• ···
Persongalleri

Blog Mad – altså det man indtager, ikke det man er!

Man kan løbe tør for så meget. Idéer til mad for eks.

I Danmark har I trods alt den fordel, at kunne kyle solsikkebrødet, leverpostejen, spegepølsen, torskerognen og makrel i tomat direkte på bordet – så smører hver især selv sin frokost.

Da brødet i Normandiet ofte er lige så hvidt, som det er mangfoldigt, og absolut ikke egner sig som support for alskens pålæg, er smørrebrød en løsning der vælges sjældent. Man kan være heldig at finde en afart af bondebrød, som egentlig ikke burde kunne gå under betegnelsen brød, men snarere som weetabix, eller noget andet, af det der komprimerede, og uspiselige støv.

Indimellem falder jeg over noget vakuumpakket tysk rugbrød.. Men det er næsten ligeså tørt, og har dertil 30.000 ganske ufordøjelige kerner fordelt per rundtenom.

Jeg kan jo godt huske det, fra da vi boede her i første omgang. Det var dengang jeg havde blebørn og ved selvsyn kunne konstatere at de faktisk kom hele ud igen, de der tyske kerner. Så ret meget nytte gjorde de nok ikke på deres vej igennem det hele.

Derfor, er det en pestilens at skulle finde på. At komme med nye idéer, så man ikke bare kører i den samme trummerum. Og jeg giver snart op. Jeg er løbet fuldstændig tør for idéer og jeg drømmer for tiden søde lange drømme – som jeg desværre vågner fra igen – om at jeg kunne holde fri en hel uge – en hel uge uden at skulle lave mad, står lige nu for mig, som værende den ultimative ferie.

Men nu har jeg fundet ud af at Blogland også er en god ting hvad mad og inspiration angår.
Okay, jeg mener IKKE de der fancy madbloggere, som uhæmmet ryster den ene opskrift efter den anden, ud af ærmerne på deres forklæde. Det kan jeg slet ikke finde ud af. Jeg skal bare have idéer til mad som jeg kan finde ud af at lave, og som firkløveret gider sætte tænderne i.

Så er det jo heldigt at man kan komme på besøg hos Mommer og se på kammuslinger, man kan også suse forbi Tina og lave noget.. andet – som jeg ikke kan huske hvad hed.

For at starte med Mommer.. så glemte jeg at tage billeder af det. Men jeg fulgte opskriften til punkt og prikke. Bortset fra at jeg ikke var helt overbevist om firkløverets lyst til kammuslinger. Altså marinerede og ristede jeg også en masse store rejer i samme ombæring – for det elsker de.

Og selvom kammuslingerne vitterligt ikke var den store succes, så åd de gladeligt både majs/avocado salsa og det der grønne sauce, og de ristede skaldyr. Med ris til – for vi kan godt lide ris!

Og jeg må gerne lave det igen – bare kun med rejer!

Den anden ret der skulle prøves – det var i går.. og da fik jeg lavet Tinas søns livret. Og denne ret har lige fået 6 fans mere. I dag var jeg ude og købe ind – til noget rabarberkage – og Prinsesse Lyserød sagde: altså, det der anderledes noget, du lavede i går, det må du meget gerne lave igen. Så der blev købt ind til endnu en omgang Israelsk biksemad til i weekenden. Så det hedder nu Israelsk Biksemad her på Æblebakken!

Og her huskede jeg faktisk at tage billeder!

IMG_4164

Lige før det blandes.. I røg og damp!

IMG_4168

På etapen før det rammer min mund!!

Så nu ville jeg da sætte stor pris på om I kunne fortsætte med at fortælle om jeres mad.. så jeg kan få noget mere inspiration!

   

30

  • Det er nemlig det allersværeste: at skulle ‘finde på’ altid. Maden i sig selv er sjældent noget problem, men finde på hvad det skal være…
    Det var godt, at tilbehøret faldt i god jord, og selvfølgelig kan man da lige så godt bruge rejer som kammuslinger.
    Nu er jeg holdt op med at spørge John, for når jeg aldeles tør for ideer sprugte ham, hvad jeg dog skulle lave af mad, tænkte han sig om i 5 sekunder og sagde så: “Det ved jeg såmænd ikke. Bare find på noget nemt” – og så troede han, at han havde hjulpet mig…

    Atter en gang kan vi konstatere, at livet er blevet meget nemmere med internettet og ikke mindst med alle de bloggere, hvis indlæg man bliver så klog og/eller inspireret af at læse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jammer for et svar.. Hvis jeg spørger First Man er svaret: måske pasta?

      Men ja – det at finde på – det er rædsomt!!

