• ···

Sprængt gås..

Det må være mig.

Og det står helt for egen regning at jeg ligger og glor, det meste af min tid på min sofa. Man kan bare lade være med at lave sport.

Men det kan klart anbefales for folk med stress at få en fibersprængning.

Udsigt fra sofaen

Man ligger ned og kan ikke ret meget andet og det lige indtil det holder op med at gøre ondt!

Jeg bliver kørt på arbejde og kørt hjem igen, for jeg må naturligvis heller ikke bruge benet på en kobling.

Er dog meget træt af tingenes tilstand. Er ikke ret god til at være syg uden feber!

   

Honey BooBoo

Jeg siger ikke nej til gaver, især ikke hvis det indebærer et krus!

Da jeg heller ikke engang skulle gøre noget til gengæld, var det jo okay at give dem min adresse. Derfor kunne jeg fra TLC modtage følgende effekter som promotion for HoneyBooBoo som vil rulle over skærmen om onsdagen kl.22.

Jeg er lykkelig.

Især for de der briller som er Elton John værdig!

Here comes HoneyBooBoo

Stryg mig med hårene

Det kan ikke komme bag på ret mange at bruger jeg mit strygejern en del!

Både fordi Prinsessen er allergisk og af den grund ikke kan tåle lufttørret tøj, og jeg dermed er mere eller mindre tvunget til at stryge en hel del.

Men også fordi jeg engang havde en barselshushjælp – noget man får af sin sygesikring i Frankrig når man har fået en masse små børn indenfor kort tid – og hun gav sig til at stryge alt mit sengetøj..

Ret træls faktisk, for nu kan jeg ikke lade være. Det var det skønneste at sove i nystrøgne lagner!

Så jeg stryger altså en del.

Stor var min glæde derfor da TEFAL kontaktede mig for at spørge om jeg ville teste et trådløst strygejern de havde udviklet. Og jeg måtte beholde strygejernet bagefter.

Ren bestikkelse, som jeg uden blusel tog imod!

Det skulle altså testes. Men så skulle jeg til gymnastik og det blev ikke den aften. Da jeg kom hjem var strygebunken på mystisk vis blevet mindre. Utroligt men sandt.

Nu har jeg børn der er i stand til at stryge, men frivilligt gør de det ikke, med mindre jeg ikke gider at stryge deres yndlingsbukser kl. 06.20.

Ikke desto mindre havde de ikke kunnet modstå fristelsen for at prøve et trådløst strygejern.

First Man – husets egen maskinoman – havde afprøvet det på alle sine T-shirts og var begejstret. Ikke så meget for selve strygekapaciteten, men for gadget effekten med det trådløse!

Da turen kom til mig var jeg meget seriøst anlagt.

Jeg havde advaret Tefal om at jeg ikke ville skrive andet end den skinbarlige sandhed og nothing but the truth. Bestikkelse eller ej!

Derfor skulle det jo gøres ordentligt.

Altså.. Det kan skrues fast på strygebrættet med sådan en dims som jeg skruede min arkitektlampe fast med da de var på mode i forrige årtusind. Smart men ikke umiddelbart ret holdbart. Så længe man ikke hiver i det holder det dog!

Tefals trådløse vidunder – med dampcentralen i baggrunden!

Og så kan man jo bare lade være med at øve vold på sit strygejern…

Der kan ikke være ret meget vand i – til dampen forstås – men den holdt forbløffende længe. Og selve det at jernet var trådløst gjorde jo at der skulle lades op indimellem, men det passede stort set med at når man var færdig med et stykke, og skulle sætte strygejernet fra sig alligevel for at rykke skjorten hen til næste etape, så kunne man sætte det på holderen i stedet for at lade det stå på bagenden.

Så fald jeg glemte at sætte det i holderen længe nok kom der en lille enerverende biiiiiip lyd som gjorde at jeg ret hurtigt satte det hvor jeg skulle for at slippe for den der tinnituslyd!

