• ···

Malke mælk

At købe mælk har fået en helt ny og langt mere spændende dimension her på Æblebakken.

Jo, den er god nok, mælkeindkøb!! Det er nemlig ikke helt som det plejer.

Normalt, i vores moderne verden, går man ind i et kedeligt supermarked, udvælger sig et par kartoner mælk – husker at tjekke sidste salgsdato – og så har man mælk, vel at mærke når man har betalt for det.

Ingen malkeko på nogen is, og i sig selv ikke det store scoop – og det bliver kun dramatisk i det øjeblik, man har glemt at købe det.

Bortset fra at kartoner i Normandiet, er skiftet ud med plastikflasker, fungerer det altså på præcis samme måde som i Danmark, når man skal købe mælk.

Indtil nu.

For nu kan jeg, i Normandiet, stoppe på supermarkedets parkeringsplads. Tage nogle dertil indrettede flasker, og gå hen til et lille ombygget haveskur.

I det skur er der en stor maskine. En malkemaskine.

IMG_4243IMG_4244IMG_4245IMG_4246

Der puttes en mønt i en sprække og til lyden af noget.. ja hvordan lyder malke musik? Sådan noget banjoagtigt texansk klimpren som får os alle til at smile, og altså til lyden af denne klimpren, puttes flasken op til et rør, hvor mælken kommer ud af.

Fantastisk spændende og morsomt – så nu vil alle pludselig med, når der skal købes ind – hvor det før lå en anelse mere tungt med at hverve indkøbs kulier – er der nu nærmest kamp om, hvem der må fylde de rengjorte flasker!

Det er ikke pasteuriseret mælk og smager skønt! Det kan dog ikke holde sig mere end 2 dage uden at blive kogt, men så køber man bare ikke så meget af gangen. Mælken kommer fra 44 køer der bor i Urtepottemandens landsby.. Men da de ikke kan se ham fra deres mark, er der ingen risiko for at mælken er blevet sur.

Ydermere har denne mælk den fordel at Divaen vil drikke den. Hun har ellers holdt sig mere eller mindre fra mælk hernede, da det altså ikke smager som almindelig dansk skummet eller minimælk.

Her i Normandiet er der en del flere mejerier repræsenteret, end i de hjemlige monopolagtige arla-tilstande. De forskellige mælkemærker smager ikke helt ens. Og jeg har prøvet dem alle, for at prøve at hælde lidt mælk i Divaen, men hun bryder sig ikke om nogen af dem.

Til gengæld kunne hun forbavsende nok, godt lide den helt friske, ikke pasteuriserede, og ret fede mælk, vi nu kan malke i maskinen, hvilket undrer mig en del, for hun har før smagt den slags frisk mælk fra Holgers køer hjemme på øen!

Og da faldt den ikke i damens smag.

Det er muligvis den texanske banjo hun er faldet for.

Urtepottemanden

Efter at have stiftet bekendtskab med vestjyders lettere suspekte forhold til store uhyggelige skildpadder med struma, måtte jeg jo lige fortælle om den urtepottemand man kører forbi på vej til Livarot. Nej ikke osten, men byen i hvilken, den – osten – bliver lavet.

Første gang jeg kørte forbi troede jeg der sad nogen. Og da jeg kørte forbi næste gang undrede det mig at personen stadig sad der. Det var først tredie gang jeg lagde mærke til at det var en urtepottemand. Jeg tænkte at de folk der boede i huset – havde for meget tid og en god portion fantasi.

Jeg kan til nøds forstå at et fuglefoder bræt skal have ophold i en have. Eller et hængekøjestativ. Men ellers holder jeg nu mest på blomster og buske. Min forståelse begynder at smuldre ved møller, dyr i sten, vimpler, dimser og dingenoter.

Så denne urtepottemand – jeg kan ikke helt bestemme mig for, om denne fine urtepottemand er så kitsch at han har stil, eller om han er i familie med havenisser og andet grumt skrammel. Han sidder der uden tanker, og tager pladsen op på bænken. Ingen anden kan få plads der, til at sidde og kigge ud over den smukke dal, for der er optaget af noget uden liv.

Måske sidder han der for at ingen andre skal henfalde til dagdrømmeri eller lediggang. Måske sidder han der fordi der er nogen som faktisk gerne ville sidde der, men ikke har tid til det.

IMG_4331

Bedøm selv.

Søndagskagen #8

Nu slår vi lige 2 fluer med et smæk: Mors dag i billeder og søndagskagen. Vi starter med kagen for den var så flot. Ikke ny, da vi har fået Fraisier før. Men formen var lige lidt anderledes!

IMG_4405

Men det startede jo med morgenmad og krummer på sengen!

IMG00043-20110529-0932

Og gaver:

IMG_4402

Et yndigt hjemmelavet armbånd, og i tilgift slog nogen græs!

IMG_4398

Så jeg kunne ligge på denne her og pleje min hals!

