• ···

Jeg samler altså ikke på engle..

Det gør jeg ikke.

Overhovedet.

Jeg har engang samlet på elefanter. Elefanter fra forskellige lande. Små elefanter forstås. Og endelig ikke i elfenben.. Det ville ligesom være en anelse malplaceret.

Og her på Æblebakken, har jeg ikke engang alle elefanterne med.

Jeg har faktisk kun den jeg fik af Nanna i julegave for mange år siden, den jeg fik af min lillebror som han havde med hjem til mig fra Thailand, samt en smuk blå én, jeg fik da vi skulle rejse fra øen, af Ellen, Zorronaldos barndomsveninde.

Så tre elefanter findes på matriklen. Det kan jo ikke siges at være en samling.

Men engle?

Nej. Dem samler jeg afgjort ikke på. Der er godt nok hende cykelenglen hjemme på øen, men hende kan man jo ikke rigtigt samle på.

Jeg samler egentligt slet ikke på noget mere.

Jeg samler til nøds på pæne kopper. Men da pæn er et meget vidt begreb alt efter hvem man snakker med, er jeg holdt op – med mindre jeg er helt sikker på at få den kop jeg vil have. For jeg endte med at få forfærdeligt mange ikke pæne kopper i stedet for.

Jeg kunne nu godt finde på at samle på noget kongeligt porcelæn.. Det er så pænt. Men det er ret dyrt, så jeg vil kun have det i gave – og så risikerer jeg jo at skulle vente en del år, før jeg kan invitere på andet end tea for two..

Men jeg samler altså ikke på andre ting..

Det gør jeg ikke.

Og slet ikke på engle..

Jeg har bare nogle stykker.

IMG_0132

Mors legetøjsskab – som Firkløveret kaldte det da de var helt små. Der er tre glasengle fra Venedig, og den lille nisseengel er såmænd fra sidste års julebasar i Den Danske Kirke.

IMG_0135

Mit juleenglekor, med Tina Turner engle, en canadisk Dion engel, og deres helt egen trompetist!

Kan godt se at en bedre præsentation er på sin plads – de tre engle med guldnetkjoler er hjemmelavede – og de blev døbt Tina Turner engle på grund af håret. Meget passende når de er med i mit englekor.. Den fede guldengel har jeg også selv lavet med hjælp fra Panduro Hobby!

Den canadiske engel med hvid kjole, er blevet døbt Celine Dion – ligeledes på grund af håret! Hun er også hjemmelavet – bare ikke af mig, men af Birgitte i Canada.

Den store i baggrunden, hun passer bare kammertonen.. Og trompetisten er en gave fra Gårdmand Bjørn.

IMG_0136

Mine Erstad engle, som jeg har arvet efter (eller hedder det arvet fra?) min søde mormor. Det var i hvert fald hendes engle og nu er det mine.

Den røde – det er hverdagsenglen, hun står forrest til daglig (i advents og juletiden forstås) Hun passer også børn og sådan. Hun har altid ret travlt.

Så er der den hvide, det er søndagsenglen, hun står forrest – om søndagen, ja.

Og så guldenglen, det er jo juleenglen og hun står forrest i de tolv juledage.

IMG_0142

Og så er der en sneengel og et par englevinger jeg fandt på vejen. Nogen må have tabt dem.

En falden én, måske?

Snot – indrømmelse #2

Er man sart anlagt – bør man nok bare komme tilbage en anden dag.. Så er I advarede.. Men jeg kunne ikke lige finde på andet.

Der er flere slags snot.

Først er der privat snot.

Det er den slags man, trods det at man har det ud over det hele, alligevel formår at redde alene. Tørre af og fjerne sporene, uden at andre opdager det.. Man kan ånde lettet op og være helt sikker på at ingen har set det.

Så er der offentligt snot.

Den slags, er som oftest forbundet med en akut mangel på kleenex. Hvor man febrilsk forsøger at skjule fadæsen på undersiden af ærmet, eller i en gammel kassebon, som var eneste alternativ til den håbløst tomme kleenexpakke på bunden af tasken.

Såfremt det sker, er det uheldigt, men det kan ske for selv den bedste..

Så er der pinligt snot.

Det er den værste.

Det har jeg prøvet.

Den eneste grund til at jeg overhovedet fortæller om det her, er at det er SÅ mange år siden, og alle involverede for længst er døde. Og i øvrigt læser de ikke min blog.

