• ···

At runde de hundrede!

Jeg runder simpelthen de hundrede. Selvom det lige kom lidt hurtigere end jeg regnede med, men jeg rendte jo lige ind i award-hvepseboet. 

Men at have skrevet 100 blogindlæg siden d10 februar hvor jeg startede er lidt utroligt synes jeg. Et hundrede. Og jeg holder mig jo godt. Venter nu lidt utålmodigt på kaffen og telegram fra Dronningen.

Og for nu at efterligne min superhelt – jo, jeg indrømmer blankt at jeg er et uselvstændigt og ynkeligt pjok som ikke kan få idéer selv.. Jeg prøver af al magt at finde på noget mere originalt og selvtænkt, til indlæg nr. 200 – hvis jeg når så langt!

Det kommer jo mest an på jer. Jo – jeg fralægger mig fejt ethvert ansvar for min blog! For det er i høj grad også jeres fortjeneste at jeg skriver. Hvis jeg ikke havde en eneste læser eller fik en eneste kommentar, så gad jeg slet ikke skrive noget.

Derfor er det ikke helt hen i vejret, at jeg spørger jer om der er noget I gerne vil høre om. Og flertallet ville høre om hvordan børnene har det i skolen, og om vi savner Danmark. Så here goes:

Jeg savner ikke Danmark.

Jeg savner mad og mennesker. Appelsin yoghurt og Havrefras. Frikadellefars. En gammeldaws lavet af Iben – på Strandkiosken med udsigt over øerne. Jeg savner at gå rundt på må og få med min Allerkæreste og bedste veninde – eller bare sidde med hende i 4 timer i en udstillingssofa i IKEA og snakke. Jeg savner at drikke te med Kim og høre musik til langt ud på natten. Jeg savner at spise brunch med Lene under uret. Jeg savner at drikke kaffe med Kirsten. Jeg savner at høre Madonna og synge ABBA på singstar med Linda. Blandt andre!

Men jeg ved jeg kommer tilbage, så det er okay at savne og vide at man holder af. Og jeg kan godt gå helt i baglås over at jeg en dag kommer til at skulle savne Fiona, min kassedame, og alle de andre.

Firkløveret taler for sig selv:

Ældstedatter

Jeg savner ikke Danmark – slet ikke. Men jeg kan ikke lide den franske skole, selv om det er den eneste der kan gøre mig til en brilliant elev.

Fordi de tester os i hoved og røv. Og så får vi lektier for i ferien. Det er meget hårdt og det får mig til at stresse som en gal.

At komme tilbage til Frankrig, var lidt at komme “hjem” igen. Det var der jeg kom fra og nu er kommet tilbage til igen.. F.eks. tænker jeg tit på hvor dårligt jeg havde det i den danske skole. Og det eneste jeg ville var at komme tilbage til de få gode venner jeg havde i Frankrig.

Da vi så kom til Frankrig, var det følelsen at komme hjem.. – bare ikke i den rigtige by og med et noget rustent fransk og en seriøs mangel på kultur og almen viden, fordi vi ikke lærte den slags i den danske skole.

Nu har jeg venner her – og vil helst ikke flytte tilbage.

Ældstesøn

Jeg savner Danmark og jeg kan li’ den franske skole!

Jeg savner vennerne, fortiden, det som var mig før. Jeg savner at have mere fritid. Men nu har jeg vænnet mig til at være i Frankrig.

Man skal bare vænne sig til tanken, så går det hele meget nemmere. Man savner jo det gamle, men det vil jo altid blive i ens hjerte og verden er til for at få nye bekendtskaber og udforske livet nye steder!

Skolen er anderledes men man lærer en hel del, man får baserne – til senere i livet, det gør man ikke så meget i Danmark

Prinsesse Lyserød

Jeg savner Danmark ja. Jeg savner mine venner – og jeg vil gerne tilbage til Danmark. Jeg savner især maden. Normal flødeskum, Malaco Brio karameller, remoulade, honning, kanelsnegle, fastelavnsboller, kødboller, det danske flag, selvom vi har taget en hel masse med herned, så kan man ikke se flag i folks haver eller på busserne.

