• ···
Love, regler og så lidt om ændringer.

Dødsyge skolekomedier!

Jeg forbeholder mig ret til at synes at skolekomedier hvori ens eget barn ikke deltager, simpelthen er dødsyge.

Jeg mener, det er jo ikke ligefrem fameskolen mine børn går på.

First Mans tilstedeværelse, til et eller andet sportstræning langt borte, var desuden af livsnødvendig karakter, så han var efter eget udsagn lovligt undskyldt.

Jeg regnede derfor med at den manglende bil ville være argument nok for at undgå skolekomedien udført af 6. klasse. En ære som først vil overgå Gårdmand Bjørn næste år.

Men altså nej. Min søn ville gerne med.

Han stirrede på mig med sine store øjne og, ja kødet er svagt. Så da han henrykt meddelte mig at Jørgen kunne køre os, mod at jeg også holdt styr på Nikolaj, så blev jeg nødt til at sige ja.

Og hvad skete der?

Så såre jeg havde betalt for indgangen – for man skal nemlig også betale for at se andres unger hoppe rundt på en scene – og vi kom ind, forsvandt min søn og hans tro væbner, sammen med vilde horder af andre feststemte drenge og jeg sad mutters alene tilbage på en bæbrun plastikstol, og følte mig ærligt talt en anelse snydt.

Heldigvis er der da i vore dage, mulighed for både at spille Quiz Battle og brokke mig på facebook under en skolekomedie.

Jeg måtte desværre lidt den tort at få skæld ud af Else Marie som brokkede sig over at hver gang hun havde set på mig havde jeg fingereret ved min mobil. Jeg prøvede at forsvare mig med at ingen af mine børn var på scenen, men det overbeviste hende ingenlunde.

Jeg kunne jo ikke så godt sige at jeg fik startet på et blogindlæg om dem alle sammen.

Ret skal være ret, de andres unger spillede ganske udmærket, men det er da bare overhovedet ikke spor spændende når ens eget afkom ikke er på scenen, så man med våde øjne kan mimre: “SE det er min søn” og filme hele seancen med håndholdt kamera, for derpå aldrig at se den igen.

Efter de teatralske udfoldelser var der – som hvert år – sodavandsdiskotek som sluttede kl 22, hvorfor skoledagen idag først starter kl 9 så alle burde have en chance for at være udhvilede.

Jeg havde dog på intet tidspunkt tænkt mig at blive siddende til den meget bitre ende, så efter jeg havde hyggesnakket med Charlotte, Lars og Marianne, samt slubret en meget dårlig, og lunken kop kaffe i mig og egentlig gerne bare ville hjem, så sad jeg først og funderede over hvilken rækkefølge jeg burde gøre tingene.

Finde min søn, med vedhæng, først eller ringe til min chauffør først.

Det er svære overvejelser kan jeg godt fortælle jer.

Hvis man finder sin søn først, skal man sikre sig at han bliver i nærheden når chaufføren ankommer, for ellers kan man storke rundt efter førstnævnte for at indfange ham igen inden sidstnævnte bliver muggen over at være blevet hidkaldt for tidligt.

Jeg har i forgangne år skullet indfange ikke mindre end fire unger efter sådanne aftner, hvor de – høje efter forestillingen samt at have nedsvælget en halv liter sodavand – minder mest om duracellkaniner på speed.

Det kræver sin kvinde at finde én, og gå på jagt efter de resterende, velvidende at finder den første noget bedre at tage sig til, fordamper løftet om at blive stående nagelfast på det punkt hvor jeg efterlod ham, hurtigere end dug i ørkenen.

Da det er svært at binde dem i fuld offentlighed, er det bedst at finde to på samme tid og så få dem til overvåge hinanden, hvilket de så gør med en nidkærhed som fortjener en medalje. Det var dog sjældent jeg var så heldig.

Gudskelov er det en forholdsvis lille skole og der er altid en af de 196 andre elever, der har set de resterende stykker af firkløveret, så man bliver ret hurtigt pejlet ind på deres opholdssted.

Men det var dengang.

Nu er de blevet store og hverken Divaen eller Zorronaldo kunne afse tid til noget så krampagtigt som en skolekomedie uden medvirkende søskende, og da Prinsessen ikke ville med – efter eget udsagn var hun for doven til at tage derover – havde jeg kun Gårdmand Bjørn og Nicolaj med.

Og da Gårdmanden stadig er meget glad for sin telefon, er det forholdsvist nemt at hidkalde ham med en sms eller tre, idet han rent faktisk kigger på sin telefon indimellem.

