• ···
Trappe-exorsist søges

Telefonfis og kaffemaskiner

Jeg har en hemmelig last. Jeg elsker telefonfis. Ja, ikke den gængse opfattelse af telefonfis – hvor man ringer til nogen og siger noget vrøvl – men derimod den, som jeg lader gå ud over andre mennesker, hvis de ringer til mig.

Og her taler jeg især – og udelukkende – om telemarketing medarbejdere.

Ja, jeg ved godt det er et job, og at de stakkels mennesker ikke selv har valgt de uhyrligheder, som de tvinges til at lire af, når man uforvarende kommer til at løfte røret. Men når man hører den påtaget friske stemme, som med det samme kalder én ved fornavn – fortryder man omgående at man svarede.

Med sådan et opkald i øret, så farer der altså nogen gange en lille bitte djævel i mig. Bare en lille én.

Jeg kan finde på at give mig til at mumle usammenhængende, for så savlende lægge på. Med mine måbende børn som tilskuere. Eller det vil sige – de undrer sig ikke så ofte mere, de ved godt, at det er en eller anden, som vil sælge noget, eller have min mening om lettiske skruetrækkere og andet unyttigt. Men efter sådan en oplevelse ringer de sjældent tilbage.

Så er der de gange, hvor jeg når at bide mærke i deres fornavn – som jeg så voldbruger i endnu højere grad, end de bruger mit. De når også ret hurtigt til et stadie af fuldstændig opgivenhed, så de afslutter samtalen uden videre påtale.

Da yngstedreng var lille bitte, blev jeg engang ringet op af en person som spurgte om han måtte tale med den næste i husstanden, som havde fødselsdag – han nævnte måske også noget med at det skulle være en over 18 år – men den detalje valgte jeg at overhøre – så jeg stak telefonen til lillemand, som vitterlig var den næste som havde fødselsdag.

Så sad han og gurglede ned i telefonen i en 10 minutters tid. Der var sjovt nok ikke nogen i den anden ende, da jeg listede røret fra ham.

Det må have rygtedes et eller andet sted – et register for mystiske mennesker, for der blev længere og længere mellem disse voldsomt irriterende opkald.

Da vi så flyttede til Frankrig, fik det pludselig en helt ny dimension, jeg opdagede jo ret hurtigt at jeg bare kunne snakke dansk – så kunne de stakkels mennesker også lægge på, med uforrettet sag.

I går, ringede en som ville vide om jeg var tilfreds med min nye kaffemaskine. Hvis sandheden skal frem, er jeg faktisk ikke videre begejstret, og det valgte jeg at delagtiggøre kaffemanden i. Med alle detaljer, så det blev måske lidt langt!

For det første, fordi jeg ikke drikker særlig meget kaffe, som i næsten aldrig – og faktisk kun hvis der er Baileys i. Jeg spurgte ham om de ikke kunne lave en variation med Baileys i. Det svarede han ikke på. Han nøs.

Og så kunne jeg jo passende spørge ind til hans åbenbart noget vaklende helbred, og fortælle at jeg ikke synes det var en god idé, at tage på arbejde når man var syg. Smitte og den slags.

Jeg tror den stakkels mand sad og rodede rundt i deres arkiv af ”what to say, when”, men han kunne nok ikke finde noget, som var passende til vores hyggelige samtale, så han svarede heller ikke på det, og jeg fortsatte derfor ufortrødent med at fortælle ham, at jeg derudover også var noget træt af First Mans maskinpark.

For rigtigt at kunne følge med her, må man vide at First Man holder meget af maskiner. I alle størrelser og udformninger. Maskiner til at klippe græskanter med, maskiner til at puste luft i fodbolde, maskiner til at suge krummer op fra bordet og sidst, men ikke mindst, maskiner til at lave kaffe med.

Vi har 4.. ja 4!! Og, jeg ved ikke med jer, men jeg synes personligt, at det i hvert fald er 3 for mange. Jeg er fuldt ud i stand til at hælde kogende vand igennem en kaffetragt – helt selv.

Men lad det være – denne sidste kaffemaskine er en gave fra First Mans bedste ven, som selv er maskinoman. Han har gennem år og dag foræret os, om ikke 1/3, så i hvert fald ufattelig mange af de maskiner, som ved et fuldstændigt uforklarligt uheld blev glemt hjemme i Danmark, da jeg skulle pakke ned til min simple living på Æblebakken!