Skolen i Frankrig er dejlig og sjov. Skolen i Frankrig er anderledes end det jeg er vant til – og lidt kedelig i pauserne. Det er helt vildt nyt at vi spiser i kantinen i stedet for at have madpakke med. Det er skønt at spise i kantinen. Vi får forret og hovedret, 1 dessert, 1 frugt og brød. Det er ligesom en restaurant. Det er også anderledes at have fri kl. 16.35 hver dag. Men selvfølgelig også skønt at have fri hele onsdagen. Lærerne er sjove og strenge. Der er flere lektier i Frankrig, men på en anden måde. Man lærer meget mere i Frankrig.

Yngstedreng

Jeg længes efter Danmark – men jeg kan godt lide det her sted – her er meget ferie. Jeg er glad for at vi er taget til Frankrig – jeg kan godt lide landet.

Kan også godt lide sproget og de franske ting. Jeg savner vennerne i Danmark, men jeg har fået nye venner her. Jeg savner også vores hus i Danmark. Men jeg kan bedre lide min seng her i Frankrig.

Den franske skole har sådan nogle lange dage – men jeg lærer jo noget og det er rart, fordi så kan jeg finde ud af noget når man bliver spurgt. Det er ikke rart at være dum. Og jeg kan læse nu.

Kongelig konklusion:

Nej, det var ikke nemt at flytte – det var super hårdt at skifte skole til et fremmed land. Men der gik mellem 2 uger til 4 måneder for at de hver især faldt på plads.

Den franske skole er virkelig hård – nok fordi vi har valgt privatskoler. Privatskoler er mindre og der var måske mulighed for mere forståelse for mine to-sprogede, bi-kulturelle børn. Da skoler bliver evaluerede på hvor stor succesrate de har og ikke om børnene kan lide at gå der, skal man af den årsag jo arbejde hårdere på privatskoler!

Men skolen er super god. Efter franske standarder. Og der er en god kommunikation – dette kan også have noget at gøre med at jeg nu er præsident for skolekredsen!

At den ligger 900 meter fra Eventyrhuset er også en fordel! Men hvor længe vi bliver ved jeg ikke, nu tager vi et år mere, så må vi om vi er mere kloge på det næste sommer.

Der er ingen af os der decideret savner Danmark mere på den tårevædede hvemve måde. Adspurgt vil alle gerne tage et år eller to mere i Normandiet. First Man savner dog meget at have sit eget hus.

Og det var så slut på indlæg nr. hundrede. To be continued…

Post Award

Okay… hvad så nu?

Hvad gør man så rent post-award-mæssigt? Venter jeg nu på, de der fine blomster kommer med posten? Det kan jeg jo godt vente på alligevel, for det er da så hyggeligt at få blomster.

Jeg har svaret på nogle spørgsmål.. Konstateret at der har været 1 kommentar på indlægget – og er nu alvorligt bange for, at jeg er blevet blacklistet af de garvede bloggere, fordi det åbenbart er lidt ilde set, at awarde.. (Ja, dette blev så skrevet, FØR alle I andre kommenterede – men jeg lader det stå alligevel – det ser nemlig mere dramatisk ud!)

På den ene side kan jeg godt se det. Man fremhæver nogle i forhold til andre. Det er synd for dem som ikke bliver fremhævet. Men jeg følte ligesom ikke at jeg kunne nominere jer alle sammen – for alle dem jeg har på min blogliste.. og alle dem jeg har i favoritter – hvor de putter sig, indtil jeg har luret om jeg gider læse på dem hver dag – de lægger jo indimellem et guldæg.

Bevares, det sker ikke hver dag – det gør det jo for ingen – men de blogge jeg  læser med på, kan jeg jo lide – derfor blogliste.

Jeg blev jo også nødt til at respektere at nogle er awardfri.. Vil det så sige at man ikke må synes de er gode??

