• ···

Flytte – #3 Kasser og indhold

Jeg ved godt at nogen skriver direkte på kasserne hvad de indeholder, men i mange tilfælde, hvis flyttelæsset skal langt væk, og hvis man ikke kender flyttefolkene, er det ikke vildt smart at skrive: ”PS3+wii” udenpå en kasse, hvis nu nogen har lidt lange fingre.

Derfor har jeg det hele samlet i mit flyttehæfte, og jeg kan ret hurtigt finde noget LEGO eller nogle tegnesager til desperate børn, der midt i alting pludselig er meget trætte af at flytte og godt vil have noget at lege med NU.

1. Nummer på – Brug din største og fedeste sorte tusch til at nummerere kasserne.

2. Alle sider – sæt etiketter på flere sider, så skal du ikke vende og dreje hver enkelt kasse når du slæber dem ind, for at se hvor den skal hen.

3. Kassenummer– Lav numre enten pr. rum eller fortløbende. At lave numre pr. rum er nemmest når man er mange til at pakke. Fortløbende numre er nemmest hvis man ikke er så mange til at pakke. Den som pakker kommer og får udleveret et styks kasse og medfølgende nummer, melder tilbage når kassen er lukket, hvad er i. Eller skriver selv ned i flyttehæftet.

4. Husk en “Luk mig op først” etiket – på de få kasser som kræver det. Sæt dem sidst ind i flyttebilen: sidst ind – først ud. Smart, ikk?

5. Skriv “Forsigtig” – eller tegn et glas på kassen – gerne med en rød tusch – hvor det er tilfældet. Så har man både farve og påskrift til at minde om at det er skrøbeligt indhold.

6. Styr på indholdet – Brug dit flyttehæfte, ½ side til at beskrive indholdet i hver kasse: Kasse 1 / Køkken: grydeskeer, viskestykker, si. Så skal du ikke åbne 14 kasser for at finde din si.

7. Styr på aflæsning – kryds alle kassenumrene af I dit flyttehæfte, så du er sikker på at alt er ankommet.

8. Skilte over hver dør – Sæt skilte op ovenover døren til hvert rum: “STUE” eller ”Værelse 2” så flyttefolk og hjælpere ved hvor kasserne skal hen, så slipper du nemlig for at slæbe kasserne frem og tilbage til de rigtige rum i dagene der kommer – især vigtigt hvis der er trapper.

Flytte – #2 Pakke

Her kommer anden del af flyttejournalen. Om at pakke sammen.

Jeg vil ikke undlade at gøre ekstra opmærksom på at man skal starte med at rydde op, før man går i gang med at pakke.

Det giver jo sig selv.

Hvem i al verden gider flytte med en masse ting, papirer, for småt tøj og en knækket grydeske, som man bare skal smide ud når man er kommet på plads i det nye hus? Eller måske aldrig får smidt ud? Det er faktisk flere end du aner.

Så nu siger jeg det lige igen.

Altså: sortér. Det som kan bruges af andre, kan foræres væk eller komme på genbrug. Resten ryger ud.

Det eneste det eventuelt kan betale sig at flytte med, er gamle plettede viskestykker, skovturstæpper, slidte håndklæder og den slags, for det kan bruges som fyld og beskyttelse i flyttelæsset og blive smidt ud bagefter. Vi gav vores gamle tæpper og håndklæder til hundeinternatet.

1. Pak kufferter – til hvert familiemedlem skal der pakkes en kuffert til en 3 dages ferie, så slipper man for at lede desperat efter følgende: Skiftetøj, hjemmesko, medicin, tandbørste, briller osv. Hold kufferterne adskilt fra alt det andet der skal flyttes. Under sengen er et godt opbevaringssted. Så har man lidt styr på de første hektiske dage i et nyt hus.

2. Pak en hyggebox – til den første aften i det nye hus. Men mere om den senere.

3. Lav “Luk mig op først” kasser – Alt hvad du har, er forhåbentligt nødvendigt, men det er ikke det hele der er lige nødvendigt, hele tiden. Vælg en kasse – pr. rum – som indeholder det allermest nødvendige. De vigtigste vil være køkken og badeværelse.

4. En af gangen – Hvor det er muligt, skal der pakkes et rum ad gangen. Ellers bliver man forvirret over at have 12 kasser i gang samtidigt, og løber sur i det. Start med vintertøj/sommertøj som man ikke bruger, bøger og nips. Dette er oplagt til at få pakket under et veninde-pakke-party!