Der er det fantastiske ved denne kaffemaskine, at kaffen skal bestilles på nettet og tilsendes fra fjerne steder. Ydermere koster en kop kaffe 2,25 kr. så det er dyre dråber der kommer ud af den lille hane foran.

First Man har selv – godt nok under tortur, men alligevel – indrømmet at han ikke kan smage ret meget forskel på alle disse, vist over 20, varianter af kaffe.

I sig selv meget praktisk, for så kan man jo nøjes med at bestille én slags næste gang. Og så igen – det er kun frit leveret hvis man bestiller 250 kaffedimser. Og selv First Man drikker ikke kaffe hver dag – da det slet ikke engang er hver dag, han overhovedet er hjemme – så der ville jo være kaffe til flere år i sådan en ordre.

Jeg kunne så måske åbne en lille kaffebar – og på den måde tjene pengene hjem igen og slippe for at få kedelig gammel kaffe om 1½ år når bunden er ved at være nået.

På dette tidspunkt i min historie, var der efterhånden meget stille i røret, kun et lille nys indimellem, afslørede at min nye kaffeven stadig var i den anden ende.

Jeg fik til sidst ondt af ham og sagde at han burde gå hjem og lægge sig, hvorpå han kom med en lang smøre om at det havde været en behagelig samtale og at han ville notere sig mine forslag til forbedring.

Jeg tror ikke de ringer tilbage – men hvis de gør har jeg tænkt mig at underholde med Blondinens æblerelaterede maveproblemer!

   

24

  • stop stop.. jeg kan næsten ikke læse for lattertårer der springer og løber ned af mine kinder.. 😀
    Stakkels unge telefonsælgere, de kommer virkelig i “kongmor” hænder når de ringer til dig… jeg er sikker på samtalerne med dig bliver refereret ved kaffebordene i telefonsælgerfirmaerne… måske bliver de endda brugt til undervisning af nye telefonsælgere..
    Hav en skøn weekend i Frankrig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan godt forstå, hvis dit nummer bliver trukket ud af listen over dem men ringer til, når…
    Og hvor er det dog en irriterende strategi, den med at nævne ens navn, som om man er gamle venner. God lørdag til dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Ih altså hvor skriver du herligt, jeg måtte le højt i dag, da jeg læste om telefonfis.
    Ja, jeg er gerne inde om din blog hver dag.
    De der kære telefonsælgere kan jeg også lide at give gas……..så snart jeg lige har hørt, hvad de har at sige med deres indsmigrende stemme, lyder det fra mig, at jeg nok selv skal give lyd fra mig, hvis jeg skulle få brug for det, de vil sælge. Det holder jeg fast ved selv efter gentagende forsøg fra sælgeren……ret hurtigt
    slutter samtalen, da jeg hverken er til at hugge eller stikke i! Resultatet er, at det ikke er ofte, der bliver ringet igen.

    Det kunne være sjovt at vide, hvor du Kong Mor og dine Royale Børn slår jeres folder. Jeg holder meget af Frankrig, og har ofte holdt ferie i landet forskellige steder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • svenne

    ja, endnu en velskrevet og munter beretning syd fra. Godt lattermusklerne er velsmurte.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Inge @ Håber du har fået tørret øjnene! 😉 Kunne virkelig være sjovt hvis det blev brugt som eksempel – jeg morer mig i hvert fald!

    Marianne @ Ja det er vanvittigt irriterende at de taler til en som om man er gamle venner – det får mig helt op i det røde felt

    Marie @ Velkommen til! Og tak for dine søde ord – de glæder!! 🙂 Rigtig god weekend!

    Svenne @ Tak skal du have – godt at du fik rørt lattermusklerne igen 😉 God lørdag aften!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fantastisk ….. og nej jeg kan heller ikke smage den store forskel på de der kapsler …
    men jeg synes at kaffen er bedre end filterkaffe…

    og så skal jeg helt sikkert kopiere din teknik … for jeg har min. to telefonsælgere/eller analysefirmaer i røret hver dag …. og det er så belastende …
    her på det sidste er der begyndt at komme en hel del internationale på engelsk …

    helt sikkert callcentre placeret i Indien eller lignende ….. og jeg magter dem bare ikke …..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, helt vidunderlig historie :-))) Her hos os er det Monsieur, der står for telefonfis …

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Spunk @ Det er muligt at det er bedre kaffe i dimser end i filter – da jeg ikke drikker det ret tit er det svært at smage 😉 Du er velkommen til at få inspiration til fis-teknik! HVem ved vi kunne lave vores egen database med: hvordan man slipper af med tele-sælgere.

