• ···
En anden slags nervekrig..

Hvor der er en vilje – er der en vej!

Det værste, eller bedste – det er jo som man tager det – der skete i går, med alle jeres søde sjove, velmenende ord, ikke at forglemme alle dem som så IKKE tog mit parti, det var jo at jeg kom til at huske på indtil flere ting..

Jeg har ikke glemt hvordan det var at være teenager.

Der var den efterårsferie med min allerkæreste og bedste veninde, det år vi begge var 13. Vi var taget til København alene, for at besøge hendes fars faster  hvor vi kun opholdt os når vi skulle sove, og så i øvrigt lavede vi de mest mærkelige ting, som jeg ikke lige kan fortælle nu – for så ville jeg blive nødt til at opsøge jer og slå jer ihjel..

Jeg ringede altså ikke til min mor i den efterårsferie – for jeg havde ingen mobil – det fandtes ikke dengang i stenalderen, hvor verden var i sort/hvid, hvis man nu skal tro firkløveret.

Men der var en anden gang, jeg dog ringede til min mor – selv i mine hjernelamme tåger kunne jeg godt se det fornuftige i at ringe til hende efter jeg var forsvundet fra hjemmet – skal jeg sige landet – stadig sammen med allerkæreste veninde.

Sagen var den, at vi snart blev 18. Og så var det sket med at være beskyttet – vi skulle til at være ansvarlige for egne handlinger og det huede os ikke rigtigt.

Så vi blev enige om at vi ville gøre en sidste ulovlig ting. Vi stak af hjemmefra. Vi sagde – som i gamle dage – vi sover hos hinanden.. og så var den ged barberet. Problemet var dog at nogen fandt ud af det og selve udfaldet af hele historien var ikke helt som ventet – men lad nu det være.

Iskold november aften kl. 22.30 satte vi os på en motorvejsnedkørsel.. og gav os til at blaffe. Blev kørt et stykke – men havde en del besvær med at få et nyt lift – altså vandrede vi videre – naturligvis ad motorvejen. Indtil en gigantisk lastbil stoppede i nødsporet og tog os med.

Det med sikkerhed havde vi såmænd også tænkt på. Jeg havde en lille peberkværn i lommen og allerkæreste havde vist sin lillebrors knojern..

Nå, denne mand kørte os til Padborg hvor vi fik et lift til Hamborg. Jo – midt om natten. Vi blev sat af ved en banegård hvor vi sad i vores spejdertæpper på en trappe, frøs og grinede indtil banegården åbnede. En meget morsom nat. Lidt kold – men sjov.

Da vi havde vandret op og ned af en eller anden gågade – var det jeg så en telefonboks – og jeg tænkte jeg hellere lige måtte meddele, at jeg havde det godt.. Det foregik således:

”Hej Mor – det er mig, vi er i Hamborg men har det godt og sjovt.” Og hun brølede KOM UD AF DEN BY.. Hvortil jeg svarede – ”jeg har ikke flere penge, vi seeeees” klik dut dut dut.

Men vi tænkte, at det nok var smartest at vi begyndte hjemturen for at undgå noget Interpol. Så vi startede turen hjem, gjorde vi – men af uransagelige årsager jeg ikke kan huske mere, tog vi en lettere omvej til Hobro – hvor vi sov i en lastbil. Det var jo helt klart vejen til Fyn.. Men vi endte da med at komme dernedad, og kom også over broen.

Og da vi 3 dage senere, sad på Odense Banegård før vi skulle videre i hver vores retning.. faldt der en noget mat stemning over os – og jeg vil ikke udelukke det – muligvis blandet med lidt dårlig samvittighed. Hvad der videre skete er vist ikke værd at tale om.

Og hvis NOGEN så meget som TÆNKER på at nævne dette for Firkløveret.. så får de buksevand – altså ikke Firkløveret – sladrehanken!!

Men Ihhh hvor havde vi det skægt!

Og moralen i denne historie er: JEG ringede i det mindste hjem. Og jeg havde ikke engang en mobil..

   

32

  • Jeg kan egentlig godt forstå, hvis du bliver lidt bekymret, hvis du ikke hører fra firkløveret. Hold da fast, hvor var der gang i dig. Og må vi så ikke høre lidt mere om de to udflugter? Jeg lover ikke at sladre, og hvis det alligevel skulle nå firkløveret, ville de sikkert aldrig tro det. Teenagere i dag er nemlig pæne unge mennesker, og når de ikke sms’er deres mor, er det fordi de er travlt optagede med at drikke te, spille rommy og gøre som de vosne siger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du ved hvor han er. du har selv sendt ham afsted, og han har skrevet KYS.. 😉 Men hvis dine 4 unger har samme udbryder / oplevelses trang som du havde, så skal du vist have fat i nogle lange og stærke lænker.. 😉 Eller også skal du tro på at du og first man, giver dem verdens bedste ballast, så de klarer sig gennem de sjove ungdomsår, og har gode historier at fortælle, når de selv får børn engang.
    Hav en dejlig weekend.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det har de ikke.. Det MÅ de nemlig ikke 😉
      Jeg håber virkelig jeg har givet dem den rigtige bagage med – men man kan jo aldrig være sikker