Nå, men for øvrigt tror jeg, at jeg har luret det der award noget, der sker jo det, at man bliver SÅ glad når nogen synes man skriver godt. Nogen som kan lide ens blog.

Og så er awards måske også mest for nytilflyttere udi Blogland. Sådan som mig. Føler mig stadig som ny, selvom jeg runder de hundrede lige om lidt.

Men hvordan skal vi ellers blive set, hvis det ikke er hos hinanden? Hvis vi fortæller hinanden, at her er der en ny god blogger, så kan endnu flere læse vores blog, og så er der nogle der kan sende sådan nogle pæne virtuelle glansbillede cyber awards. Og så blir’ man glad. Jeg gør i hvert fald.

Men det behøver jeg strengt taget ikke at få en award for at blive. Jeg bliver lige så himmelråbende lykkelig for kommentarer. Faktisk måske endda mere glad. For det betyder at folk læser min blog.

Fordi.. dem jeg nu har nomineret.. Øhhm, hvor kikset er det lige hvis de ikke ved det – fordi de nu ikke læser med her? Ja, jeg har naturligvis ikke nomineret Maren, hende med tegningen.. fordi chancen for at hun overhovedet aner noget om min eksistens, den er forsvindende lille.

Skal jeg så sende de nominerede en mail og sige ”psssst – jeg har nomineret jer”.. Så er det som om hele konceptet falder lidt til jorden. Men jeg må nu nok hellere gøre det, så de opdager at jeg har nomineret dem.. Kunne jo være de blev glade alligevel.

Nej, nu lyder det som om jeg er helt græsk katolsk med den award. Og det er jeg jo ikke – jeg er glad og stolt af min award fordi jeg har fået den af 2 bloggere jeg læser hos hver dag – og som jeg – eller kan man nu godt sige ”holder af” når ikke man kender folk?

Helt ærligt – nogle gange bliver jeg lidt nervøs for min egen mentale tilstand. Hvor normalt er det lige at gå forbi nogle rødbeder på markedet og tænke på om Krudtbøllen får lavet mere mad – ihukommende et sjovt rødbedebillede?

Eller på vej ud af apoteket, lige stoppe op og sende Ellen en tanke – om hendes lungebetændelse nu er væk? For nu kun at nævne et par stykker.

Er man så ikke snart på vej til den lukkede? Jeg aner ikke hvem I er – men det føles sommetider som om at jeg gør. Spooky..

Nå, men for at komme tilbage til den der award. Hvad gør man så bagefter? Det er jo ikke som om man får tilsendt et rigtigt blomsterhjerte – det kunne ellers være fedt – jeg elsker som sagt at få blomster.

Men det bringer mig så over til de der give-aways.. og for at få noget lækkert, eller også noget knapt så brugbart som pulversuppe.. skal man gøre alt muligt. Man skal være fast læser.. Skal man ikke? Og linke og sådan noget?

Men der er mange andre lækre ting, jeg enormt godt kunne tænke mig – og jeg håber hele tiden at jeg snart vinder en give-away.. Tror bare ikke det virker, når jeg ikke melder mig til.

Men helt ærligt, pulversuppe.. eller hvad det nu var. Det er da skørt.

Nå, jeg linker ellers glad og gerne – men det har I jo fundet ud af. Det kunne da være så fedt at få tilsendt noget gejl, hver gang man linker til nogen.

Og fast læser? Jeg kan finde ud af at trykke på subscribe på wordpress, og nogen gange husker jeg oven i købet at trykke på den, på en god blog. Og jeg selv, har hele 6 faste læsere af min blog.. Ganske overvældende.

Men da der ofte er flere end de 6, som rent faktisk gider kommentere på hvad jeg skriver, så kan det være lidt lige meget. Men hvordan man gør på blogspot? Det har jeg ikke luret endnu.

Hvor om alting er, så er jeg lidt usikker på, om jeg skal forvente at få de der blomster tilsendt (man kunne jo nøjes med et glansbillede) I kan godt høre at jeg lokker for at få et eller andet, ikk’?