Det var en lille fiks sag, lå godt i hånden og var behageligt let.

Så til selve vurderingen..

Jeg ville nok ikke købe et selv. Selvom den trådløse faktor frister mig en hel del!

Tefal kunne jo ikke vide at jeg er i besiddelse af en dampcentral der stryger med 5 bar og det er dampen mere end varmen fra metallet der stryger tøjet, og jeg kan nøjes med at stryge et par cowboybukser kun på den ene side fordi varmen suser lige igennem det hele. Og det er meget tidsbesparende!

Jeg elsker min dampcentral og kan stryge mine gigantiske bunker på ingen tid så jeg tror jeg beholder dampcentralen.

Men det var nu et ganske udmærket lille strygejern, som samtlige unger lagde billet ind på – til når de skulle flytte hjemmefra – og jeg giver dem helt ret.

Som første strygejern, eller strygejern til unge mennesker, eller par uden børn der gerne vil have strøget tøj uden at gå tilbage til stenalderen i form af noget der kan fyldes med kul og brænder hul i alt, så kan det trådløse dampstrygejern fra Tefal altså varmt anbefales.

Jeg kendte ikke prisen, men et hurtigt tjek på elgiganten gav mig en pris på 899kr og det synes jeg faktisk er rimeligt billigt hvis man vil have et godt strygejern af den kvalitet.

Det strøg forbløffende godt af sådan et lille strygejern at være

Det strøg godt, og holdt til lige præcis så meget tøj et par ville vælge at stryge.

Og det der trådløse er jo helt afsindigt smart!

Zorronaldo syntes især det var smart og jeg forudser at jeg bliver nødt til at forære et til hvert barn, når de engang flytter hjemmefra.

Jeg er dog glad for at jeg kun skal investere i 3, når nu Tefal har været så søde at forære mig dette!!

   

Zzzzzzz

Beklager dybt manglen på aktivitet.

Men jeg har fået arbejde. Og jeg løber stærkt. Meget stærkt. Prioriterer lidt anderledes, og lad mig straks sige at bloggen kommer efter både børn, blondine og mand!

Og hold nu helt op hvor er jeg træt. Jeg skal holde styr på en masse nye arbejdsopgaver som ikke er af de allernemmeste, rutiner og andet godt. For slet ikke at tale om navne og ansigter på de 45 kolleger der befinder sig i lokalerne.

Så jeg er godt mør når jeg rammer den gule mølle der sidst på eftermiddagen.

Men så er det jo godt at mine børn er så skønne – nu praler jeg ublu og det ER meningen at I skal blive lidt misundelige – og forkæler mig!

De styrer bare huset så det hele kører. Maden er serveret, der er ryddet op og i det hele taget sådan at man har lyst til at komme hjem fordi man ikke skal starte forfra med at lave en hel masse!

Men blogge, det er der altså ikke lige tid til nu. Endnu.. Men det kommer, skal bare lige vænne mig til at have et liv igen!

Vilje..

Når man vil noget… så gælder ingen undskyldninger.

Som sjovt nok altid er dårlige.

Så når jeg vil forbedre konditionen og den daglige sportsudøvelse åbenbart ikke er nok, så må jeg jo hoppe på min egen spinningcykel.

Jeg er nemlig så heldig at have en sådan stående på matriklen.

Men…

Den står et sted hvor der er koldt især i disse dage.

Meget koldt.

Helt afsindigt koldt.

Så koldt at jeg kan se min egen ånde. Og bliver nødt til at have vanter på derude.

– men jeg får så god en kondition at I tror det er løgn.

Og det var jo det som var meningen!

   

Permafrost

Det er koldt i andedammen pt.

Det kan ikke have forbigået nogen. Ikke ret mange i hvert fald.

Pissehamrende koldt.

Altså udenfor.

Inde nyder jeg gulvvarme og brændeovn uhæmmet. Og hul i CO2!