IMG_4408

Jeg overvejede at få fat i en fløjte, så jeg kunne hidkalde undersåtternes opmærksomhed, idet min stemme er helt og aldeles, fuldkommen væk.

Derfor de kunne heldigvis heller ikke høre at jeg sagde nej tak til et stykke kage!!

Mums!

Michael Jacksons mor!

Jeg sagde naturligvis ikke noget til mit vidunderlige firkløver, så jeg får sikkert min årlige mors dags morgenmad på sengen.

Jeg vil så dertil sige, at jeg VIRKELIGT fortjener at blive længe i sengen i dag.

Jeg er stadig syg.. Jo, jo.. Og så var der lige noget med en gigantisk skolefest, som løb af stablen i går.

I og med jeg – udover at være konge – er præsident for skolekredsen, så havde jeg den noget tvivlsomme ære, at stå for en hel del af organisationen og planlægningen af 5000 tombolabilletter, sponsorgaver, radiospots og blomsterdekorationer. Samt indkøb af 1200 præmier!!

Nu skal man lige vide, at en skolefest i Frankrig, er noget ganske andet end i Danmark. Privatskoler i Frankrig får nemlig ikke en klejne fra nogen som helst, så hvis der skal gardiner i klasseværelserne, så skal man selv finde penge til det. Ikke engang nye gardiner – bare gardiner så de kan se tavlen i solskin..

Og hvis der skal lavendler i gårdhaven – skal der danske konger til at plante dem!!

Så til en skolefest er der planlagt masser af lege og konkurrencer, som man skal købe billetter til, man kan naturligvis vinde noget, men det er sjældent det store. Ikke desto mindre elsker børnene at lege den slags.

Formålet er kun at samle penge til skolen!

IMG_4370

Nogle lege er mere spøjse end andre.. Denne ko åbner munden, og spørger om det er en pige eller en dreng – hvorefter barnet lægger en billet på koens tunge, koen æder billetten og spytter en vandpistol, nøglering eller en dåse sæbebobler ud til det ventende barn.

Nervepirrende spænding og boden er voldsomt populær.. Køen – ikke koen – var længere end den i Kvickly påskelørdag.. 

Som special event havde nogle 9.klasser lavet buffet til 200 personer! Det var fantastisk. Det er nogle klasser hvor man parkerer børn som hverken er gode til sport eller fremmedsprog, og som ikke skal videre på gymnasiet. De kan se frem til et liv, mere eller mindre i underklassen, hvis ikke de bliver hjulpet.

IMG_4353

Og opgaven med at skulle stå for at lave mad til 200 mennesker, har gjort dem 4 meter højere – rørende at se deres engagement og alvor med hvilken opgaverne blev udført. Fra borddækning, madlavning, over anretning og servering.

Til boderne, er der heldigvis mange elever som tilbyder at stå og styre legene for de små. Her er det “Barbér en ballon”.. Ikke nemt!!

IMG_4362

Derudover er der en forestilling, hvor børnene klassevis, opfører noget de har øvet på i kortere eller længere tid. Og nogle gange kan man være så heldig at blive Michael Jacksons mor, hvilket netop overgik mig i går!

Og selvom jeg hele dagen, for rundt for at fylde op med præmier, tømme pengekasser, svare på spørgsmål og i det hele taget have styr på det meste, så i de 4 minutter Gårdmand Bjørn var Michael Jackson i Thriller, var jeg bare ikke disponibel.

IMG_4378

Men jeg var færdig – fuldkommen færdig da det var slut. For når man har været på skolen fra kl. 08. selvom det faktisk først starter kl. 11. – for at puste balloner op, sætte boder på plads og slæbe kasser med præmier, og så først tager hjem når kl. er 19 og alle de andre forlod matriklen ved 17.tiden så er man godt brugt skulle jeg hilse at sige.

Og min stemme er forresten væk! Helt og aldeles væk. Jeg er jo syg husker I nok! Men MAND det var sjovt!

Der var fyldt med mennesker og vejret var perfekt til sådan en dag, ingen nævneværdige problemer, og det ser endda ud til at vi har tjent kassen!

Så nu kan jeg glæde mig til mit næste projekt som hedder – gardiner i alle klasseværelser!

Krummer.. i sengen

I morgen søndag, er det Mors dag her i Frankrig, og Firkløveret stiller hemmelige miner op, og lusker rundt og fniser omkring mig.

Jeg plejer at få morgenmad på sengen, og det har jeg da også regnet med, at jeg nok vil få i år igen.

Men så var jeg kom i tanke om, hvor begrænset en morskab det egentlig er.

I og med det kun sker én gang om året, så når jeg at glemme at det ikke er den allerstørste nydelse – og at oplevelsen aldrig står helt mål med forestillingen om den. Faktisk lidt i stil med karbade.

Man kan – på film – ofte se lækre mænd i bar overkrop, med et lagen bundet skødesløst om hofterne, bevæge sig ind i et soveværelse på størrelse med Eventyrhusets grundplan, hen til en seng som må være 4 gange så stor som den IKEA sultan vi sover i, bærende på en bakke med en continental breakfast og en rose.