Eller om det bare var det.. Det har jeg nemlig lidt en lumsk mistanke om at det var.

Lidt ligesom den gang min superhelt linkede til mig, og jeg fik 1000 hits på en dag og i tilgift var ved at falde besvimet om. Og så dagen efter.. Det var jo noget af et antiklimaks.

Og i hele den næste måned så mine statistikker fuldstændigt latterlige ud – nej jeg er stadig ikke vænnet fra, den kolde tyrker virkede ikke efter hensigten.

Nu er de efterhånden kommet ned på et normalt leje igen – på det jævne, på det jævne..

Summa summarum – jeg fik en award – ej jeg fik jo faktisk to, fordi selvom det var den samme award, så fik jeg den af to forskellige mennesker. OG tak for det – skal vi så ikke bare begynde at blogge igen?

Så kan jeg med spænding vente på at jeg vinder en eller anden give-away – det kunne jo være jeg var heldig selvom jeg ikke er meldt til.. bare det ikke er pulversuppe.

Kongelig award

Ja.. Nu bliver jeg nødt til at indrømme det.

Jeg ANER ikke hvad hverken awards er, eller give-aways for den sags skyld. Jo, jeg kender godt ordene. Mere ignorant er jeg trods alt ikke. Men hvordan de hænger sammen med Blogland, har jeg endnu ikke fattet. Jeg er mest bekymret for det der med awards.

For i anledningen af det kongelige bryllup, handler det i dag om en kongelig award! Fordi nogen herovre har skrevet at jeg skulle have en award og en udfordring fordi jeg er så upolitisk ;-p

Mere eller mindre samtidigt fik jeg samme award fra min yndlingsgravhund – jo jo – hende som jeg SELV har nomineret længere nede i indlægget. Og sådan kører verden så i ring.

Dette medfører at jeg jo er nødt til at tilføje svar på nogle gravhundespørgsmål! Men redigér og opdater ER jo heldigvis opfundet!!

Men jeg er faktisk lidt (læs: meget) stolt over at få en award. Det lyder nemlig farlig fint! Så jeg må hellere svare på de spørgsmål der følger med.

Hvorfor startede du med at blogge?

Da vi flyttede til Æblebakken skrev jeg en masse fællesmails til alle jeg kendte for at de kunne følge med i vores liv hernede. Et par stykker følte sig åbenbart så underholdt at de foreslog mig at skrive en bog. Desværre har jeg ingen anelse om hvad sådan en bog skulle handle om, så en blog blev et alternativ indtil jeg finder ud af hvad min bog skal handle om.

Hvilke blogge følger du?

Uhh ha rigtigt mange. Bare se min blogroll – den er jo helt ved at flyde over af de mange forskellige slags blogs jeg læser på. Men hvis jeg skal fremhæve 2 frem for mange andre gode og sjove og hyggelige blogge, så er den første min superhelt! Og den bedste er min yndlingsgravhund!

Hvad er dit favorit make up mærke?

I det store hele Chanel – øjenskyggen sidder der hvor jeg har sat den og der er rent faktisk noget at tage af om aftenen! Ellers bruger jeg Lavera eyeliner, i grå.

Hvad er dit favorit tøjmærke?

Har ikke råd til at have noget favoritmærke – har derimod en favoritbutik! Mit yndlings tøj er det som klæder mig! Ikke nødvendigvis moderne.

Hvad er din favorit parfume?

Har en del, lige for tiden veksler jeg mellem Eau Tendre fra Chanel og Escale à Portofino fra Dior. Friske forårsdufte som passer lige til mig.

Hvad er din favoritfarve?

Kommer meget an på til hvad. Jeg elsker bare farver. Gul, blå, lyserød, osv.

Hvad er din favoritfilm?

Det er jo så svært – der er så mange gode film. I flæng:

  • The Gladiator
  • The Brief Encounter
  • Når du mindst venter det
  • Before sunrise
  • Before sunset
  • Sliding doors
  • The Lakehouse
  • Finding Neverland
  • The Bridges of Madison County

Hvilket land vil du besøge og hvorfor?

