• ···
Længe leve gymnastik.. og Tena lady!

… Hvem der? En doven suppe!

Jeg har gået og set mig over skulderen et par dage nu. Ren paranoia.

Jeg kan fornemme at nogen iagttager mig. At nogen vil snige sig ind på mig, overfalde mig og bide mig – nej ikke i haserne denne gang – men i næsen..

Jeg er nemlig flere gange – pludseligt og uden varsel – blevet overmandet af en imponerende serie nys.

En forkølelse er ved at luske sig ind på mig.

Jeg har også været omgivet af mange hensynsløse mennesker, der fjumrer rundt i det frie rum for at dele alle deres bakterier med sagesløse, i stedet for at holde deres smitte pænt indendøre og langt borte fra mig.

Desværre bestemmer jeg ikke over alle, selvom jeg er konge!

Men så er det jo godt at være arbejdsløs.

Jeg kan rende rundt i grimt nattøj, og putte på sofaen med varm te og kleenex i bekvem nærhed, og brokke mig højlydt til Blondinen, der som den eneste, ikke svarer mig igen, eller beder mig om at stikke piben ind og lade være med at være hysterisk!

Det er også længe siden jeg sidst var syg, så det er måske på tide vil nogen mene.

Jeg synes det er ganske uretfærdigt, jeg hader at være syg og jeg bliver altid så meget farligt syg, sådan på mandemåden, og det er vældig synd for mig!

Og netop af den årsag, vil jeg have suppe i aften! En doven suppe.

Man tager:

Noget frossent færdiglavet klar suppe – ja det skal naturligvis tø op først. Enten hønsekød eller oksekødssuppe. Hvad man nu lige er til. Der var tilbud i Netto på førstnævnte i sidste uge!

Hvidvin. Det er ligemeget om den er tør, den skal bare ned i suppen og så bliver den våd alligevel.

Chilipulver eller andet HOT.

MANGE kødboller. Rigtigt mange! Og jeg vil ikke diskutere melboller overhovedet!

Det hele blandes sammen og varmes op, lige til kogepunktet. Og så spiser man det, mens man drikker resten af vinen til!

Og så er man rask næste morgen. Det siger Svenne i hvert fald!

   

15

  • Det lyder som en rigtig god kur. Nyd din suppe i aften. Jeg er sikker på, at den kurerer dig, for vi kan da ikke have at du går rundt og er dødssyg på mandemåden. Du er forresten den første kvinde jeg kender, der tør være ærlig om, at du er syg på mandemåden.. Det er stærkt gået.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kongmor

      Jeg har nydt. Og spist for meget. Jeg skvulper hver gang jeg tager et skridt 😉

      Jeg er syg på mandemåden – det er den eneste måde man overlever på! 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rigtig god bedring – jeg håber virkelig, at kuren virker, for jeg vil helst ikke indrømme, at jeg kender en kvinde, der bliver syg på mandemåden 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kongmor

      Eeeeej kom nuuuuu Ellen!
      Du har da hørt før at jeg er sart når jeg er syg 😉
      Jeg er så sjældent syg men alligevel!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den suppekur kunne du nu godt ha’ fortalt om i sidste uge da jeg var syg.. 🙂
    God bedring

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • åh din stakkel håber suppen virker og at du får lidt omsorg fra den kongelige familie..;-D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Og hvis du ikke er rask i morgen, så er det fordi, du har glemt masser af hvidløg 😀 – siger Svenne, men så har du da forhåbentlig haft det sjovt så længe 😀 og hvis du ikke har, så var der ikke hvidvin nok 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder som en rigtig god kur, og jeg er sikker på, du er rask i morgen, når du vågner! God bedring i løbet af natten.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det ku’ vær’ jeg skulle servere den suppe for Hr.Hansen – han sidder og pylrer på den der mandemåde, når en lillebitte forkølelsesbacille er på vej..Så skulle han jo være frisk og frejdig imorgen 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kongmor

      Åååh nej – stakkels dig! Men det må være en landsdækkende virus – jeg synes alle har den pt!!

      Velkommen hertil forresten!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Længe leve gymnastik.. og Tena lady!