    Madame @ tusind tak for komplimentet!! Man har jo forskellige talenter i en familie 😉 og det er om at udnytte dem!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årh, hvor var det godt – denne lørdag aftens bedste underholdning 🙂
    Det er ikke så tit, jeg griner højt, når jeg er alene, men det gjorde jeg her – for katten da, hvor var det velskrevet og skideskægt.
    Jeg berørte også phonere engang, men det når ikke dit indlæg til anklerne, så jeg skal undlade at linke, men mit indlæg førte via kommentarer til dette: http://www.vibrugerikke.dk/andres-oplevelser.aspx, som er et særdeles underholdende site. Klik lidt rundt og gå på opdagelse – det er guld værd.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvor ER jeg glad for at have medvirket til dit latterudbrud 🙂
      Det er så sundt at grine!!
      Jeg er sikker på at jeg lige har forlænget dit liv med i hvert fald 11 dage 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak for et herligt grin 😀
    Vi har en af slagsen i bekendtskabskredsen og det er ikke småting de udsættes for. Han har dog masser af humor og kan ta’ det ;D Men din historie slår vist dem alle, hehe

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • hihi, dejligt med et godt grin på en regnvejrssøndag…Hader også når bruger mit navn som om vi er gode venner…Min kæreste sagde en gang til en avissælger der ihærdigt prøvede at få ham til at købe et abonnement, at desværre han læste ikke aviser, jamen hvorfor dog ikke, han ville jo få en masse viden og information og bla bla kørte han løs, hvor kæresten til sidst svarede: jeg er blind, der blev stille og så undskyldt og siden har han ikke hørt noget fra dem igen..hihi…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Den var rigtig god!!! 🙂 Glæder mig at jeg kunne få dig til at grine – det er som sagt sundt!
      Velkommen i øvrigt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ha ha ha ha – Jeg er endnu en ny læser af din blog og sikke da et første indlæg jeg læser 😛 Vi har ikke haft telefonsælgere i røret siden vi fik hemmeligt nummer for 5-6 år siden. Det er skønt men man kan da godt savne det nu hvor jeg læser dit indlæg 😛 God søndag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Velkommen Anette 🙂
      Det kunne være at hemmeligt nummer er vejen frem – men det ville nu også være lidt kedeligt i længden 😉
      God søndag til dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • He he, sikke et herlig indlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Der er mange måder at “håndtere” disse ulidelige opringninger på, men der er fornøjeligt at læse om dine tilgange hertil.
    Her i huset hjælper det gerne når jeg siger jeg er pensionist – så kan de gode sælgere godt regne ud jeg ikke har behov for deres produkter. Når jeg siger jeg ikke er interesseret i et eller andet, vil de gerne vide hvorfor. Fordi jeg har besluttet det, er et svar der gerne afslutter samtalen.
    Det er spændende om brugen af fornavne snart holder op!
    Forresten – tak for besøget på min blog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er utroligt at telemarketing firmaer ikke fatter hvor irriterende det virker på folk.
      Men nogle må jo købe noget, ellers blev de vel ikke ved.
      Og ja – fornavne. Nogle gange er det fint nok, men når man ikke kender folk kan det virkelig få mig op i det røde felt.
      Som man siger på fransk “vi har jo ikke passet grise, sammen” Og det resumerer egentlig meget godt hvordan jeg har det 😉
      Selv tak og i lige måde – du er velkommen en anden gang!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhh fantastisk!
    – jeg er ikke alene;o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] med hos Superheltemor og hos Kong Mor LikeBe the first to like this […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] står med stolthed ved det med både skytsengle og telefonfis, men altså ikke hende Birthe Rønn Hornbech.. Nej, hende mener jeg virkelig ikke jeg nogensinde […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] 3 henvisninger: ”Telefonfis”, ”En slatten en”, ”Jeg vil godt vide […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Trappe-exorsist søges