Jeg var på besøg i Danmark. Og blev forkølet. En mindre detalje var, at jeg var gravid, og i forvejen skulle ligge ned, fordi jeg havde mange plukveer. Så er det ikke voldsomt smart, at skulle hoste hvert andet sekund.

Jeg ville nemlig meget gerne føde under ordnede forhold, derhjemme. Så jeg skulle til lægen. Som skulle stoppe min hoste.

På vej derind blev jeg overmandet af et af den slags hæse nys, som kravler helt ind i bihulerne, og tømmer det meste af indholdet ud over det hele.

Jeg sagde jo det var pinligt.

Okay jeg glemte at tilføje ulækkert. Men det hænder jo immervæk for alle mennesker at nyse ind i mellem.

Nå – det der våde nys.. Jeg kunne mærke at noget skete.. Men jeg kunne hverken se eller mærke noget. Jeg famlede febrilsk – og mest i blinde – jeg kørte jo bil, men fandt ikke noget suspekt.

Eftersom jeg ikke rigtigt fandt noget, slappede jeg efterhånden af og endte da også med at glemme det igen. Jeg fandt en lille plads på Torvet og kom hen til lægen.

Småsludrede med sekretæren, hilste høfligt på de andre i venteværelset, og sad i mindst 11 minutter foran lægen før hun rakte mig en recept på noget der kunne fjerne min hoste, samt noget astmamedicin som skulle forhindre mig i at føde i løbet af aftenen.

Det var jeg naturligvis nede og hente på apoteket.

Og i bilen på vej hjem, så jeg det..

Eller den – skulle jeg måske snarere sige. LIGE midt på min bluse – sad den. Og grinte.. Ja den grinte – JEG grinte absolut ikke.

Jeg stod derimod meget længe foran spejlet da jeg kom hjem, kun for at konstatere at uanset hvordan jeg end vendte og drejede mig, kunne den ikke skjules på nogen mulig måde. Med andre ord – den var meget synlig.

Den aften var jeg meget stille. Og jeg kom ikke til staden mere under det besøg.

Og ja – dette indlæg er uden fotodokumentation. For alles bedste.

Dansk jule (gede) marked

Er rimeligt mat i betrækket. Har netop overlevet endnu en af den slags weekends hvor man har brug for et par dage, for at komme sig ovenpå strabadserne.

Lørdag morgen stod vi op, før normal weekend stå-op-tid, vi skulle nemlig med toget til Paris. Vi – det var Gårdmand Bjørn, Prinsessen, Divaen og Vi selv – kongen.

Tænker altså nogle gange på hvis fremmede ved en fejltagelse kigger ind på min blog og ser de navne – de må jo tro jeg er retarderet.. Eller fortæller om tegneseriefigurer..

Nå, men altså, vi skulle med toget.

Og så med metroen. Det plejer gerne at være dagens højdepunkt ved den slags udflugter – for slet ikke at tale om alle de rulletrapper der er, Firkløveret synes i hvert fald det er vældigt mondænt at tage metroen. Jeg synes der er varmt og beskidt, og bliver samtidigt lettere paranoid af at holde styr på alle mine unger.. men lad det nu være..

Alle var udstyret med en rygsæk og jeg luftede endda min pensionistjaguar i dagens anledning. Min fine rullevogn – for ellers var vi nok aldrig kommet hjem igen.

Grunden til alt dette postyr, var at finde i Den Danske Kirkes julebasar 2011.

Det er simpelthen årets højdepunkt som dansker i Paris – at komme derind og få købt ind i mængder der kunne minde om hamstring til en større generalstrejke – subsidiært hungersnød.

Til fuldstændigt ublu ågerpriser. Men hvad pokker – det går til kirken fortæller jeg mig selv.

Det er endnu aldrig nogensinde lykkedes mig, at finde en siddeplads mens jeg, i selskab med min familie, fortærer min julehotdog, tre købeæbleskiver og et glas forkølet gløgg – hvis bedste egenskab er at den er varm. Okay – ungerne skal altid have dansk Faxe Kondi!!

Jule-hotdog

I år var ingen undtagelse – vi stod ved kanten af en bod og indtog dette udsøgte måltid, alt i mens vi spejdede rundt for at se om vi kendte nogen – eller det vil sige, det var nok mest mig der spejdede rundt.