      Og ja – pokkers som vi er enige 😀 – blogland kan bruges til mangt og meget!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi er simpelthen også så dårlige til at finde på hvad vi skal spise. Til gengæld har vi lidt en fordel, for efter to mdr på søen, med en kok med tvivlsomme evner, får man lyst til alt muligt lækkert. Jeg har gerne perioder hvor jeg bare ville dø for en gang frisk tomatsalat, sushi eller noget andet. Så når man kommer hjem er der ikke grænser for hvad man kunne tænke sig – den første uge. Så går det lissom ned af bakke igen.
    Æih, det evindelige madproblem…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • DET forstår jeg godt.
      I det mindste ved du at du kommer tilbage igen og kan sætte tænderne i sushi og tomatsalat.. mmm mozzarella, tomat og frisk basilikum..
      Nå – sidespring – det er snart frokost 🙂
      Men sig mig – findes der ikke gode sø-kokke? Sætter de hvem som helst til at kokkerere??

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Altså… JA! De sætter faktisk hvem som helst til at kokkerere. Jeg nægter at tro på at de allesammen har en uddannelse.
      Det er filippinere – der er stort set ikke en dansk høker (=søkok) tilbage. Jeg har sejlet med et par stykker og det har været af blandet kvalitet. Filippinerne er ikke per definition dårlige, men det må dælme også være svært for dem at lave mad som vi danskere gider at spise. Og så har vi nok nogle lidt andre krav og forventninger til kvalitet og hygiejne. Den sidste jeg sejlede med var god, og ham skal jeg sejle med igen, så det er ikke så dumt. Den forrige var forfærdelig! De sidste fire uger levede jeg af æbler og ris med chilisauce fordi han var så klam (=uhygiejnisk). Det svinger meget. Og så er råvarerne jo ikke altid super friske, og stort set alt har jo været frosset ned…. OG de skal huske at handle til 4 uger af gangen… Jah!?
      Det er nok også det mest utaknemmelige job på sådan et skib. Jeg mener, vi har jo absolut ingenting at gå op i! Jeg bruger min morgenvagt (4 timer) på at gå og tænke på hvad vi mon skal have til frokost, og jeg når jo altså virkelig at blive gejlet op! Det eneste man egentlig har at se frem til er måltiderne… Det er noget af et pres at have på skuldrene
      😉

      (Brok brok brok – og så her på din blog. Hvor tarveligt af mig!)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det går nok – og jeg kan ved gud godt forstå dig!
      Det må være rædsomt at vente på mad og så blive spist af med hundeæde. Og dårlig hygiejne!
      Det er da godt at du skal afsted med ham den gode!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er også det evindelige problem hos, og min mand siger ligesom Ellens mand svarer; bare find på noget nemt!!! ja det kan han jo sagtens sige han står aldrig i køkkenet..;-D men jeg kunne også godt tænke mig at prøve Israelsk biksemad, det ser lækkert ud..;-D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Du skulle gøre det – det er lidt omstændeligt – til man har prøvet første gang. Men MUMS det er godt!
      (også selvom man tror der er for meget sauce ved – det forsvinder i kartoflerne!)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja jeg er også ved at få svip af at skulle finde på noget sundt, nærende og varieret mad for at børnene ikke skal vokse op som små krogede trold-træer. Og vi spiser ikke skaldyr og kun kød købt hos en kosher slagter….Men der er mange vegtariske produkter og det går jo. Konsulen er supernem og spiser glad alt hvad der kommer på bordet, børnene er dem der er mest besværlige – for der er jo også det der med hvad den ene kan lide kan den anden ikke fordrage. Og jo, jeg skal prøve at få lavet noget madplan og lægge på min blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tinas biksemad bliver jo lavet i Israel – så mon ikke det kan laves af kosherkød?
      Hvorfor ikke skaldyr?
      Kræsne børn er altså TRÆLS ja… jeg kunne til nøds forstå hvis det var spinat eller lever eller noget andet som smager meget anderledes..
      En madplan ville være godt tak 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Mon ikke at det er et klassisk problem worldwide?
    En af de sikre, super nemme og store succeser, som jeg naturligvis har lært på nettet, er pesto, bare fyr basilikum, pinjekerner (rist dem om du vil), hvidløg, salt og olie i en blender. Smid det i gryden til den færdigkogte pasta, og drys parmesam over.
    Nogle vil putte parmesanen i blenderen, men det er jeg hodlt op med efter en sveisisk madudsendelse! Grunden kan jeg ikke huske;-(
    Den franske del af min familie påstår, at man ikke kan købe parmesan i Frankrig, men det kan jeg, når jeg en sjælden gang kører over grænsen og shopper!!! Fill me in?
    Bon app´
    Katrine i Sveits 20 dage endnu

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kun 20 dage mere???
      Hvad er da det for noget vrøvl, Parmesan kan da godt købes i Frankrig?
      Ikke at jeg gør det, da jeg ikke er så god til ost..
      Men ja pasta under alle former er godt – men pasta kan også blive for meget..