Men jeg fik sendt en sms til min chauffør og umiddelbart efter, en mere til drengene, som var så hensynsfulde at komme med det samme!

Jeg ved ikke med Nicolaj, men Gårdmand Bjørn gik omgående i seng da vi kom hjem.

Og han må være faldet i søvn med det samme, for da jeg kom op for at sige godnat lå han og sov tungt med et par ternede natbukser på armene og fyrvækeribriller på næsen.

Hvilket stunt han lige havde tænkt sig med den mundering forblev uopklaret.

Og nu har vi efterårsferie lige om lidt!

   

16 kommentarer

  • Her kan jeg så ikke følge dig 😉 jeg elskede skolefesterne, både da jeg selv var barn og da mine børn var små nok til at ville have mig med. De sidste fester fordi det var en kærkommen anledning til at slå sig ned i kafferummet med de andre forældre og få snakket. Så det endte som regel med at det var børnene, der fandt os, når det var tid til at gå hjem 🙂 Men nu var jeg også sulten efter kontakt, så jo kun landmanden til daglig, det var nemlig i de år, at jeg ikke arbejdede som sygeplejerske men fuldtids som landmandskone.
    Håber I får en god efterårsferie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kongmor

      Det er da meget hyggeligt – men jeg foretrækker når mine egne unger er på scenen! 😉
      Og ja det er rart at sludre med de andre, helt sikkert!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • The story of my life. Jeg slipper helst, og vi er nu vokset over sidste akt. Det er sjovt, når egne unger er med. Ellers er fornøjelsen til at måle. Heldigvis overlever vi uden de store men, og ungerne er glade.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Glæd dig til næste år, hvor Gårdmanden spiller med, du vil elske det højt.. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kongmor

      Absolut!! 😉 Jeg vil nyde hvert sekund, samt spamme jer med billeddokumentation! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahaha – du gør mig så glad over, at det er et overstået fænomen for mit vedkommende 😀
    Læs dit eget indlæg om 15 år, og du vil savne de forbaskede skolekomedier …

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kongmor

      Mon dog 😉
      Så har jeg nok børnebørn jeg kan se på i stedet 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hehe, ja godt det er overstået for mit vedkommende og dog..ind imellem savner jeg da nogle af de oplevelser som skolekomedier som ens egne unger deltog i..;-D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kongmor

      Det er skam hyggeligt nok at sludre med de andre. Jeg mener mere de der skuespil med mere eller mindre talentfulde unger – som IKKE er mine 😉 Det er lidt kedeligt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Altså, der er jo ingen tvivl om, at de andres børn ikke har samme grad af talent som eget afkom 😉 Sidst, jeg var til skolefest, var konceptet blevet ændret, så kun ungerne skulle se teaterstykke, mens forældrene kunne sludre over kaffe og kage ‘hjemme’ i klassen. Det var hyggeligt – fordi det var de ‘rigtige’ forældre, der kom …

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kongmor

      Hvor har du ret!! 😉
      Og sikke en god ide at gøre det sådan. Det tror jeg bare ikke jeg får overtalt vores skole til!! 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tror som flere andre at du nok skal komme til at elske det – når egen børne-produktion er kommet med i det. Og så går der nogle år hvor du måske vil savne det.. og så nogle år hvor du vil glemme det… og så nogle år hvor du vil elske det igen – for nu er der jo børnebørn, ikk?

    Livets gang i Lidenlund eller sådan noget i den stil.

    Indfangning af poder har jeg ikke forstand på, så der vil jeg melde pas på forhånd med gode ideer… gps, flexiliner og andet godt er jo nok ikke det mest hensigtsmæssige.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kongmor

      Nåårh ja -men jeg elsker jo de komedier hvor mine egne unger er med. Og jeg vil da nyde alle dem med børnebørnene når den tid kommer!! 😉

      Og nej præcis – svært at binde børn når andre ser det 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes, det er befriende at du så ærligt skriver, at det er dødssygt at se en skolekomedie, som dine egne børn ikke er med i – og jeg forstår dig så godt. Omvendt er det dobbelt spændende når eget afkom er med, se det år blev det en rigtig komedie.

    Der er ikke noget at sige til, at det er svært at indfange dem til rette tid og sted, men godt at det lykkedes, at få det hele til at gå op i en højere enhed. Der er ikke noget at sige til, at han sov godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kongmor

      Jeg har altid ment at man kommer længst med ærlighed 😉
      Og ja – jeg nyder jo dem mine egne er med i!!

      Det var SÅ frustrerende at karte rundt efter dem 😉 men morsomt set i bakspejlet!
      Og ja han sov meget godt! Og længe

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Love, regler og så lidt om ændringer.