• ···
Og Bøøøøøvs

Love, regler og så lidt om ændringer.

Nå, i forbindelse med min bøvs i går, så har jeg tænkt videre.

Det handler jo ikke om at være enig i loven. Det er for så vidt underordnet om man er enig eller ej. Men loven skal bare følges.

For det har vi valgt at den skal.

Alt andet ville være anarki og det duer selvsagt ikke når vi har et demokrati. Så må de mere anarkistisk anlagte, købe sig en øde ø og være anarkister der, alene og for sig selv.

Vi andre, i dette forholdsvis civiliserede land, vi er altså nødt til at følge reglerne. Vi har et folkevalgt styre, vi har ret til at give vores mening til kende, ja jeg vil endda gå så langt som til at sige, at vi har pligt til at gøre det. Pligt til at stemme og være en del af fællesskabet.

Man melder sig vel heller ikke ud af landet hvis man er uenig med den vindende regering, uanset hvilken farve den har.

Selvom tanken godt nok er tillokkende..

Faktisk.

Nu sidder jeg ikke inde med den store forkromede sandhed, men da mine egne børn gentagne gange fik ballade for at parkere deres cykler bag ved skolen, i stedet for foran den, måtte jeg jo tage affære.

Jeg forklarede dem at der var en regel. Den regel var: “Alle cykler skal parkeres foran skolen.”

Færdig basta bom.

Mine børns argument for ikke at parkere hvor de skulle, var: “Når vi kommer fra vores landsby, skal vi op ad bakken for at komme hen til vejen som fører hen til skolen. Hvis vi derimod stopper halvvejs oppe på bakken, og drejer fra der, er vi ved bagindgangen. Og bakken er så streng at komme op ad, om morgenen. Derfor vil vi gerne have lov til at parkere cyklerne der.”

Så kunne jeg jo fortælle dem, at bare fordi der var en regel, betød det ikke at det var en fornuftig regel, endsige en gennemtænkt regel.

Men netop fordi det var en regel, så kunne man ikke bare lade være med at adlyde den, blot fordi man var uenig.

Derfor, skulle de gå en anden vej.

I stedet for at være lovløse og få ballade igen og igen for at parkere cyklerne et forbudt sted, skulle de jo allerførst snakke med dem der har bestemt reglen. Argumentere for hvorfor de gerne vil have den ændret. Og bruge fornuft. Og argumenter.

Hvis det ikke hjalp, så skulle de enten snakke med elevrådsrepresentanten i deres klasse, eller selv blive valgt til elevrådet og ad den vej få ændret reglen eller blødt den lidt op. Det ville tage tid, men det var jo op til dem om de syntes det var det værd.

Men indtil da, skulle de følge reglerne og parkere foran skolen.

Og så blandede jeg mig i øvrigt ikke mere i den sag.

Og jeg må med skam melde at jeg faktisk glemte alt om det. Indtil igår.

Det der skete – jeg forhørte mig nemlig – var en form for kompromis. For de børn der kom fra den anden side, fik lov til at stoppe halvvejs og trække igennem skolegården for at parkere det lovlige sted. Skolens argument for ikke at slække på reglen var nemlig at det var for farligt at parkere bagved. Der holdt skolebusser og maskiner og den slags.

Men der kom et kompromis.

Og sådan er det jo også med alt muligt andet. Hvis man vil have ændringer, må man have argumenterne og talegaverne i orden. Gode forbindelser er heller ikke at kimse af, men frem for alt skal man være tålmodig!

Det tager tid at ændre verden, men kan godt lade sig gøre!

Man skal bare gøre det på den rigtige måde!

   

6 kommentarer

  • Det var en god måde at lære dine børn lidt om demokrati – især fordi de kunne se fordelene ved det; at det havde en effekt,
    hvilket det desværre ikke nødvendigvis har altid, og det der med love har gråzoner lige som så meget andet, og kan jeg bøje, så gør jeg det, hvis jeg kan slippe af sted med det. Uden at skade andre, naturligvis – og uden, at du og andre derfor skal tro, at jeg render rundt og er konstant småkriminel … men lidt liguster-revolutionær er man vel …
    En fartgrænse har heller ingen gråzoner, men har man en god revisor, der kan finde huller i fx skattelovgivningen, så skal jeg ikke være den, der standser vedkommende 😉
    Alt er desværre ikke kum sort/hvidt i denne verden, og en gang imellem har jeg godt nok lyst til at melde mig ud af landet 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kongmor

      Lad du bare være Ellen Nielsen – jeg ved godt at du er storforbryder 😀
      Og nej alt er ikke sort hvidt. Afgjort ikke, og jeg vil gerne meldes med ud!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kan kun støtte Ellen i holdningen til regler der er bøjbare, at hvis gode argumenter taler for det så bliver jeg altså osse lidt anarkist (eksempelvis afviser jeg bestemt ikke når min læge og psykolog bliver små-kreative i søgning af tilskud til min fortsatte behandling).

    Men det bedste er altid at prøve at få reglerne ændret for små kreative genveje (en hilsen til skolevejen) gavner kun de få, så det var rigtigt godt at der blev lavet et samlet kompromis for dine børn – og der kan jeg altså sagtens forstå skolens holdning at der ikke skal være cykler på et område med maskiner.. for er der cykler er der børn…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kongmor

      Jeg kan såmænd også godt forstå skolens argument, det kunne mine børn ikke. Derfor måtte jeg jo hjælpe dem nærmere forståelsen men det var ligesom skolen der skulle tage sig af den del så det sev ind. Jeg siger jo så meget!! 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er godt at du lærer dine børn om demokratiets veje og vildveje. Jeg er enig i, at vil de have reglerne ændret må det gå via elevrådet. Selv er jeg oprindeligt uddannet jurist, og som sådan lærer man også, at det gælder om at finde smuthullerne i lovgivningen – og det er måske netop, hvad dine børn har forsøgt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kongmor

      Smuthuller er helt okay.. så længe det ikke går ud over nogen OG man er villig til at tage konsekvenserne 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Og Bøøøøøvs