• ···
Søndagskagen #26

Noget om styrke.

 

Nu det handler lidt om styrke:

First Mans forhåbentlige fysiske overlegenhed i forhold til pirater, og den styrke jeg også gerne skulle have fundet frem, så jeg kan klare det hele, så kom jeg til at tænke på mine børns styrke.

Jeg vil jo helst ikke få det til at lyde som om de er rene kyllinger – ligesom deres mor.

For et stykke tid siden kom Divaen hjem og sagde ”Jeg er for resten blevet inviteret til en eller anden fødselsdagsfest hos Virginie i Deauville. Men jeg vil ikke med.”

”Nå” sagde jeg lidt forundret.. ”Hvorfor da ikke?”

”Fordi” min kloge og stærke datter rettede sig op ”Marie skal ikke med”

Her stod jeg lidt stille og overvejede mit næste træk. ”Kan det da ikke være lige meget om Marie skal med?” Prøvede jeg. ”Du kan vel godt tage til fest uden hende?”

Hun sukkede. ”Du forstår det ikke – Marie er slet ikke blevet inviteret”

Med meget sans for børn som bliver holdt udenfor, spurgte jeg noget vrissent hvorfor stakkels Marie så ikke skulle med til festen.

”Det ved jeg ikke” Divaen trak på skuldrene ”De synes sikkert at hun er kedelig, anderledes eller kikset eller noget. Hun er i hvert fald ikke blevet inviteret”

Hun så ud som om hun gerne ville sige mere, så jeg satte mig ned. ”Men du er blevet inviteret..” konstaterede jeg.

”Ja” Hun nikkede ”De er bare så onde. De hvisker og tisker om den skide fest hele tiden – også selvom Marie står lige ved siden af. Det er så barnligt. Så jeg vil altså ikke med.”

Divaen tog ikke med til festen.

Marie opdagede slet ikke noget og nåede dermed ikke at føle sig kikset og udenfor, som den der ikke var inviteret. Men hold nu op, hvor var jeg stolt af min Diva.

Hvor mange ville ikke tage med til fest med de hotte alligevel, uden tanke for at andre blev holdt udenfor.

Muligvis er det de mange år i den danske skole, hvor hun blev holdt udenfor, som har gjort hende så stærk.

Bare minderne om de år gør mig rødglødende, og jeg må med skam melde at jeg aldrig nogensinde kommer til at kunne smile venligt til andre end Hannah fra den klasse.

Men Divaen overlevede på overskudsmåden, og kan derfor holde med de svage i dag.

05-12-2007 083

Så nu tager jeg lige Disco-ormen Bjarnes mors stemme på og siger: ”sådan taler miiiin datter! Min datter Divaen!”

Til almen oplysning, er den engelske Aston Martin desværre ikke vores, ejheller har Divaen kørekort – men den engelske Lord lod hende sidde i den, så jeg kunne tage et blære billede!

Flink mand, med sans for ægte Divaer!

   

40

  • Flot gjort af din smukke og kloge Diva.
    Det var fint nok, at Marie intet opdagede, men jeg håber søreme, at der var andre, der gjorde det og har tænkt lidt over, hvorfor Divaen takkede nej!
    Stakkel, at hun har lært det på den hårde måde … men det gør måske én endnu stærkere?
    Fedt med sådan et billede – vi har et tilsvarende. Med Tims Ferrari som ‘hovedperson’ 😉 Mellem os to ville jeg nu hellere have befundet mig i en Aston Martin, men jeg brokkede mig ikke …

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja – jeg tror at nogen – nok ikke alle.. bliver stærkere og kan håndtere den slags. Divaen ville ikke risikere at Marie blev inviteret alligevel og så blev holdt udenfor.. Så hun sagde ikke noget.

      Man sidder så langt nede i en Ferrari.. men jeg ville bestemt heller ikke sige nej tak! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ved ikke om du gør noget forkert – men her har du ihvertfald gjort noget rigtigt.. stærk ung dame du har der.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg gør sikkert også noget forkert – det finder jeg nok først ud af bagefter! Men jeg gør mit bedste for at lære dem at tænke selv og ikke som alle de andre.
      Hun er nemlig stærk. En hård nyser!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sådan noget gør ondt, men hvor var det flot tacklet af Divaen! Jeg mindes selv, hvor frygtelige store piger kan være mod hinanden, når de holder nogen ude. Nu er der heldigvis kommet meget fokus på mobning …

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Børn i det hele taget kan være modbydelige.. Og det kommer vel et sted fra?
      Det kommer også an på hvordan læreren tackler den slags.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nu er jeg nødt til at bande, men jeg er sikker på, du kan holde til det; hun er fandendansemig en GOD pige! Hende kan du virkelig være stolt af (og jeg ved, du er det).

    Der måtte meget gerne være flere som hendes slags, både indenfor børn- og voksenverdenen, for vi trænger noget så grusomt i en verden, hvor der er alt alt for mange Konger & Dronninger og hvor der er endnu flere medløbere. Men mon ikke den grimme opførsel bunder i usikkerhed? Sådan plejer det gerne at være 😉

    Well done – også med opdragelsen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ork ja! Jeg kan sgu holde til meget 🙂

      Jeg er nemlig MEGET stolt af hende! – der burde være flere af den slags – men igen – det skal vel komme fra os forældre..