5. Ryd op imens – Brug flytningen til en undskyldning for at smide ud og give det væk, du ikke har brug for.

6. Væk fra gulvet – Brug et bord I stedet for gulvet, hvor du kan komme afsted med det, det er langt mere overskueligt og huset roder ikke så meget, hvis man skal noget andet, midt i det hele. Og du risikerer ikke at overfylde din kasse.

7. Hold styr på små dele– Når du skiller et møbel ad, så tape de tilhørende skruer o. lign. fast i en lille plastikpose på møblet – så ved du hvor de er når du skal samle det igen. Skriv evt. på posen hvilket møbel det er til.

8. Spar på pladsen – Brug håndklæder og lagner til at beskytte ting der kan gå I stykker. Så er de nemlig pakket og alle ved hvor håndklæder skal hen.

9. Forsigtigt – Pak altid tallerkner, spejle og andre glasflader så de står på højkant. Læg engangsvaskeklude imellem tallerknerne. Avispapir sviner helt afsindigt. Man kan (i Danmark) få bagerpapir billigt, så man kan pakke glas og andre skrøbelige ting hver for sig.

10. At stable – Put de tungeste kasser nederst – i flyttebilen – så de ikke maser de mindre tunge. Fyld altid kasserne helt op, de holder bedre når de ikke synker sammen.

11. 20 kg. – Prøv at holde kasserne på max. 20 kg. Det er bedre at fylde en kasse halvt op med bøger og T-shirts eller garn for resten, end at ingen kan løfte en stor kasse propfuld af bøger. Med en badevægt i det rum du pakker i, kan du tjekke vægten. Din ryg vil nok blive glad for det! For slet ikke at tale om dine flyttehjælpere.

Aldrig nogensinde mere

Den der madbesættelse, jeg snakkede om i går. Ja, ikke det der nupo, som vækker stærke følelser og gode tanker både her og der! Men min almene madbesættelse, ikk’?

Den medførte altså nogle kartoffelkroketter.

Det plaskede simpelthen fra min mund, da jeg så opskriften. Noget jeg bare måtte lave!

Jeg øjnede ligeledes en måde til måske at kunne liste kartoffelmos i mine to yngste, som bilder sig ind at de ikke kan lide kartoffelmos, hvorfor dette ikke er noget vi får ret tit.

Kartoffelkroketter lyder ikke af meget, men tag endelig ikke fejl. Først skulle der laves kartoffelmos. Med en enkelt gulerod eller to. Så blev der stegt bacontern og hvidløg.

Kartoffelmosen fik tilført et vognlæs revet ost, to æggeblommer, smør og varm mælk. Og så fik den ellers en tur med håndpiskeren til de værste klumper var væk. Bacontern a la hvidløg blev rørt i mosen, som så fik lov til at stå. Jeg måtte forlade matriklen, med min nupo, for ikke at sætte mig og æde løs direkte af gryden.

Hentede derpå mine børn på skolen og kom hjem til et hus der duftede så lifligt, at selv dem på 16 og derunder lagde mærke til det.

Dernæst skulle den lunkne kartoffelmos formes til små pølser som først skulle rulles i mel … dernæst i pisket æg … for til sidst at lande i en skål rasp.

Det var nemmere sagt end gjort. Jeg havde passet på ikke at lave mosen for lind, men det blev noget værre noget. Ingen pølselignende små fikse ruller kom der ud af mine anstrengelser. Derfor blev de mast flade, og gjort en del mindre.

Da jeg så med megen møje og besvær, og en hel del snask, havde lavet 6 meget små klatkager med rasp, og det meste af raspen sad på mine fingre, som dermed blev tykkere for hver gang jeg nærmede mig, blev jeg enig med mig selv om, at jeg ville undlade at følge opskriften og bare lave små kartoffelklatter.

Det måtte være langt nemmere bare at placere små klatter mos på en varm pande, og undgå dette snaskede kugletrilleri.

Det nu meget lidt lækre rasp, æggerester og lidt klumpet mel blev hældt lodret ned i Blondinens retning. Ej det passer ikke, hun fik ikke melet, jeg var bange for at hun ville komme til at kløjs i det.

Hun blev både glad og overrasket, for grundet sommertiden havde hendes maveur endnu ikke opdaget, at vi faktisk var 15 minutter over hendes spisetid.

Glad hældte jeg olie på panden og gik i gang. Først stegte jeg de 6 klatkager med rasp på. De så fine, faste og sprøde ud.

Så kom turen til de ”rå” mos-klatter..

Det gik knap så godt. Det gik faktisk overhovedet slet ikke.

Det lignede ikke noget som helst.