Jeg lovede engang min morfar jeg ville tage til Indien og se Taj Mahal – for ham – for det nåede han ikke. Om jeg kommer dertil nogensinde, ved jeg ikke. Men at rejse er at leve. Og jeg kunne blive ved med at remse lande op.

  • Malta på grund af Tempelridderne
  • Guernsey på grund af bogen
  • USA på grund af alle veninderne derovre
  • Argentina på grund af Lis
  • Letland på grund af Morbror Costi
  • Portugal på grund af Ældstesøn
  • Østrig på grund af Ældstedatter
  • Kenya på grund af Karen Blixen

Hvad glæder du dig mest til i nærmeste fremtid?

At jeg faktisk har ferie – eller burde have det – indtil 9 maj! Og til en uge i juli hvor jeg IKKE skal lave mad..

Jeg vil gerne give awarden og den lille udfordring videre til:

Gravhunden med det uforlignelige talent for at tegne og for at få mig til at grine. Men hun kom mig jo som sagt i forkøbet.

Sequence fordi hun prøver at fastholde nuet på en blid og skøn måde

Ualmindelig almindelig fordi hun godt kan lide éclair aux chocolat og tarte tatin!

Og til Gentagelser og fornyelser – som er så ærlig og tilstede!

Hvad er det mest spændende, der er sket i dit liv indenfor det sidste års tid?

Det må jo være at skulle starte en hel ny tilværelse i et andet land. Flytte ind i et hus jeg aldrig havde set før, i en by jeg aldrig havde sat benene i nogensinde.

 Hvad er din største ambition?

At få udgivet bøger – altså som jeg selv har skrevet.

Hvilken bog læste du sidst?/Læg et foto op af din bogreol

Har gang i 2 bøger. Er midt i “Stormfulde højder” på papir, og “Jordens søjler” i lydbogsformat. HAR for længe siden lagt et billede ind af mine 17 hyldecm. Har ikke så mange bøger med herned, at det gør noget. Og savner inderligt papir med danske bogstaver på.

Har du en pinlig historie, du lige vil dele?

En gang for mange mange år siden, var jeg ude og løbe med First Man. Eller det vil sige, han løb lidt frem og tilbage og jeg halsede gasblå i hovedet efter ham. Pludselig fik jeg ondt i maven og stoppede op, bukkede sammen og slog den allerstørste, og længste prut jeg nogensinde i mit liv har slået. Da jeg rejste mig op igen, stod jeg ansigt til ansigt med en gammel franskmand der stod inde i sin have. Han stirrede forbløffet på mig og før han nåede at sige noget løb jeg hurtigt videre, blodrød i bærret, med en storgrinende Frist Man ved min side – han minder mig om det indimellem.

Hvad er din yndlingsaversion?

  • Folk som maltrakterer det danske sprog – i form af “Bedler” “Himbær” “Ynglings” “Nytårsfortsæt” “Hångklæde” “det gør ligemeget” osv.
  • Marge Simpsons stemme på fransk.

Hvis du skulle være et dyr, hvilket skulle det så være?

Det må jo så være en Kong Guru

Fortæl lige lidt om din værste scoring, vil du ikke?

Jeg har altså været sammen med First Man siden jeg var 18. Men jeg mindes engang én jeg som 15årig var i biografen med. Han lignede Tintin med trenchcoat og det hele da han dukkede op på dørtrinnet – filmen var god – Tintin så jeg heldigvis aldrig mere, så en egentlig scoring vil jeg ikke kalde ham – mere en billig måde at komme i biografen på..

Hvad gad du godt være god til? 

  • At kunne lave citronfromage.
  • At være ligeså god til at slå vejrmøller som Prinsesse Lyserød – sker aldrig..

No comments..

Hvad sker der lige i Blogland i dag?

Jeg er forment adgang til størstedelen af blogspottere.. Jeg må i hvert fald ikke skrive til hverken Lene, Susanne, Inge eller Rejen – eller andre som ikke er på min blog liste.

