• ···
Jeg vil godt vide hvorfor

Sæl forklædt som krokodille

Der er lidt krise på matriklen for øjeblikket. Det bunder lidt i noget sprogforvirring. Og det er faktisk lidt synd for nogen på 9 år.

Nu har Gårdmand Bjørn i 3 uger, snakket om denne her fine krokodille nøglering han er ved at lave, og som First Man skal have på søndag, når det er fars dag. Det er et projekt i samme stil med mit armbånd – sikkert lavet med lige så stor og glad entusiasme fra Gårdmandens side.

Men i går aftes var det pludselig ikke godt nok – og han ville høre om ikke vi kunne købe en lille ting. En lille Hugo Boss ting. Jeg kommer til at grine og siger at Hugo Boss aldrig er en lille ting.

Jeg spurgte så, om han ikke havde denne her krokodillenøglering, som han havde fortalt mig var blevet malet i grøn med et par sorte striber på?

Hmm, jo men altså.. Det LIGNER ikke en krokodille – sagde han gnavent.

Nå, men hvad ligner den så? spørger jeg, uvidende om hvilke konsekvenser denne boren i emnet vil afstedkomme. ”Jamen det ved jeg ikke” kommer det frustreret. Jeg får at vide, at det var et dyr der lå på noget forbensagtigt noget og så med en hale der svuppede lidt i vejret.

Og så, siger jeg, med en lang krokodillemund?

Nej egentlig ikke, svarer han.. Han roder lidt i bamserne og finder sin tiger – sådan her – mule agtig. NÅ.. tænker jeg og kender ikke lige på stående fod nogle krokodiller med mule..

Jeg spørger om det er en afart af krokodiller i stil med varan, alligator eller andre krybdyrs lignende ting. En kamæleon for eksempel.

Der er stille lidt.. ”Men hvad betyder phoque så?”.. kommer det lige så stille.

Og lige på dette tidspunkt, kan jeg godt høre at vi er ude i noget argt lort, for nu at være diplomatisk. Jeg stikker fingeren i jorden og spørger ind til om det var meget vigtigt, at det var en krokodille.

Og ja det var det altså, fordi der var ingen gorilla-nøgleringe – et dyr som First Man absolut genkender sig selv i, så skulle det være et andet vældigt farligt dyr.

Selvom jeg ved at dramaets alvor lige om et kort øjeblik vil gå op for min søn, trækker jeg tiden ud og vælger at vise ham et billede af en ”phoque” på computeren – i håb om at dette yderst søde og venlige dyr kan bløde lidt op på situationen – med sin nuttethed.

Dette sker ikke. For da han ser den ualmindeligt søde sæl – bliver han en anelse skuffet: ”Er DET en phoque?” Spørger han med undren i stemmen.

“Jamen, jeg troede bare det var en krokodille” mumler han, da jeg nikker. Så bliver han vred ”Hold OP hvor er jeg dum.. Nu får far en grøn sæl.. En grøn sæl – mor.. Åååhhhh altså”.

Jeg foreslår at det måske er en sæl forklædt som krokodille.

Han går op i sin seng og græmmer sig – lidt på skrømt – men da han siger – ”så og nu skriver du det på din blog og så til sommer når vi kommer til Danmark, så peger alle fingre af mig og siger – det er ham den skøre dreng som har lavet en grøn sæl” ender han trods alt med at kunne grine af det.

Og i dag da jeg spurgte om vi skulle finde noget andet – havde han åbenbart forliget sig med tanken om en meget grøn sæl og vil ikke finde en ny gave. Men jeg har lidt ondt af ham alligevel.

Hvis nu nogen tænker: ”Jamen hvorfor spurgte den lille mand ikke hvad ”phoque” betød”? – så har jeg svaret.

Man spørger nemlig ikke om noget, man tror man ved i forvejen!

   

25

  • En… muggen sæl? Ej, det gør det jo heller ikke bedre. Lidt synd for ham.
    Jeg lover, jeg ikke vil pege og grine af ham, hvis jeg ser ham en dag i Danmark 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det sidste er nemlig fuldstændig rigtigt, og det kommer man somme tider lidt galt afsted med…
    Stakkels lille fyr, men han er sej lige som sin mor, kan jeg fornemme – der skal vist mere til at hyle ham ud af den. Jeg forstår dog godt hans ærgrelse.
    Det er altså også mange sprog at holde styr på 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jamen er det ikke kreperligt at det skal være sådan. Hvis han nu havde vidst det fra start, havde han ikke valgt en sæl..
      Men han er sej – så vi kunne hurtigt grine af det – men jeg synes altså stadig det er lidt synd for ham.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nårrrrr det er da også synd for ham, når han nu havde sat for at det skulle være en krokodille…Men sæler kan også godt bide hårdt og de er superseje til at flygte fra de store hvide hajer…Så det er ikke så dårligt at være en sæl og en grøn en er jo god til camoflage hvis der er mange alger i vandet…SÅ mon ikke First Man alligevel bliver glad for en camoflagesæl..;-D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • DEt vil jeg fortælle ham, især “haj-delen” skal nok blive godt modtaget!
      Og First Man bliver da glad for hvad som helst! 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det ér svært at flytte til et land med et nyt sprog!
    Jeg morer mig tit over dengang vi boede i England, og vores hunkat være i løbetid.
    Og skulle derfor steriliseres asap!
    Så ham den kære tog den med til dyrlægen, og forklarede at vores kat er horny 🙂
    Vi ved NU at det hedder in season!

    Han er bare sød den 9 årige!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Svenne

    De forbistrede sprog, det er nemt at komme galt afsted, hils gårdmanden og sig, at når han kommer til DK, så peger jeg IKKE fingre. Jeg kommer efter dem der gør. Gi’ ham lige et kram fra mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg skal nok kramme!! Og sige at ingen peger fingre!!
      Som Ellen siger – det ER mange sprog at holde styr på!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årh hvor er han sød altså…
    JEG ønsker mig pludselig en grøn sæl – så måske har han bare startet ny trend?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes en grøn sæl er SEJ !!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh ja – man spørger jo ikke om noget, man tror, man ved i forvejen! Sikke en sød historie, men som Bettina siger, så er en grøn sæl sej :-))

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nåååå!!! Hvor er han sød! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er med på den grønne sæl. Jeg håber at han selv når at finde charmen ved sådan en, inden den skal gives til farmand.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Han har vænnet sig til den. 🙂
      Han er faktisk mest optaget af jeres søde ord!! Det er han lidt stolt af.
      (Jeg kunne jo ikke drømme om at skrive sådan uden at spørge om lov først)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nååh, hvor er han kær. Men hvor er det synd for ham! Så tror han bare at vi allesammen vil grine af ham!
    Vi kan lave en deal – First man kan vifte lidt med den og jeg kan udbryde: Neeeeej SIKKE en fin krokodille!! Hvor søren får man dog fat i sådan en flot nøglering?
    Eller noget?
    Du må hilse ham og sige at jeg synes han er sej, at han sådan selv laver en nøglering til sin far. Og sæler kan altså godt være grønne! Ligesom frøer sagtens kan være lyserøde!! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Han lyder fantastisk skøn, ham Gårdmand Bjørn. Jeg får helt lyst til at give ham et kram. Han må være dejlig at dele sit liv og sit hjem med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Han er ganske aldeles vidunderligt fantastisk! 😉
      Det er han altså 😉 og det er ikke kun noget jeg siger fordi jeg er hans mor 😀

      Og velkommen forresten!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg vil godt vide hvorfor