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det der er så skræmmende, ved at slippe sine børn løs er jo netop, at jeg kan huske:
    Hvor voksen og kompetent, jeg syndes, jeg var som teenager.
    Hvor meget jeg reelt ikke havde en skid styr på.
    og
    Hvor meget min mor aldrig blev blandet ind i.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha – den er klassisk: vores børn må på ingen måde forsøge at have det lige så sjovt som vi selv havde det i deres alder 😀
    Der var godt nok mange ting, mine forældre ikke var informerede om – aldrig noget med stoffer og den slags, men på andre sjove veje lidt a la det, du prøvede. Jeg nåede dog aldrig udenlands, og var ikke væk natten over uden at have meldt det først.
    Den gode side: alt det i mine øjne forkerte, som jeg svor højt og helligt, at jeg ikke ville medbringe fra min egen opdragelse, har jeg for det første overholdt – og det allerbedste: Det har virket! Jeg slap C meget tidligt, og hun har aldrig haft brug for teenageoprør – fortæller hun mig selv her som meget voksen 🙂
    Jo mere nervøs man er for sine børn, jo værre har man åbenbart været selv… hvis jeg havde været din mor, havde du fået udgangsforbud til du var 50! Sikke da en historie – tænk hvis dine børn gjorde det samme 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Faktisk så ved Firkløveret alt om alle de åndssvage ting jeg har lavet. Netop af samme årsag.
      Og af samme årsag snakker vi MEGET mere. Og de skøre ting de foretager sig – tør de snakke med os om.
      Engang da Divaen stak af fra skole,vandrede rundt i byen, kørte med en fremmed osv.. havde hun fået SÅ MEGET skæld ud af lærerne, af First Man af aupairen.. men jeg hviskede til hende at jeg syntes hun var sej!!
      Hvilket jo nok gør at de tør snakke med os om noget af det!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du var fandme en frisk teenager! Jeg er imponeret. Men tror du ikke, du skal være meget glad for, Zorronaldo ikke laver sådan et opkald..? 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Arj, tænk hvis han lå i røret hver dag, jeg saaaaaarvner dig Moaaar, SÅ skulle du jo blive bekymret. Han har det sjovt – jeg kunne ikke finde på at savne mine forældre, når jeg endelig slap væk fra dem 😉 OG så må mine børn da overhelehovedet heller ikke lave brøkdelen af de stunts jeg lavede da jeg var yngre (end nuværende unge alder ;))

    GOD WEEKEND 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • ja det ville være en skrækkelig tanke – det var jo heller ikke derfor han skulle sms 😉 bare for at holde kontakt til sin savnende mor!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det var en fantastisk historie og jeg fik et godt grin. Sådan noget har jeg aldrig lavet, men vi var nogle stykker som jævnligt tog til Århus for at gå i byen. Det var altså meget langt væk, når man kommer fra en meget lille landsby. Når div. steder lukkede så kunne vi lige sove et par timer på banegården…. og vi havde skam også madpakker med, hahaha.

    Alt dette foregik naturligvis i dybeste hemmelighed og vi blev aldrig afsløret! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hemmeligheder af den slags er sjove at have. Hvor laver man meget pjat når man er ung!
      Og heldigvis fortsætter det for nogle af os 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hehe, når du har været sådan lidt vild i det, så kan jeg godt forstå at du er lidt nervøs for dine børn..;-D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kæft en frisk teenager du har været….:-). Selvom det er hårdt ikke at være 1. prioritet i ens ungers liv mere, så skal vi jo bare være lykkelige for at de har det sjovt med andre og kan klare sig selv. De ved jo hvor vi er, når de får brug for støtte og omsorg….

    Kom lige til at tænke på at min mormor på 86 år altid ringer til mig, når min mor er taget på ferie…”har du hørt fra din mor”…”har hun ringet til dig, for jeg har ikke hørt fra hende endnu”…fandme det stopper jo aldrig !!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hahahhha – har grinet meget af din mormor og meddelt firkløveret at eftersom jeg bliver 93 – får de kam til deres hår 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nøjh, der er jo spilopper og løjer i dig!
    Jeg vil gerne have flere detaljer! Der er simpelthen ALT for mange løse ender!
    Og skal han egentlig ikke komme hjem i morgen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er jo dét!
    At man selv har været ung.
    Jeg tænker også tit, når jeg formaner mine unger, at de skulle bare vide.
    Jeg har jo gjort det meste selv, altså det de under ingen omstændigheder må!
    Det er ikke nemt at give slip!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold da helt op. Sikke et mod, du har været haft.
    Det får mig til at tænke på, at ældste søn her ikke må pille ved sin scooter, og at han i hvert fald ikke behøver at vide, hvor stærkt han fars knallert kunne køre. Dengang far var 16, og mor sad bagpå. Uden styrthjælm. Vi siger det ikke til nogen. Gør vi vel?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nej vi siger ikke noget – men kunne de ikke bare gøre de dumme ting mens de passer på sig selv?
      Ville være lidt mere beroligende..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Jeg fik mig et herligt grin 🙂 Den slags udskejelser har jeg aldrig foretaget mig. Jeg er dog kørt hjemmefra på cykel, selvom jeg ikke måtte. Det var ganske harmløst. Vi var 4 teenagertøser, der ville bade ved en rigtig strand, 30 km væk. Det mente min mor var fuldstændigt vanvittigt, at cykle, når vi også skulle hjem igen. Vi havde strand læs “soppevand” 5 km fra bopælen, Jeg kørte til stranden, men sagde hvor jeg kørte hen 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • For pokker da. Autografjæger OG rebel! Det er da virkelig dine skumle sider, som du hiver frem i lyset nu…
    Mon ikke dit royale afkom læser din blog uden dit vidende. Han er simpelthen bare på forkant 🙂

    Jeg håber, han kommer hjem i hel stand, med masser af oplevelser i bagagen og møder en mor med et hjertevarmt knus!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Skumle.. neeeeej – så slemt var det altså ikke.
      Og du har SÅ ret i den sidste sætning – men det kan du jo se på dagens indlæg!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En anden slags nervekrig..