      Takker 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stærk pige og godt gået af hende…;-D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Oij, hvor er hun et godt barn, Divaen. Hvis flere var som hende osv osv. Det må give en stolt mor en god fornemmelse i maven 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kan godt forstå, at du er stolt af din datter. Dejligt at læse, at hun er kommet så hel ud på den anden side af sine egne mobberier, at hun kan hæve sig op over alt. Sætte sine egne grænser. Ved at mærke hvordan var det nu det var. Og give den omsorg videre, som hun med sikkerhed gerne selv ville have haft………..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak!! 🙂
      Det er lige netop det der er så vigtigt. Og flot at hun har kunnet vende det til noget positivt.

      Og ja – bare der havde været en til hende dengang..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hun er fandeme sej! Det allerbedste er, at hun ikke engang sagde noget til Marie. Dét ville jeg være stolt af.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg ved det – nogen kunne søde “sensationen” i at hviske videre: ved du hvor dumme de andre er-agtigt. Men nej – hvorfor såre Marie unødigt.
      Min skønne datter!! Fik jeg sagt det?? 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Smuk og stæk Diva.. Hende kan du roligt være stolt af.. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gid der var flere af hendes slags og du kan være stolt af hende!
    Hvor ofte kommer First Man hjem og hvor længe skal denne her pirathistorie vare?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja bare der var – men det er der faktisk – de tre andre er ligeså gode til den slag!! 🙂
      Jeg ved ikke hvornår First Man kommer hjem igen – og det skal vare indtil sommer når vi skal flytte! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Du kan med rette være MEGET stolt af din datter. Hun er en utrolig smuk pige både udvendig og “indeni.”

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • kongemoderen

    åh ja – hun kan bare, den diva. Hun er Så dejlig og stærk og modig. Jeg er VILDT stolt ( sådan på anden hånd, for det er jo ikke min fortjeneste, men DIN)!
    I er bare de bedste – alle sammen! Og det er ikke bare fordi jeg er moren/mormoren!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sejt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Saa fint ,og hey det ligger jo ogsaa til familien,at vaere venlige og gode ved andre mennesker. og kaere Stine,jeg haaber ikke,at hun skal tilbage til den virkelig onde og meget barnlige klasse. hvor var foraeldrene henne i al den daarlige opfoersel????

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hun skal naturligvis ikke tilbage til de rædsomme unger – de er for længst spredt for alle vinde!
      Og ja vi er simpelthen så gode er vi!! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du skal være stolt, skal du. Jeg synes, at hun både er stærk og modig. Og man må sige, at den lækre bil klæ’r hende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak Susanne!!! Det glæder mig meget! 😉 Og du har helt ret – bilen er lige hende – ren elegance og klasse!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Der er vist lidt blåt blod i Divaen…….ikke at jeg forveksler hende med Prinsesse Lyserød. Men det er jo sådan rigtige prinsesser gør! Kronprinsessen gør i hvert fald. Hun er jo protektor for et eller andet projekt der skal stoppe mobning. 😀

    Og ærlig talt…. hvordan kan man undgå at få lidt prinsesse-manerer, når man har en mor der er konge???? Ja, jeg spørger bare…… 😉

    Sejt billede, hahahaha…….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det har du da ret i – det havde jeg lige glemt! 🙂
      Det er så godt at der er fokus på mobning!!

      Og ja – naturligvis bliver de også kongelige!! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sejt! Sådan tror jeg desværre ikke jeg havde opført mig i en lignende situation i den alder. Heldigt at man kan forandre sig hele livet igennem. Men tænk at være så sej allerede. Jeg håber, jeg kan opdrage Knægten (og de kommende børn) til at blive så gode mennesker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hun er også helt speciel! 🙂

      Jeg er helt sikker på at du kan få dine børn på samme spor – ved at snakke med dem og fortælle om hvor meget det ødelægger i et menneskes liv at blive mobbet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvis blot der var flere unge mennesker som din Diva, så ville der være en lys fremtid i vente.
    Jeg synes det er fantastisk stort og smukt af hende, dels som et nu voksent menneske, men også med tanke på at jeg selv i skolen var blandt de “usmarte” der blev holdt uden for diverse fester.
    Jeg tager lige del i stoltheden og sender et virtuelt anerkendende nik til Divaen, tipper på hatten og respekterer pigebarnet. Så flot!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg er helt enig – men jeg mener jo stadig at det som udgangspunkt er forældrenes ansvar at lære deres børn om at passe på andre mennesker!

      Skulle hilse og sige tak! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hos os har vi oplevet lidt det samme- i den enes klasse var der opstået “videoaftener” for de populære, og der blev også hvisket og tisket om dem, med det resultat, at de der ikke blev inviteret med følte sig andenrangs.
    Da Jeppe kom hjem en dag og peb over det, tog vi konsekvensen, og inviterede ALLE børnene ( både de populære og de søde) til fest samme aften, som vi vidste at der skulle være en populær-fest.
    Forældrene bakkede op om det, især de der vidste hvorfor vi lige holdt fest den dag, og jo nærmere vi kom dagen, jo flere meldte til. Slutteligt ringede den populære pige, der ellers skulle have holdt festen ( og som ellers som det første havde sagt nej) og spurgte om hun også måtte komme…… For hendes fest var blevet til en singlefest. Og naturligvis måtte hun det. Og hele klassen havde en rigtig god fest, og efterfølgende blev der blødt meget mere op i grupperne ( måske fordi vi til et forældremøde lige efter, tog det op).
    Så sommetider nytter det at ikke bare sige fra, men at agere kontra 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dfo

    Sej tøs. Hun har min respekt

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søndagskagen #26