Slet ikke da jeg begyndte at vende det, som i mit hoved gerne skulle ligne små faste frikadelleagtige klumper. Sådan en slags rösti i mosform havde jeg forestillet mig.

Det var mere en slags grød. Med olie på. Og olie i, og udenom..

Jeg måtte erkende at det nok ikke var det allerheldigste opskriftsinitiativ jeg nogensinde havde taget.

Altså kunne jeg starte forfra med mine ulækre, snaskede blandinger. Flere tallerkner. Mere mel. Og rasp.

Hidkaldt af min højlydte jamren, og vist nok også nogle grumme eder, ankom Zorronaldo lidt usikkert til køkkenet. Det var nok meget godt, for han kunne hjælpe mig med at slå æg ud.

Og hælde mere mel på. Som tak blev jeg så belemret med det styggeste rap og techno, som metallisk skingrede ud af hans telefon. Han skiftede dog sang når jeg begyndte at knurre for meget. Men det var hyggeligt, så jeg brokkede mig kun meget lidt.

Jeg fortsatte hvor jeg slap med snaskeriet. Rasp var der ikke ret meget tilbage af, den havde jeg jo givet til Blondinen, så de sidste blev dyppet i mel to gange …

Jeg svor højlydt undervejs flere gange, at jeg aldrig nogensinde ville lave den slags igen.

IMG_0861

Alt det arbejde og det medfølgende snask, det var noget værre noget og efterhånden blev jeg også mere og mere sikker på at Prinsessen ikke engang ville sætte pris på mine fantastiske kreationer udi kartoffelmos.

Hun har, som sagt, altid hadet kartoffelmos, hun er født sådan og har desværre smittet sin lillebror og fejlagtigt forledt ham til at tro at han heller ikke kan lide det.

Men tilbage til mine klatter.

Det er et ganske afsindigt svineri og et ægte molboarbejde at lave, forme og raspe disse dimser. Jeg måtte ustandseligt vaske fingre så jeg undgik at få pakket hele hånden ind i den der tommetykke mel-æg-rasp skorpe.

Men de blev færdige, og stegt. De duftede himmelsk, så jeg satte tænderne i en lille én og glemte alt om min nupo. Men hvor meget kan sådan én sølle – okay så to – kartoffelkroketter ødelægge. Jeg trængte til en opmuntring efter alle mine anstrengelser.

IMG_0867

Prinsessen kunne ganske rigtigt, finde på mange tusind andre ting, hun bedre kunne lide end mine klatter, så selvom de tre andre roste dem, især dem med rasp på, til skyerne – de turde nok ikke andet – kommer de til at se meget langt efter en gentagelse.

Der skal i hvert fald mindst gå flere år, så jeg har glemt hvor besværligt det var. Lidt i stil med et karbad faktisk.

Madbesættelse

Fortæl mig lige hvad det er som gør, at når man er på kur og æder nupo så det hænger en ud af halsen, og standhaftigt må takke nej til alt, der ser bare det mindste spændende ud, så tænker man på mad hele tiden.

En hel besættelse er det blevet til.

Jeg mener, jeg sælger pain au chocolat hver fredag ovre på skolen. Har lige organiseret et påskechokoladesalg til fordel for skolen, hvor man får tilsendt gratis smagsprøver, og mine børn benytter enhver lejlighed til at bage kage, for slet ikke at tale om vores søndagskager.

Jeg er nødt til at mase en kvart bøtte mentholatum op i næsen hver fredag, så jeg ikke kan dufte de nybagte chokoladebrød, smagsprøverne blev rundhåndet og meget halvhjertet, delt ud til firkløveret og kvarterets børn, kagebageriet roser jeg naturligvis til skyerne og går derefter ud og bider hårdt i en dyne. Søndagskagerne kan jeg nøjes med at tage billeder af og derpå skumlende gå min vej, for at skrive en sur bøvs jeg kan sende ud i blogland.

Så er der aftensmaden. Den skal laves. Firkløveret har ikke tid på grund af skolen og First Man er stadig ikke ret meget hjemme. Og hvis han er, laver han sjældent mad … Så den tjans tilfalder mig.

Det er så her, den der madbesættelse kommer ind i billedet.

Jeg tænker på mad, fra jeg vågner til jeg falder i søvn.

Jeg læser kogebøger, finder madopskrifter og laver spændende madplaner til den helt store guldmedalje.

Dette medfører, at alt imens jeg vansmægter på nupo, laver jeg de mest tidkrævende og interessante retter.

Hvor jeg til daglig, lige akkurat kan svinge mig op til lidt pasta og kødsauce, kartoffelomelet og fisk med ris og bønner, er vi nu ude i noget blomkålsgratin, gratinerede courgetter, mørbradbøf med frisk grøntsagsblanding og kartoffelkroketter.