Og da jeg nyder mine sidste feriedage, inden jeg starter på job, er der virkelig ingen grund til at jeg skal ud og føjte mens det stadig er mørkt og meget koldt. Men i denne uge ser virkeligheden ganske anderledes ud.

Jeg skal nemlig i allerhøjeste grad ud i både mørket og kulden. For at fragte børn til store uddannelsessteder, for at de kan danne sig et overblik over deres muligheder senere i livet og efter niende klasse.

De skal være der klokken 8. Og det er langt væk.

Det er lige tidligt nok synes jeg, men hvad, jeg er da ikke den der brokker sig…

Kører bare artigt fra møllen og til de store steder. Og der skal samles flere op undervejs. Men jeg slipper så for at hente.

Så jeg var tidligt på færde. Og tog det ellers forholdsvist roligt. Mens jeg skrabede isen af. Officielt altså.

Uofficielt kan det godt være der kom nogle høje lyde ud gennem min mund, men det var først da jeg i 20 minutter havde skrabet sne og is og permafrost af det røde lyn, og derpå satte mig ind i det – lynet altså – kun for at undre mig over jeg intet kunne se ud af den forrude, jeg netop havde skrabet fri for is.

Det var så der de høje lyde kom ind i billedet. Det viste sig nemlig at der også var is på indersiden af det røde lyns forrude.

Det er ikke i orden.

Er I klar over hvor besværligt det er at skrabe is af indersiden?

Og hvor meget det sviner?

Og efterfølgende drypper ned?

Så mine bukser så ud som om de havde fået mæslinger uden farve.

Og det var ærligt talt lidt koldt.

Ej men altså… Is inde i bilen. Noget må være utæt.

Vil godt have en garage. Subsidiært tøvejr.

Faktisk helst tøvejr.

Nye tider

For 8 måneder siden kom jeg under Bloggers Delight paraplyen!

Jeg syntes det var et spændende tiltag og med til at forbedre bloggeres forhold. Man bliver kontaktet af mange mærkelige typer som vil udnytte ens berøringsflade.

Derfor virker det mere fordelagtigt at være mange bloggere sammen.

Desværre virker det vist mest for mode og skønhedsbloggere, og ikke så meget for ældre sure damer som jeg, der hverken er moderne eller noget, så jeg vil til sommer stoppe hos Bloggers og naturligvis fortsætte på Kongmor.dk som er mit eget domæne.

Alt hvad der var at finde hos “kongmorsverden.wordpress.com” kommer også med, så det bliver ganske som det plejer, ord der vælter ud, billeder af dette og hint, blot uden reklamer.

Men der er naturligvis noget tid til.

Er dog sikker på at sommeren kommer hurtigt i år!

 

 

Enighed eller fjendskab

Er det efterhånden kommet så langt ud, at alternativet til enighed, hedder fjendskab eller uvenskab for nu at holde det på et mindre teatralsk niveau?

Det er da umodent og tåbeligt at såfremt man ikke er enige, så er man nødvendigvis uvenner og kan ikke tale sammen mere.

Eller?

Er det bare mig som er gammeldags?

Kan man ikke bare acceptere at man har forskellige synspunkter i nogle tilfælde?

Hvorfor er det så svært?

Det er vældigt helligt og politisk korrekt at synes sådan, jeg ved det godt. Men det irriterer mig grænseløst at folk kan blive så hidsige på hinanden, hvis deres holdninger ikke er ens.

At man er fundamentalt uenige i stort set alt, kan naturligvis forekomme og jeg tror ikke jeg nogensinde har hørt eller læst udtalelser, overhovedet, jeg kan være enig med Asmaa om. Nu kender jeg hende ikke og det er muligt at hun er et rart og godt menneske, men vi har intet til fælles.

Derfra og så til at hade hende, er lidt langt.

Jeg ville nok ikke ligefrem opsøge hendes selskab frivilligt, men hade hende, gør jeg ikke.