Når man så har fortæret sin julehotdog, med den røde pølse – noget jeg aldrig ville sætte tænderne i hvis jeg var ved mine fulde fem – men stemningen ved årets julebasar er så forførende og julet, at al fornuft forsvinder – og det er skønt. Altså – når man har slikket de sidste krummer op fra servietten, er det tid at stå i kø til årets indkøb. Ihukommende stemningen og alt det der, sætter ens hjerne permanent ud.

IMG_0111

Man betaler nemlig glad og gerne 60 Kr. for et glas syltede rødbeder, og det – uden så meget som at blinke.

Der kan købes alt hvad hjertet begærer til afholdelse af en dansk jul, samt indtil flere andre vigtige begivenheder. Alting er syltet ind i Dannebrog, hjerter og røde sløjfer.

IMG_0108

Det eneste de ikke havde, var til min store fortrydelse, glanspapir. Men ellers kom jeg, nogenlunde helskindet og en hel del fattigere derfra, med:

3 frosne flæskestege, 2 dåser kødboller, 2 store glas sild, 1 stort glas rødbeder, 1 lille glas rødkål, 2 poser pebernødder, skildpadder, skolekridt, lakrids i lange baner, 3 pakker kransekage, stjernestrimler, udstansede hjerter, en engel, en hoppebold, et stykke rullepølse, 1 pose makroner, to DVD’er, en noget træt adventskrans, med bånd og lys til selvmontering, en julekalender, et stykke julepynt, samt en meget fin julestjerne, jeg var så heldig at vinde i tombolaen!

Og så fire pakker spunk som blev fortæret med det samme!

Så der var absolut brug for min rullevogn og alle rygsække! Vi lignede bedre posedamer M/K da vi med hotdogfulde maver, og en ret stor julestjerne i favnen, besteg metroen igen! Men det hele er fuldstændigt nødvendigt for at overleve en jul i Frankrig!

Og min rullevogn holdt mirakuløst. Jeg er vis på at der var ureglementeret overvægt på de hjul!

Men det allerbedste, var afgjort at gense Marianne, og Ulla som en ekstra præmie. Vi er jo ikke blevet en dag ældre – hvorimod vores børn er vokset helt abnormt. Mystisk!

Selvom det hele kan fås i Danmark og at jul i det hele taget er lidt nemmere at organisere, så er den årlige julebasar i Paris noget jeg virkeligt har savnet, de år vi har boet i Danmark.

Der er en helt særlig stemning hos danskere der er ude i den store verden. Et specielt fællesskab som jeg – hvis jeg skal være ærlig – har savnet i de år hjemme på øen.

Det er lidt som at være teenager, man er ”både og” og ”hverken enten eller” – og svært at forklare hvordan det kan være hyggeligt at være mast sammen med flere hundrede andre mennesker på et forholdsvis begrænset areal, lidt i stil med en påskelørdag i Bilka, hvad larm og mylder angår.

Men det er det.

– Hyggeligt altså!

Adventsslik #1

Det er advent og dermed er søndagskagen sendt på ferie – og “Adventsslik” tager over nu og i december!

Pakken i en af de fire sokker i morges, var et lille “lav-selv-chokolader” sæt, med forme og opskrifter.

IMG_0120

Det måtte naturligvis straks afprøves og mens æbleskiverne blev stegt kunne vi nyde årets første adventsslik!

IMG_0121

Skal i hvert fald prøves igen! De smagte skønt!

IMG_0130

Rigtig god første søndag i advent!

Kapitel 1 – Det nye liv

Der var engang en pige på 13 år som havde mistet sin familie under en ildebrand da hun var 10 år. Pigen hed Angela og havde langt hår og grønne øjne, og var vidunderlig smuk. Hun boede på et børnehjem efter familien døde. Det var ikke rart på børnehjemmet så Angela ender med at stikke af.

Dagen efter Angela er stukket af fra børnehjemmet, er hun på vej ned i byen og hun er ved at dø af sult. Så ser hun at bageren er ved at stille nyt brød, nye kager og en masse dejlig mad frem. Hun kan ikke modstå og kommer til at stjæle to store brød med rosiner i, men en ung dreng på hendes alder, ser hende tage brødene.

I stedet for at råbe af hende og rive brødene ud af hænderne på hende, ser han på hende og hvisker, ”er du Angela”, Angela ser usikkert på ham og svarer så ”Ja jeg er, men hvem er du”..

Den unge dreng smiler og siger så ” følg med mig, så siger jeg det når vi er kommet ind i varmen ” og rækker hånden ud til hende, Angela ser på hånden og er usikker på om hun skal tage den eller bare gå videre, men hun beslutter sig så for at gå med, for hvad nu hvis den dreng kunne blive hendes ven.

