• ···
Sikkert forårstegn

Forklædt som jeg ved ikke hvad

Bjergged måske?

Det startede ellers så godt.

Fiona og jeg var for længe siden blevet enige om, at vi i vinterferien skulle ud i det gode vejr og tvinge vores afkom til en tur. Det blev en ren tøsetur, idet det andet køn havde andre planer i form af træ-klatring, fodboldtræning og skyggeboksning.

Vi landede foran et meget smukt lille slot i Saint Germain de Livet, hvor vi har været før, men denne gang gik vi over på den anden siden af vejen og ind på en gammel og smuk lille kirkegård.

IMG_0673

Fiona havde et kort.. Med en afmærket tur. Flere faktisk. Den ene så lidt lang ud, så vi valgte den anden. Vi gik rask til,  og hyggesnakkede undervejs!

Det var 12-13 grader, højt blå himmel og strålende sol. Skøn forsmag på noget forår som SNART gerne måtte installere sig på en mere kronisk måde.

Stien sluttede.. og gik skarpt til venstre.. og OP..

Det stod der altså ikke på Fionas kort. Det der med op.

Det er faktisk også for dårligt, man kunne godt lave kort med relief på, så man vidste at den sti skulle man ikke gå på, hvis man ikke havde en fortid som bjergged..

Hvorom alting er, da vi havde gået opad – i en hel del mudder – sådan ca. 30 meter – mindede det mest af alt om en udtørret, eller næsten udtørret å.

Det mindede faktisk rigtig meget om en lille å.. som måske ikke helt var udtørret .. endnu.

Skråningerne blev stejlere og der var faktisk ikke engang fodfæste mere. Med mindre vi da havde lyst til permanent fodbad.

Det var heller ikke en mulighed at forsøge at kravle op fra vandløbet, for der var ufremkommeligt sammenvokset tornekrat, så vi måtte pænt blive hvor vi var.

Tvunget af omgivelserne, og i bedste spidermanstil, begyndte vi at gå på skråningerne.. og håbede inderligt at der ikke ville blive større afstand mellem de to breder efterhånden som vi krabbede os fremad og opad..

IMG_0687

I så fald ville vi nok ende med at gå i split..

IMG_0689

Virkeligt elegant..

Det må have været et syn for guder, og vi var da også jævnligt – under høje hyl – ved at glide ned ad de skrå breder, af bare grin. Det værste der nu kunne ske var at det endte blindt og vi ville blive nødt til at krabbe os ned ad samme ufremkommelige mudderskråning.

Men nogen var os nådig, og da vi, efter 40 meget mudrede minutter endelig kunne kravle op fra den lille å og ud på en asfalteret landevej var vi ikke helt så rene, som da vi startede vores lille udflugt, men i ganske højt humør alle syv.

Som Fiona meget fornuftigt påpegede, så skulle vi have været gået den anden vej, for havde vi set ned i å ”hullet” var vi aldrig gået den vej.

Vel tilbage ved bilen, smed pigerne sig på en bænk, brokkede sig højlydt og var rørende enige om at vi (Fiona og jeg) aldrig nogensinde mere skulle have lov til at bestemme hvilken vej vi skulle gå..

Vi slog det hen, for vi havde faktisk haft det morsomt og spurgte om vi ikke skulle tage en lille tur til.. men dette var det svar vi fik..

Må være “talk to the hair”..

IMG_0699

Så vi kørte bare hjem til civilisationen igen..

   

26

  • Der er da en flok langhårede bjerggeder du har været på tur med.. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Skønt billede. Billeder. De vil bare ikke indrømme det, men de har haft en tur, som de kan snakke om i årevis, og den bliver bedre og bedre for hver gang, de mindes den 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • I har da haft en oplevelse lidt ud over det sædvanlige 🙂 Sådan en, der især er rigtig god bagefter?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • hehe, det er sådanne gåture man husker, ikke de lette hvor det bare går lige ud…Skønne billeder og ja I har sikkert haft det sjovt…;-D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan slet ikke tilføje nyt til de øvrige kommentatorers bemærkninger, jeg kan kun erklære mig enig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Skønt hårbillede 🙂

    Det er jo altid de “skæve” ture man husker….vores husker stadig den tur vi tvang dem ud på, på Bornholm for et par år siden i 8 graders varme og skybrud (i juli måned), hvor det siden viste sig at der var kommet en del regn den dag (50 mm), hvor vi trods regntøj og gummistøvler blev våde fra inderst til yderst. Men den turen og den efterfølgende varme kakao er gået i mindebogen med smil fra øre til øre. Det tror jeg også jeres debut som bjerggeder vil gøre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja – jeg er også ret vild med de 5 manker!! 😉

      Vi har skam været bjerggeder før – men vi kan bedst lide det når vi er rigtigt udstyret!

      Jeres tur lyder også skøn! 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ajj, dejlig historie. Som de andre skriver, så er det en tur, I vil mindes for ever.

    Jeg tænker med et grin på dengang min mor og jeg blev væk i Rørvig – ja, det kan godt lade sig gøre. Pludselig blev det mørkt, og min mor og jeg stod og grinede vildt trætte og mudrede, da der pludselig var noget, der bevægede sig ved siden af os. Det var en hjorteflok. Vi var nær død af skræk.

    Vi fandt hjem igen. Min far var skidesur, fordi han var sulten, men vi grinede bare til vi fik helt ondt i maven!

    Gitte K

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg har været i Rørvig en gang! Jeg blev heldigvis ikke væk 🙂 og din far blev jo også god igen!
      Elsker den slags oplevelser 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold da op en masse flot hår. Interessant tur; den skal nok gå over i historien som ‘dengang mor og Fiona…’ 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Det bliver en af de ture, der IKKE vil gå i glemmebogen.
    Sikke en flot hårpragt der på bænken!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Herlig bereting, både denne om bjerggederne og den om blodprøven på en ko, det var så dagens latteranfald – tak for det.
    KH Anette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • hihi – det kan godt være at det for pigerne har været den værste tur EVER men det er så til gengæld også den de vil mindes og sikkert også digte videre på 😉

    Skøn fortælling og skønne billeder 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den slags ture i naturen er mine favoritter. Jeg husker dem tilbage fra min barndom, hvor jeg mistede gummistøvler i åer og vandløb .. osv! Åh og ahh hvor jeg mindes lige nu – og misunder jer turen (på den fede måde) 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Det har da været en ‘good hairday’ – og en herlig tur med fælles fodslag og en udfordrende (g)å-tur 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sikkert forårstegn