Jeg kan også sagtens snakke med folk der stemmer på andre partier end dem jeg ville vælge.

Det bliver jeg næsten nødt til, idet jeg ikke aner hvem jeg skulle stemme på hvis det var valg i morgen, men jeg ved nogenlunde hvem jeg i hvert fald ikke ville stemme på.

Jeg tror endda jeg vil gå så langt som til at sige, at jeg ville opføre mig nydeligt såfremt jeg en dag skulle træffe en forhenværende skatteminister, selvom jeg ved Gud ikke synes han er noget at råbe hurra for.

Kunne folk ikke bare begynde at gå efter bolden og ikke efter manden?

I det mindste acceptere at man godt kan have forskellige meninger, uden absolut at skulle hade hinanden.

Eller skal man være en anelse mere moden og fornuftig for at kunne fatte den slags?

   

På Christiansborg

Nej, jeg blev hverken præsident eller konge.

Og da skuffelsen over disse to så store mangler i dagens program havde lagt sig, nød jeg – og firkløveret – besøget hos vores handelsminister, trods blåt mærke og diverse piner her og der.

Altså…

Der var ministeren, firkløveret og så mig!

Helt enormt spændende!

Vi fik endda prøvet den der morsomme hoppeelevator. Schyyy!

Der var stor og en anelse hvinende fryd at spore hos firkløveret da de skulle kaste sig ombord – to og to – for at blive fragtet op i den hellige folketingssal.

Holger talte derinde. Om noget, jeg ikke fik fat i, jeg hørte nemlig ikke efter, da min opmærksomhed var rettet mod hvad Pia hviskede imens. Og formanden stod og luftede noget ged. Men jeg kender godt hans ged, han har nemlig også sommerhus ved siden af os!

Nogle gymnasieelever stirrede muggent på os, da vi prøvede alt det sjove og undlod det som måske var knap så sjovt.

Men sådan er det at kende de kendte!

Nu vi snakker om kendte, så har jeg forresten og så fået Fetterleins mobilnummer. Ikke at jeg nogensinde ville bruge det, men jeg har fået det! Ved en fejltagelse godt nok. Fordi nogen ikke er helt skrappe til det med at “svar” eller “svar alle” på fælles mails.

Ikke desto mindre har jeg nu Fetterleins nummer!

Nå, det var et sidespring… eller NEJ det var så slet ikke – men i hvert fald

Jeg har fået rørt ved en minister og set grundloven.

Den vigtigste.

Den fra 1915. Og kunne med stor undren ikke finde en eneste kvinde på meleriet af forsamlingen omkring Grundloven af 1915. Lidt trist synes jeg nok.

For der hænger ellers mange mænd sådan rundt omkring.

Og lige knapt så mange kvinder.

Jeg synes måske også, at en ligestillingsminister burde være en kvinde; så kunne en anden i øvrigt nøjes med at holde sig til sine bøger, men sådan er der så meget.

Vores dag var utrolig spændende, og da der ikke var andre på rundturen end os, hørte firkløveret efter!

Selv Gårdmand Bjørn har nu helt styr på hvorfor vi ikke lige med et fingerknips kan modernisere, den efterhånden noget forældede Grundlov.

Jeg er endnu en smule benovet over at en minister vil prioritere at hive tid ud af sin kalender for at vise os rundt på Borgen.

Forklædt som hybrid.

En hybrid mellem en hamster og en smølf.

Det er mig. Og har været det siden sidste torsdag.

Og jeg har ikke været meget omkring i blogland, hverken i mit eget land eller jeres lande.

Har svaret med forsinkelser og ikke helt læst så meget med.

Jeg ligner nemlig et slemt tilfælde af hustruvold, subsidiært en trafikulykke. Det føles stort set også ligesådan. Og så har jeg bare været ved tandlægen.