Så stopper drengen brat op og siger så rigtig trist: ”Hvor er din familie?” Angela kikker ned og siger så ”min familie er i paradiset, oppe i himmelen”.

Så begynder hun at græde og sætter sig på jorden, selvom der var en masse sne som gjorde hende helt våd.

Så sætter drengen sig ned ved siden af hende og ser hende lige ind i øjnende os siger så ”Din familie er død i en ildebrand ikk’? ”

Angela holder så op med at hulke og tænker at hun da ikke havde sagt noget om ilde branden, og så siger hun ”hvor ved du det fra?”

Drengen siger så ” Jeg hedder Nico, og jeg er din tvillingebror”.. Angela bliver helt forbavset og sidder bare der med store øjne og så kunne hun faktisk godt se at han havde de samme øjne som hende..

Så rejste Nico sig op, tog hendes hånd og sagde ”Det er juleaften i morgen, kom så skal du møde Minna, som tog sig af mig i al den tid hvor jeg har prøvet på at finde dig.”

Angela rejste sig og gik med uden at sige noget.

Da de så endelig kom ind i varmen, var der et kæmpe juletræ med en masse pynt på. Der var en vidunderlig duft af julekager i det varme køkken. Der stod en høj kvinde, som ikke var tynd, men hun var heller ikke tyk, med langt krøllet hår.

Kvinden havde lige taget et par småkager ud på en fin tallerken, som hun satte på et stort spisebord.

Kvinden satte sig på knæ og rakte begge arme ud, Nico løb hen til hende og sagde ”kom Angela”, Angela gik stille hen til damen. Damen sagde stille: ”Jeg hedder Minna og jeg var din mors bedste veninde..” Angela kikkede på hende og kunne bare ikke klare det og blev nødt til at græde.

Minna gav hende et kæmpeknus og Angela sagde ” jeg savner dem sådan ” Så begyndte Nico også at græde, og selv Minna fik tårer i øjnene.

Det fyldes som en evighed mens de sad der, men så sagde Minna: ”Nu skal jeg gøre et bad klar til jer, fordi I skal ikke røre ved mit bord med de beskidte fingre” og begyndte at grine.

Hun gik ind et stort badeværelse og kom tilbage og sagde så er der klar til første barn.

Da Angela sad og vaskede sig i badekarret ,fortalte Minna hende om julemanden. Minna sagde at han boede på Nordpolen og at han fløj forbi alle huse i hele verden og kravlede ned gennem skorstenen og lagde gaverne ned under træet.

Angela vidste at julemanden bare var en historie, men hun lod som om hun troede på ham. Da hun og Nico var blevet tørre og havde fået varmen, kom Minna med noget nattøj til dem.

Bagefter sagde Minna ”Følg med mig Angela, så skal du se”

Angela var lidt spændt på hvad Minna ville vise hende. Hun fulgte med og følte sig lidt dårligt tilpas fordi hun bare var kommet og selvom hun gerne ville begynde at bo i et rigtigt hus, var det lidt for meget. Minna stoppede lige foran en dør hvorpå der stod ”Angela & Nico”.

Minna smilte og sagde det her er dit værelse og vil altid være det. Hun åbnede døren og viste Angela værelset. Der var en seng, med tre bamsepuder på, et lille natbord og der var et kæmpe stort skab. Da Angela åbnede det, var der en masse kjoler: vinterkjoler, sommerkjoler og en masse andet tøj.

Angela blev så glad at hun var lige ved at græde igen. Der var en fantastisk julekjole som hun skule have på i morgen til juleaften. Nu blev hun alligevel helt glad for at hun have snuppet de der brød fordi hun var så sulten.

I det samme kom Nico løbende ind i værelset og sagde: ”Jeg er altså sulten” og så grinede de højlydt..

Den aften spiste de sig mætte i småkager og rosiner. De begyndte at pynte småkagerne med glasur og for første gang i 3 år fik Angela et rigtigt smil på læberne.

Nu var klokken mange og de skulle i seng. Nico blev ved med at snakke, men Angela blev ikke sur, hun var så glad at hun havde fundet sin bror.

Så sagde Nico at julemanden findes. Angela spurgte Nico om han da nogensinde selv havde set ham.

Det havde han ikke, men de blev enige om at hvis nu de kunne se ham – så var de vildt heldige! Og så faldt de i søvn.

Older posts