Det er da anstrengende.

Det er nok duften der er værst. Jeg sidder der med min kakaonupo – der er nemlig ikke mere grøntsagssuppenupo tilbage – og smiler så venligt jeg kan til resten af familien, hvilket nok minder en del om det smil jeg kan præstere, såfremt jeg bliver vækket midt om natten uden grund.

Jeg kunne naturligvis lave alt det, jeg ikke selv gider spise, men det orker jeg trods alt ikke. Jeg kan jo ikke lave rosenkål med gedeost hver aften. De ville nu nok heller ikke spise det. De kan nemlig heller ikke lide rosenkål eller gedeost.

Jeg har aftalt med mig selv, at når jeg kommer tættere på det jeg gerne vil veje, så spiser jeg – udover mine havregryn med æble til morgenmad – også aftensmad, hvis det er i den lettere afdeling.

Men jeg mangler også kun fem-seks kilo endnu.

Flytte – #1 Planlægning

Her kommer så første del af min flyttejournal. Beklager meget at det er så smalspektret! Del 2-5 kommer inden længe!

Planlægningsdelen  starter jeg med ca. 12 uger før flytningen.

1. Start tidligt – Alle har flere ting end de tror de har, og det tager altid længere tid at pakke end man regner med. 8 uger er den tid vi har brug for uden at dø af stress, men det kan naturligvis variere alt efter hvem man er.

2. Lav et flyttehæfte – Tag et kladdehæfte, del det på midten. I den ene halvdel er der plads til huskelister – hvad du har på papiret behøver du nemlig ikke have i hovedet – og i den anden halvdel er der plads til at skrive hvad der er i kasserne. I stil med: ”Kasse 12 / Værelse 3: skolehæfter og tegnesager”. Skriv IKKE indhold udenpå kasserne, det rager ikke flyttefolk hvor dit arvesølv eller ungernes ps3 gemmer sig.

3. Lav en flyttebox – Lav en plastikbox om til flyttecentral: deri lægger du dit flyttehæfte, flyttetape + dispenser, hobbyknive, tuscher, etiketter, elastikker, bobleplast, bagerpapir, den sekskantede ikeadims, kort sagt alt det du har brug for. Så har du alt samlet til at pakke sammen og pakke ud.

4. Kalender – Lav en tidsplan, og giv dig selv GOD tid, hav styr på hvornår hvert rum skal være pakket. Hvornår der skal gøres rent, aflæses måler osv.

5. Pust ud – Planlæg hyggelige ture til weekends og fridage, ellers holder man ikke til en hel flytning. Få din nattesøvn og spis sund mad. Lyder banalt men det er vigtigt.

6. Hold styr på den der kalender – tjek en gang om ugen at du holder din tidsplan. Opdater kalenderen – eller dine planer – hvis ikke det holder.

7. Uddeleger med fornuft – Hvis du får hjælp fra venner og familie så vær sikker på at alle ved præcis hvad de skal gøre, ellers kommer I til at træde hinanden over tæerne hele tiden. Jeg vil meget nødig have min svigerfar til at pakke nips. Skriv ned i flyttehæftet hvem der gør hvad, ellers glemmer man det.

8. Hjælp udefra – Tag glad imod al den hjælp du kan få. Hold ”Pakke-Party” med veninderne. Bag boller og forbered 10 kasser til bøger, nipsting og vintertøj, invitér veninderne og i løbet af 2 timer er der pakket 10 kasser og I har hygget jer.

9. Sidste aften – når der er lukket og slukket, møblerne er kørt, så invitér jer selv hos venner, så I kan sove ordentligt og få et bad og morgenmad i nogenlunde ro, før I kører næste morgen.

10. Skiltning – Lav skilte til at sætte fast over døren (med elefantsnot) til hvert rum så flyttefolkene ved hvilket rum du kalder ”værelse 3”.

11. Print etiketter – Lav en liste over de rum I flytter til. Det er lige meget hvor mange rum der er i huset der fraflyttes, det vigtige er hvor tingene skal hen i det nye hus. Print store klistermærkeetiketter (4 pr. A4ark)  til hvert rum. 2-3 etiketter pr. kasse skulle være nok.

IMG_0868

Når alt dette er planlagt og skrevet ned i flyttehæfte og kalender – når du ved hvornår nøglerne skal afleveres og hvor du skal sove den sidste nat – er du klar. Og så kan du passende holde den første pause, indtil der skal pakkes!

Older posts