Det forholdt sig nemlig sådan at da Ellen i torsdags skulle lappe min knækkede tand definitivt sammen, opdagede hun noget. Og da hun ikke vidste hvad det var, besluttede hun meget fornuftigt at det under alle omstændigheder skulle væk fra indersiden af min mund.

Efter noget graven.. Et par klynk og derpå en god portion bedøvelse, og så en del mere graven og roden rundt, fandt hun det mystiske som havde taget bolig et forkert sted i mit tandkød.

Det var såmænd bare et stykke knogle.

Forvitret, og dermed knækket af resten af mig, efter dårlig – og ulovlig – brug af arsenik ved en noget uautoriseret og smertefuld rodbehandling. Synderen er ingen anden end den gamle heks i Normandiet, hende der ligeledes efterlod en nål i mit indre.

Så ser man bort fra smerten, og det imponerende blå mærke jeg nu er i besiddelse af, er jeg overordentlig tilfreds med resultatet af de arkæologiske udgravninger i min mund, som medførte fundet af dette knoglestykke, da det er netop det bevis jeg manglede for at slå heksen i gulvet.

Rent juridisk forstås. Selvtægt er jo en slem ting, men jeg kan forsikre jer om at det ikke er lysten der mangler.

Hvorom alting er, sagen ruller igen og resultaterne vil blive offentliggjort efterhånden som de ruller ind.

I mellemtiden glæder jeg mig over at jeg ikke er startet på job endnu, for en ting er at jeg lider, for det gør jeg. Jeg har ørepine og tandpine og alle andre piner. Og er dermed en anelse pylret. En anden ting er at jeg ligner noget der er løgn…

Hermed – som en slags bonus – vises den side af mit ansigt som til forveksling ligner en blå hamster, når nu jeg ikke har kunnet tage mig sammen til at fortælle om besøget hos ministeren endnu.

Men det kommer!

Indtager Christiansborg

Jeg – og mit firkløver – er på vej til Christiansborg.

Jeg vil høre om jeg ikke kan få tjansen som præsident. For et eller andet.

Eller konge? Sådan en har vi jo slet ikke, jeg ville da være et oplagt emne!

Nej, det tror I ikke på alligevel, men jeg skal i hvert fald ind og besøge en minister.

Som jeg engang kom til at cykle en tur med. Før hun var minister. Fordi der i høj grad manglede en cykelsti. Og siden jeg nu fik den der cykelsti – selvom det var i stedet for en skole – så vil hun vise os rundt i de hellige gemakker og sige tak for sidst.

Og nu er det jo ulig mere spændende, da hun er blevet minister i mellemtiden.

Det bliver simpelthen samfundsfag på højeste plan, intet mindre!

Derfor har jeg egenhændigt – og politisk ukorrekt – hevet alle fire børn ud af deres respektive skoler hele dagen, for at de kan se hvor heldige de er at bo i et åbent demokrati, hvor man kan komme i kontakt med sine folkevalgte.

Uden at blive skudt på. Eller lukket inde.

At man kan blive hørt og set og alt det der.

Jeg har forresten også en høne at plukke med undervisningsministeren, mon ikke jeg kan finde hende derinde?

Men hvorom alting er, vi glæder os og jeg er sikker på vi får en spændende dag ud af det!

Jeg har endda taget mit kamera med!

Bare I så ikke forveksler os med den der demonstration derinde, som finder sted ca. samtidigt.

Jeg mener nemlig ikke at man nogensinde overhovedet, skal så meget som overveje forhandling med pirater eller terrorister eller andet slags djævelskab; de skal overmandes og bures inde. Færdig. Og skulle der, ved et frygteligt uheld, ryge en pirat i svinget, er det bare synd.

Det er min mening!

Og andre er velkomne til at mene noget andet, men jeg har vist haft pirater tættere på livet end de fleste og føler mig dermed fuldt ud berettiget til at have så krads en mening om dem.

Men altså Christiansborg, hold vejret, her kommer Kong Mor!