• ···
Nymodens pjat - BROK

Røven på komedie

Det er en risiko. I bogstavelig forstand.

For vi har holdt søndag fri. Og tog ud og sejle. Med en grill. Og nogle venner.

Og så var der en gul badering.

Nok mest beregnet til børn. Men som Divaen sagde: “du er altså også meget barnlig oppe i hovedet, mor.”

Det var afsindigt morsomt, og jeg fik to ture. Lange og vilde.

Højt skrigende ud over sund og strand!

Til stor morskab for resten af selskabet, og uden tvivl andre sejlende og de omkringliggende campister!

Skøn fornemmelse at suse over vandet med en vis legemsdel i vandskorpen, kun afbrudt af lidt hårdt vand når der kom bølger på tværs af min bane!

Solen bragede bare ned og der var små lejlighedsvise skumsprøjt til at køle ansigtet af. Så var livet lige til at klare. Simpelthen!

På nedenstående billede aner man muligvis et ben som stritter på en højst ucharmerende måde. Men det gik ret stærkt og jeg nåede ikke at tage mig godt ud for den horde af snagende paparazzier der stod på strandkanten for at forevige mine underlige benstillinger og andre potentielt morsomme positioner.

For slet ikke at tale om hvor meget de ligefrem håbede at jeg ville ryge ud af baderingen og halvvejs til Langeland. Hvilket ikke skete!

Mit afkom, der havde afprøvet anordningen før jeg fik mig mast ned i den, advarede mig; vandet ville slå mod måsen og det ville være en anelse ubehageligt.

Imidlertid har min mås en sådan størrelse at dette ikke var muligt. Jeg kunne ikke få hele min bagdel mast så langt ned i baderingen at jeg kunne røre vandet. Eller det vil sige – det kunne jeg sikkert godt – men så ville jeg skulle have siddet klappet fuldstændigt sammen, med knæene hvilende på mine kinder.

Og da en sådan position gør ondt i min ryg, og i øvrigt er meget lidt flatterende ude i den fulde offentlighed, lå jeg i stedet mageligt ovenpå og skøjtede derfor over det blanke vand uden fare for at få røven alt for meget på komedie!

   

18

  • Hold nu op….
    Jeg tror også, at jeg ville lukke ganske uchamerende lyde ud, hvis jeg blev trukket bag sådan en racerbåd. Og så glæder det mig, at der også er fordele ved numser, som er for store til baderinge. Herligt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kongmor

      Det er jeg søreme glad for at høre!

      Ja jeg blev også meget positivt overrasket over at der var en fordel ved min bagdel!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ajjj hvor fedt, I har da tilbragt den varme søndag på den eneste rigtige måde.. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kongmor

      Nemlig! Og det kunne jeg godt mærke idag..
      Har mest en dels holdt mig indenfor – eller i hvert fald i skyggen!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Det ser godt ud uanset de ucharmerende kropspositioner :-D. Overvejede også at tage til vandet, men malede træværk i stedet – det skal jo gøres og helst mens det er tørvejr 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Aiiijj, hvor fedt! Det dér halløj oplevede jeg også nogen gøre i går, da vi var ved stranden, men det kan næppe have været dig i Køge Bugt – derfra er der ret langt til Langeland 😉
    Det må virkelig være sjovt at få enden på komedie på denne måde – især hvis den er lidt for stor til det alligevel 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kongmor

      Nææææ det var ikke mig derovre i Køge Bugt.
      Det var SÅ sjovt og jeg er virkelig klar på flere ture hvis vejret tillader det!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er da lige sådan en sommersøndag skal tilbringes, når luften er tæt på de 30 grader 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nej hvor ser det fedt ud, det ville jeg også gerne prøve… I havde da også det mest perfekte vejr, man overhovedet kunne ønske sig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kongmor

      Ja det var meget overraskende meget sjovt! Jeg havde ikke regnet med at jeg ville finde det så morsomt!
      Og ja, vejret var skønt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uha hvor er det fedt. Det kunne jeg rigtigt godt tænke mig at prøve og er mig bittert bevidst om at der slet ingen fare er for at få røven i vandskorpen, med mindre at de finder en noget større badering frem.

    Dejlig måde at bruge en sommerdag på.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kongmor

      Nu skal du se det positive i det – ungerne havde seriøst ondt i ballerne idag – jeg fejler intet 🙂
      Som jeg sagde – det er fordelen ved min bagdel!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • haha, en gang imellem er godt at sidde med røven i vandskorpen især når det er så sjovt…er lidt misundelig, det ville jeg gerne prøve..;-D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Næh, nej! Jeg synes absolut ikke det har noget med barnlighed at gøre. Jeg har efterhånden drømt om en tur i sådan en gul badering i mange år og den dag jeg får chancen, så kan du være helt sikker på at jeg siger ja tak.

    Jeg synes det ser helt vildt sjovt ud og jeg er mega misundelig på din oplevelse! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kongmor

      Ej det er jeg glad for at høre!! 🙂
      Er også lidt træt af altid at blive kaldt barnlig 😉

      Det var også sjovt og jeg håber at du får lov til at prøve engang!!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nymodens pjat - BROK