• ···
Sved.

Det arbejdende folk og objektivitet.

Når jeg nu ikke selv har et arbejde, så er det da godt at andre i familien både får lønsedler og indkomster.

Divaen og Zorronaldo er opvaskere på en slags kombineret restaurant, koncert-kultursted. Det var lidt et tilfælde de fik jobbet, via en bekendt der også arbejder der.

Da de skulle hilse på første gang var jeg med.

Ja, jeg tvang dem altså ikke.

Men jeg forpassede jo ikke chancen for at meddele deres kommende chef hvor fantastisk dygtige de begge var. I en sådan grad at damen til sidst så på både mig og mit afkom med mistroen malet i hele ansigtet. Da jeg endelig holdt min mund med mine børns fortræffeligheder, mumlede hun forbeholdent at det skulle da komme an på en prøve.

Og hvad siger hun nu – to måneder senere – når hun taler til sine to nye opvaskere? At de er fantastiske. De lærer hurtigt, er høflige, fornuftige og hjælpsomme.

Jamen altså!

Det er jo for pokker det jeg hele tiden har sagt!

Det er ikke altid så nemt at være objektiv når det handler om ens egne børn. Det sker jo indimellem at man tager fejl af deres opførsel. Okay ikke så tit igen faktisk.

Men jeg er skam ikke blind for deres fejl, for naturligvis har de fejl som alle andre.

Men det kan godt komme som et chok når ens søde lille dreng kommer og siger lige så stille: “Mor, jeg gav Laura en lussing idag.”

Hvorpå jeg svarede: “Nej DET gjorde du ikke!”

Hvilket nok var lidt dumt, for det havde han jo lige sagt, og han ville nok ikke lyve om den slags store ting.

Og han havde givet Laura en lussing, vel havde han så.

Og fået skæld ud.. Af klasselæreren og af Lauras far. Han havde også skullet høre på en meget lang smøre i den opdragelsesmæssige genre som banede sig vej ud af min mund.

Så var det ligesom nok.

Men en lussing.

Det havde jeg ikke regnet med, at han ville gøre.

Han havde sine grunde, som jeg ikke vil komme ind på her. Men man må jo ikke slå. Det vidste han godt, så jeg havde lidt svært ved at tro på det.

Men da han ikke samtidig løj, kunne vi bare nøjes med at tage den side i opdragelsesmanualen der omhandlede det med at slå, igen..

Og jeg tør godt sværge på at det aldrig har gentaget sig.

Derfor kunne jeg sagtens fremhæve Divaen og hans formidable fortrin ganske uden blusel, overfor en arbejdsgiver!

Helt uden at overdrive!

Ret meget i hvert fald..

   

4 kommentarer

  • Dine børn er heldige at have dig som mor!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan jo kun give Madame ret.
    Det understøtter min teori om, at der ikke findes dårlige børn; kun dårlige forældre. Den holder selvfølgelig ikke 100%, men lad os nu bare sige sådan i dag, ikke? 🙂

    Nej, selvfølgelig må man ikke slå, undtagen, når … der er en rigtig god grund, og det er jeg sikker på, at der har været her.
    Normalt er det et tegn på svaghed at slå, men som med de gode børn vil der altid være undtagelser.

    Det du åbenbart mangler for at få et job er, at der kommer en og taler lige så varmt for dig, som du gjorde for dine børn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kongmor

      Tak!

      Og jeg forstår godt hvad du mener! Der var en grund.. om den var så fantastisk igen… men i hvert fald var der en grund og en forklaring som jeg godtog.
      Og JA – nogen skulle tage at fortælle andre hvad de går glip af ved ikke at ansætte mig

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sved.