• ···

Slutningen?

Jorden gik under?

Er vi her endnu?

Det var et af den slags indlæg jeg først turde skrive nu bagefter. For hvis nu. Man må jo hellere være på den sikre side.

Men de løb nok bare tør for redskaber. De der Mayaer.

Jeg er her i hvert fald endnu!

Jeg skal ikke desto mindre, bare se 10 minutter af “The Road” eller af “The book of Eli” for at forestille mig hvordan det måske vil være bagefter. Og så ved jeg ærligt talt ikke om jeg har lyst til at være her. Og ja, jeg ved godt det er film. Men det er nok ikke ret langt fra sandheden.

Men det blev jul nu i år og det er jul lige nu!

Det er for øvrigt vanvittigt irriterende at folk tror julen slutter med juleaften. Næ den starter juleaften. Og varer længe.

Nej, det er ikke sådan at jeg tror julen varer til påske, men som et minimum til Helligtrekonger d. 6. januar.

Alt det andet var bare optakter. Til mad, lys, hygge og gaver!

Som vi så kan stornyde nu.

Mens vi venter på den næste dommedagsprofeti.

Rigtig glædelig jul

Det skal ikke være nogen hemmelighed, jeg elsker julen og al dens gerninger!

Jeg nyder og har ikke tid til blog og den slags – vi ses om lidt!

Jeg har nydt min kalkun, flæskesteg, medisterpølse, smørstegte bønner med mandler, waldorfsalat, rødkål, brunede kartofler, hvide kartofler og sauce ved dette bord.

Og senere skal vi nyde ris à l’amande og småkager – og denne sag:

Og så vil jeg gå ind og fræse omkring mit juletræ og åbne gaver!

Håber I hygger jer ligeså meget!

 

Min glorie er for lille!

Så bliver jeg ikke kvalt af den hvis den skvatter ned om halsen på mig! Smart ikk’?

Men sagen er at jeg er klar til jul.

Ikke helt færdig med alle småkager, men det går planmæssigt. Jeg har uddelegeret – en helt ny fornemmelse – og skal lave mindre end jeg plejer.

Jeg kan mærke at roen sænker sig, at hyggen indfinder sig. Jeg har haft besøg, og nye besøg lægger an til landing.

Og jeg G L Æ D E R mig!!

 

 

 

Ej men altså, nu igen?

Endnu engang skal jeg ud og proklamere at jeg ikke er perfekt. Faktisk burde dette indlæg hedde Perfekt#3, idet vi både har været forbi både #2 og #1.

Forleden sad jeg og snakkede med nogle veninder, og vi kom ind på pandekager. Hvorpå jeg glad meddelte at vi fik pandekager til aftensmad – om ikke hver søndag – så meget tit.

Pandekager eller vafler. Eller æbleskiver. Eller marmelademadder. I bedste Marmelade-Amalie-stil.

Efter devisen: søndage er grå og dødsyge, og i morgen er det mandag, derfor kan vi ligeså godt spise pandekager for at hygge lidt!

De stirrede på mig som om jeg lige var landet.

“Pandekager med kød i, ikke? Ligesom i Frankrig?” Kom det mistroisk.

“Nej” sagde jeg. “Pandekager med nutella, marmelade, sukker, sirup, is, hvad vi nu har lyst til. Ingen kød, ingen grøntsager”

For vi har naturligvis fået både kød og grøntsager til vores søndagsfrokost.

“Søde pandekager” sagde den ene langsomt “og ingen anden sund aftensmad?”

Jeg nikkede “jeps – søde pandekager i tusindvis og ingen anden aftensmad”

I har set dette billede før, men I tager nok ikke skade af at se det igen. Man tager ikke skade af at gentage pandekager!

Der var stille lidt.

Og så blev der jublet.

Uhæmmet.

Intet mindre.

Ikke af glæde over at mine børn er vildt heldige med deres søndagsaftensmåltider. Næ nej, men derimod over at jeg slet ikke var så perfekt som de troede.

Suk.

Older posts