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Ja, tænkte nok, at det var løgn det der med, at man ikke kan få parmesan i F, og nu selv i Normandiet:-)

      Og kun 20 dage til at pakke et helt hus ned, ikke den fedeste opgave, når man som mig er ukronet verdensmester i at prograstinere, altså at lave overspringshandlinger konstant. Kun når der virkelig er en overhængende deadline, kan jeg lette den dertilindrettede, frygteligt at være sådan. Burde gøre noget ved det, men er ved at indse at nogen mennesker arbejder bedst med tidspres, og den flok hører jeg til. Har dog pakket 3 flyttekasser idag.

      Madinspiration; i aften laver jeg endnu et forsøg på at tømme fryser inden flytning, og derfor står den på risotto med skaldyr, rimelig nemt, lidt tidskrævende, men tid har jeg nok af.
      Bonne soiree a vous;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • 3 kasser? Nå ja du ender vel med at blive færdig!! 😀
      Bonne soirée a vous aussiiii

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Den der israelske sag kunne jeg da godt tænke mig at afprøve…
      hvilken slags kød købte du? Altså navnet på fransk stp…Med de CH priser bliver det jo nok noget af en udskrivning…au secours!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Du kan få hele opskriften hvis du trykker på linket jeg har sat ind!
      Men jeg brugte “Dessus de cote – bourgignon sans os”

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heldigvis er det ikke mig der “finder på” hjemme hos os.. Det er Hasse der er madansvarlig, og jeg siger ALDRIG “find på noget nemt..” når vi snakker om hvad vi skal have at spise.. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Her nede (Melbourne) har IKEA bagselv rugbrød. Jeg har ikke smagt det endnu, men kommer med en update når vi har.
    Der er så meget lækkert at putte på brød i Frankrig så det ville være ærgerligt ikke at kunne benytte sig af det en gang i mellem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det gør vi skam også indimellem – men ikke som i DK hvor det jo bare er frokost pr definition.
      Og det er nu mest på grund af brød.
      Har smagt ikea-brød.. det er.. okay – det kan sagtens spises.
      Men det er ikke noget jeg går og sukker efter.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er nemlig dejligt at blive inspireret af alle de dejlige bloggere, der er så søde at holde alle os andre, mindre opfindsomme, opdateret med ideer. Her i står den på pasta, når vi ikke kan finde på noget – og efter et par dage med det, så er jeg på madblogsurf 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er så heldig, at der på min arbejdsplads hver uge er ikke mindre end 2 nye madplaner, som jeg kan plukke fra. Jeg har fx lært at lave stuvet hvidkål, fx med frikadeller – og det er noget mine teenagere efterspørger, hvis der går for lang tid mellem. Stegt paneret torsk, det kunne jeg heller aldrig selv have fundet på. Efter 2 år i England, så får jeg det fysisk dårligt når jeg ser toastbrød.. Kyllingefrikadeller med tomatsovs og pasta, det er lady og vagabondens hofret, og en rigtig nem ret, som også er en sikker vinder på middagsbordet herhjemme.
    I aften er jeg ikke nået længere end til desserten, som er rabarbersaft-jelly med råcreme. Endnu er det spændende hvad vi skal have at spise til hovedret – og der er knap 2 timer til spisetid. Vi lever livet i spænding her!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Meget snart skal den stå på Israelsk Biksemad her i huset, den ret lyder rigtig dejlig. I dag skal vi have “Brændende Kærlighed”- kartoffelmosen bliver lavet af bagekartofler..løgene bliver stegt i olivenolie og desuden får vi bacontern og masser af rødbeder til og dejlig grøn hjertesalat i stor mængde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg elsker brændende kærlighed – men jeg har 2 ud af 4 som ikke bryder sig om kartoffelmos – de er født sådan. Meget mystisk!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er gået i stå. Først på året læste jeg opskrifter og lavede madplaner for en uge af gangen. Løftet til mig selv var, at der skulle prøves noget nyt en gang om ugen. Det gik en tid, og det var det.
    Inspirationen er stor i blogland. Jeg suger til mig og når kun det halve af, hvad jeg har lovet mig selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er da rart at høre at jeg ikke er den eneste der er gået i stå. Jeg er gået så meget i stå at jeg går baglæns.
      Ellers en god plan at prøve noget nyt en gang om ugen!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Persongalleri