede Grundlov.

Jeg er endnu en smule benovet over at en minister vil prioritere at hive tid ud af sin kalender for at vise os rundt på Borgen.

Older posts