Han skal, med denne bakke i den ene hånd, rosen i den anden, bøje sig ned og vække damen der sover i sengen – med fuld make-up og perfekt sat hår. Hun vågner altid vældigt yndefuldt med et smil på de botoxfyldte læber. Så ganske ulig min egen, noget mere vrisne opvågnen, og selvom First Man er lækker – så ER det jo ikke Brad Pitt.

Hvorom alting er – det lykkes altid for parret at indtage denne morgencomplet – uden så meget som at spilde en lille bitte krumme. Ikke et eneste lille moderne blåbær triller ud på silkelagnerne, for at efterlade en stor dum plet, som ikke kan komme af – selv med biotex. Og sådan er det i alle film.

Hvorfor jeg igen kan konstatere, at film er humbug – snyd og bedrag.

Men tilbage til det virkelige liv på Æblebakken: Grunden til, at jeg ikke så tit får morgenmad på sengen, ja faktisk kun den ene gang om året, er for det første at jeg som regel vågner tidligere end alle andre, og så plejer jeg bare at vælte ud af sengen, famle mig frem til mine hjemmesko, som er livsnødvendigt tilbehør i Eventyrhuset.

Hvilket lige minder mig om vores gulvvarme hjemme på øen. Åh, salige gulvvarme. At kunne gå på bare tæer igennem huset, uden at benene nødvendigvis skal hoppe lige så hurtigt over gulvet som trommestikkerne ved en tambursolo. Og man kan også fange et barn og give dem den helt store kildetur på gulvet – uden at risikere forfrysninger.

Man kan tørre sjaskvåde flyverdragter natten over, uden at der kommer til at lugte af våd hund, for slet ikke at tale om hvor hurtigt Blondinen tørrer, når hun lægger sig på det lune gulv, hvilket minimerer den tid der reelt lugter af ægte våd hund på matriklen.

Nå, det var et sidespring. Altså, jeg får hjemmesko på og lunter, halvt i blinde, ned i køkkenet og sætter vand over med det samme. Og når jeg så har fået min te, kan jeg vågne ligeså stille og endog begynde at tale.

Hvorimod, hvis jeg bliver vækket af Firkløveret, iført morgenbakke, går det noget stærkere, det med at vågne, idet der skal opretholdes en vis balance på den givne morgenmadsbakke, for at den føromtalte te ikke skvulper, og går over sine breder og laver tsunami i indre farvande.

Ydermere skal der holdes styr på stearinlys og toasts, med så meget marmelade, at det kunne forveksles med rødgrød. Dertil kommer at det er så hyggeligt at Firkløveret også vælger at indtage deres morgenmad – hvorfor der også er flere andre tallerkner der balancerer på min dyne.

Alt sammen ikke ret nemt, når der også ligger 4 børn – som sært nok bliver større år for år – en mand, og indimellem dukker 2 forpoter og et meget venligt hundehoved forsigtigt frem over kanten.

Godt nok har vi en stor seng, men den har sine begrænsninger.

Og det ender uvægerligt med at en eller anden kommer til at tjatte til bakken, eller min arm, mens jeg er i færd med at tage en slurk, så der sjasker te ud over min stakkels uskyldige dyne.

Og krummer.

Der kommer altid krummer i sengen efter sådan en seance, og det kan godt være noget af en prøvelse. For det med krummerne har jeg altid glemt om aftenen, når jeg skal til at lægge mig i sengen igen.

Da jeg ofte først går i seng NÅR jeg er træt, og ikke FØR jeg bliver det, er det virkelig en overvindelse at skulle stå op igen. Så først ligger jeg og prøver at skubbe krummerne over i den ene side, men det giver bagslag når jeg så vender mig om. Så prøver jeg at sparke dem ned mod fodenden, men det virker heller ikke optimalt da jeg trods alt ikke bruger størrelse 48 i sko, så jeg ligesom ville kunne feje dem væk på snerydningsmåden.

Og at få det ekspederet den anden vej, over til First Mans side, er omsonst, der går nemlig sjældent mere end 3 minutter før hans snorken, eller et par velanbragte prutter, alt efter hvilken breddegrad krummerne befinder sig på, har blæst dem alle tilbage på min side.

Så er der kun tilbage at stå ud af sengen og flå lagnet af og ryste det.

Derfor har jeg haft lyst til at meddele festkomiteen, i fald der pønses på slige tiltag, at jeg kun lyst til dette morgenmadscirkus i begrænset omfang og om vi eventuelt kunne flytte indtagelsen af den continentale, ned til spisebordet for at drysse med krummerne der!

April 2010 002

Dette billede er fra sidste år.. men når nu jeg kigger på det, var det altså ret hyggeligt trods alt – så jeg tror bare at jeg holder min mund, og nøjes med at nyde mine vidunderlige børn!

Older posts