Jeg må heller ikke kommentere hos I mangel af bedre – og jeg kunne heller ikke få kommentarer i morges – skulle først ind og sætte hak i en “tillad kommentarer”. Så man kunne jo godt få den tanke at nogen leger med Blogland – og det er lidt træls.

Nogle idéer til hvordan man lige løser det – eller om det er forbipasserende?

Noget helt andet.. nu vil jeg lige efterligne min helt.. Hun havde sådan en god idé om de runde indlæg – og den har jeg tyvstjålet. Idéen altså.

Jeg skal snart til at skrive indlæg nr. 100 og jeg vil i den forbindelse – føj det lyder højtideligt – jeg prøver lige igen – ellers tror I nok ikke på at det er noget jeg har skrevet selv..

Nå.. altså, jeg skal skrive indlæg nr. 100 og vil høre om der er noget specielt I gerne vil vide?

Noget I gerne vil høre mere om?

Og hvis ikke – så kan jeg jo bare lave et tomt indlæg og holde min mund – til en forandring!

Sk.. Rumpe

Det kunne godt være en diplomatisk måde at forkorte ”skide rumpe” på.. Det er det på en måde også. For der står jo skrumpe.. Og det er noget jeg har brug for.

Med de der søndagskager.. I hvert fald de første 4 måneder fik vi nok en kage hver søndag. For slet ikke at tale om alle de andre vidunderlige sager man kan få her.

Blinier med tarama, foie gras, rillettes, croissants og alt det andet. Og nu er vi jo i Normandiet – og for de af jer, som ikke er klar over hvad Normandiet er kendt for sådan rent madmæssigt – så kan jeg fortælle at det er fløde.. og smør og ost og den slags.. fordi der er ret mange køer.

Det var det spiselige, der er jo også det mere flydende. Bare her i området handler det om cidre, pommeau og calvados. Fra et mere generelt synspunkt er det jo bare lækker fransk rødvin. Og alkohol feder altså også. Ikke fordi jeg er specielt drikfældig – det er nok First Man der sidst tog sig af den slags – men lidt smager man jo altid.

Det var baggrundsviden, og nu til det egentlige: alt dette har afstedkommet mindst 5 overflødige kilo, som folder ubehageligt om maven når jeg sidder ned, som forhindrer mig i at se pæn ud i bukser, da der uvægerligt popper en meget ucharmerende pølse frem over linningen.

Det er faktisk underligt. Når man har nogle i sin omgangskreds, som hårdnakket påstår at de der kilo SLET ikke kan ses – hvilket jo er en lodret løgn – jeg kan jo godt selv se mig i spejlet og konstatere at de er ganske tydelige, de der deller, så bliver man lidt muggen over, at man skal overbevise folk om, at man virkeligt trænger til at tabe sig.

Men når man så prøver tøj med andre mennesker, som er mere ærlige end behageligt er, og der pludselig falder en bemærkning om at ”den bluse er god, for så kan man ikke se din mave” så står man lidt og afvejer om man ondskabsfuldt skulle smide sandheden tilbage: ”du skulle nu hellere gå i nederdel, for så ser man ikke dine lår..” eller om man bare skulle nøjes med at tænke det, og lade som ingenting, og så i øvrigt bare prøve at komme af med de ekstra kilo i stedet for.

Med andre ord gå på kur. Det er jeg bare ikke så god til – det der med kur altså. Men det er nok den eneste løsning.

Herovre  hos søde Lise, ser det alt sammen så fantastisk lækkert ud – jeg bruger ofte Lises morgenmad, snacks og sommetider noget frokost! Men aftensmaden går jeg ofte udenom på grund af at firkløveret ikke vil spise alle de lækre – og anderledes sager – så kunne jeg stå og lave 2 slags mad hver aften. Og det gider jeg sjovt nok ikke. Men derfor kan man jo godt passe lidt på alligevel, og gøre noget for sig selv! Så jeg starter i det små.

Som i ”fra nu af – kun 1 lille stykke kage om søndagen”!

Older posts